75 r

193 8 2013

ark Sportsskerforbun Danm

Sportsfiskerforbund
generalforsamling i februar 1938 fremsttes et forslag om, at netop landets ldste forening naturligvis skal vre en del af et flles, nationalt forbund. En prveafstemning viser, at 95 % er for et medlemskab, og dermed er den vsentligste hindring for et nyt forbund fjernet. Den 13. november afholdt man stiftende generalforsamling i Odense: Danmarks Sportsfiskerforbund er fdt, og Christian LottrupAndersen vlges som forbundets frste formand.
Sammenhold mod forurening

Hele Danmarks
1955 // JLK 1938 // Prologen

ALT OM DSF
Det er helt umuligt at prsentere alle de indsatser og sager DSF er og har vret involveret i gennem tiderne i en artikel her i Sportsfiskeren. Derfor er der som supplement til denne artikel lavet et strre, kronologisk view over mange flere af DSFs mrkedage, indsatser og ak1926 // Prologen tiviteter se mere her: www.sportsfiskeren.dk/historie

For 75 r siden blev Danmarks Sportsfiskerforbund DSF stiftet. Helt prcist den 13. november 1938 i Odense. Det blev starten p en lang rejse for et rent og godt vandmilj, sunde bestande af naturlige, vilde fiskestammer og bedre vilkr for sportsfiskeriet.
Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

1945 // Vrn Vore Vande 1945 // Vrn Vore Vande

Det hele begynder egentligt for 87 r siden. Skomagermester og laksefisker Hans Bache skriver i januar 1926 en artikel i Jyllands Posten, hvor han efterlyser en organisation, der kan varetage sportsfiskernes interesser. Artiklen affder adskillige henvendelser fra sportsfiskere, og allerede i februar bliver der arrangeret et mde, hvor man kan diskutere ideen. Resultatet bliver enighed om at oprette en forening, der skal varetage sportsfiskernes interesser, og allerede den 18. april 1926 holdes der stiftende generalforsamling i Vejle. Dansk Sportsfiskerforening er derefter en realitet. Formand bliver Christian den Xs adjudant Carl Theodor Wegener, der er en af pionerene i dansk fluefiskeri. Samme r udgiver han bogen Sportsfiskeren, som ogs er navnet p det nye medlemsblad i Dansk Sportsfiskerforening alts forfaderen til det blad, som du sidder med i hnden nu.
t forbund

Som rene gr, str det klart, at Dansk Sportsfiskerforening vil st strkere i de strre, nationale sager, hvis man har et landsdkkende flleskab, hvor der er flere foreninger med. P foreningens generalforsamling i 1937 foreslr formand Christian Lottrup Andersen fra Kbenhavn sammen med C. Hgh-Petersen fra Skive, at man arbejder for en samling af Danmarks mange foreninger under t forbund. Forslaget gr dog ikke sdan lige igennem. Ideen modnes dog relativt hurtigt, og i slutningen af 1937 og begyndelsen af 1938 sender LottrupAndersen breve ud til alle foreninger i hele Danmark og opfordrer til at tilslutte sig Dansk Sportsfiskerforbund. Henvendelsen bliver dog modtaget relativt kligt i Kbenhavn hos landets ldste, og dengang strste forening: Lystfiskeriforeningen fra 1886. Men allerede p LFs

n sag vurderes til at vre det, der fostrer hele iden med at bringe Danmarks sportsfiskere sammen i t forbund. Op gennem 30erne anlgger landbrugets andelsbevgelse flere kartoffelmelsfabrikker langs erne. Spildevandet slr fiskene ihjel, og store strk ligger dde hen. Det er noget, der kan samle sportsfiskerne. De klager til den davrende Fiskeri- og Handelsminister Hauge, men her er der ikke gehr for sportsfiskernes bekymringer. Kaptajn G. Hjort, som ogs er sportsfisker, ejer jord og fiskevand ved Dybvad . Han anlgger i 1937 selv en sag mod kartoffelmelsfabrikken, der har forurenet en, men han taber den. For frste gang nogensinde skal sportsfiskernes sammenhold prves, og det viser sig, at Kaptajnen har venner over hele landet. Sportsfiskerne samler ind og rejser de 6.414 kr, der skal til, for at sagen kan ankes og fres til overlandsvsenskommissionen. I 1939 afsiges der dom i sagen. Kampen vindes over kartoffelmelsfabrikken, der bliver plagt at opfre et rensningsanlg. Som flge af sagen fr landets vrige kartoffelsmelsfabrikker ogs besked om at stoppe deres forurening af erne.
Den lange vej mod Fisketegnet

les fiskepleje. Ideen opstr helt tilbage i Dansk Sportsfiskerforenings tid. Sportsfiskerne er inspireret af jgernes jagttegn, der blev indfrt i 1922. Det gav jgerne mange penge til vildtpleje. I 1932 kan man for frste gang i Sportsfiskeren lse om en klar opfordring til at indfre et fisketegn. Forslaget fremsttes af Ludwig Svendsen, og han vurderer, der ville vre omkring 10.000 fisketegnslsere. De skal hver betale en tikrone om ret, s der ville vre 100.000 kr til fiskepleje. Det var mange penge dengang. I 1935 fremlgger Dansk Sportsfiskerforening for frste gang et officielt forslag om fisketegn, der dog ikke vinder politisk opbakning. Gennem rene derefter er fisketegnet en mrkesag for forbundet, og ideen bakkes op og genfremsttes af alle de formnd, der sidder i perioden. I 1977 er det s ogs lige ved og nsten. Fiskeriminister Poul Dalsager synes godt om DSFs id med Fisketegnet og fremstter et lovforslag, som kommer igennem den frste behandling i Folketinget. Desvrre kan der pludselig ikke de-

De store linjer
Her fr du nogle af de strste mrkedage i DSFs 75-rige historie. Det vil vre alt for omfattende at liste alle de resultater DSF har opnet over rene, men du kan finde flere p: www.sportsfiskeren.dk/historie 1926 // Prologen. Hans Bache samler sportsfiskere i Dansk Sportsfiskerforening 1938 // Begyndelsen. Danmarks Sportsfiskerforbund stiftes i Odense den 13. november 1938. Forbundets frste formand blev Christian Lottrup Andersen 1939 // Forurening. DSF vinder kampen mod Kartoffelmelsfabrikkerne. Der skal fremover opfres rensningsanlg

1945 // Vrn Vore Vande. I efterkrigsrene frem til 1950 bar Sportsfiskeren titlen Vrn Vore Vande. Under krigen fik forbundet pbud om at droppe de tre Ver, da det kunne tolkes som: Vi Vil Vinde 1952 // Fredning. DSF fr indfrt nye fredningstider og mindsteml for laks og havrred 1955 // JLK. Det frste Juniorlederkursus arrangeres. i 1957 kommer Julius Wedege og vkster JLK til en af forbundets vsentligste indsatser for nye, unge sportsfiskere 1955 // Nu med kontor. DSF etablerer sit frste sekretariat p Nr. Voldgade 92 i Kbenhavn. Forbundet er nu blevet s stort, at det krver et egentligt kontor med administration

1958 // Skjern . Hedeselskabet prsenterer sit projekt til udretning af Skjern 1958 // Tange. DSF forpagter fiskeret og dambrug ved Tange S 1961 // Skjern . I august henvender DSF sig til Finansministeren og ministeriet og anmoder om at stoppe det store afvandings/kanaliseringsprojekt ved Skjern 1962 // Fisketegn. DSF krver at f et Fisketegn p vegne af 100.000 hobbyfiskere. Forslaget bliver ikke til noget, da Fiskeriminister Normann sympatiserer med ideen om, at lodsejere skal betale for at fiske fra egen jord 1964 // Flytning. DSF flytter sekretariatet til Vejle, hvor man lejer sig ind i centralt beliggende kontorlokaler

2
monstreres et politisk flertal for forslaget i Udvalget for Landbrug og Fiskeri Sportsfiskerne er dybt skuffede, men i 1979 beslutter man sig alligevel for at forstte kampen for Fisketegnet. DSF lobbyerer og agiterer inddt for ideen gennem mere end 50 r overfor politikere og fiskeriministre, men frst i 1992 lykkedes det den unge sportsfisker og politiker Jrgen Kvist Jensen (KRF) at fremstte et lovforslag om Fisketegnet, der er spiseligt for de forskellige partier. Fisketegnet ser sit lys i august 1992. DSF er glade for, at Fisketegnet endelig er p plads, men fremfrer dog, at Fisketegnet ogs er en slags skat p sportsfiskeriet i den vedtagne form. Man krver derfor straks, der bliver nedsat et rdgivende udvalg omkring anvendelsen af Fisketegnsmidlerne. I dag hedder dette udvalg 7-udvalget tidligere hed det 12a-udvalget. DSF har i alle rene siddet i udvalget og rdgivet de respektive ministre om anvendelsen af sportsfiskernes penge. Den rdgivning har blandt andet medfrt, at der i dag kan anvendes midler fra Fisketegnet til vandpleje og ikke blot til fiskeudstninger. Fjernelse af sprringer, vandlbsrestaurering med slyngninger

1926-1964

75 r
193 8 2013

ark Sportsskerforbun Danm

og udlgning af gydegrus, giver et samlet bedre vandmilj for fiskene og dermed en meget bedre investering af sportsfiskernes penge.
Blodrd miljkamp

DE STIFTEDE DSF
P den stiftende generalforsamling i Odense den 13. november 1938 var flgende foreninger reprsenteret: Dansk Sportsfiskerforening Lystfiskeriforeningen Kbenhavn Odense Sportsfiskerforening Dalum Lystfiskerforening Nykbing Falster Sportsfiskerforening Skive og Omegns Lystfiskerforening Svendborg Sportsfiskerforening Holstebro og Omegns Fiskeriforening Hadsten Lystfiskerforening Sportsfiskeren, rhus Halkr Lystfiskeforening Sportsfiskerforeningerne fra Kolding, Vejle, Skjern og rhus var reprsenteret p mdet som medlemsforeninger under Dansk Sportsfiskerforening.

DSF oplever en stor succes med aktivt miljlobbyisme gennem ansttelsen af miljkonsulent Brge Christensen. Op gennem 70erne og 80erne bliver DSF en af tidens mest succesfulde miljorganisationer. En af de sager, der virkelig stter DSF p danmarkskortet, er sagen om det blodrde vand i Gudenen. I 1970 indklager forbundet Bjerringbro Kommune for forureningen. Farvefotos har netop fundet vej til den trykte presse, og billedet med det blodrde vand, der flyder direkte ud i Gudenen, kommer p forsiden af Jyl-

landsposten og i Ekstrabladet for derefter at ende i TV Avisen. Det var et scoop for DSF, og det vurderes, at denne miljsag faktisk var med til at skabe lige s stor miljbevidsthed i befolkningen, som mediernes dkning af iltsvindet i 1986 med billeder af dde hummere fra Kattegat. Senere lykkedes det ogs forbundet at vinde flere store forureningssager. I 1985 indklager DSF bde den kemiske virksomhed BASF samt De Danske Spritfabrikker for forurening i havet ud for Grenaa. Forbundet vinder sagerne: Bde BASF og De Danske Spritfabrikken skal herefter opfre renseanlg. 1985 er virkelig ret, hvor det lykkedes DSF at vinde over de store. Forbundet har anmeldt Cheminova for udsivning

MEDLEMSMAGASINET SPORTSFISKEREN
I alle rene har bladet Sportsfiskeren vret et fiskemagasin for medlemmerne i DSF. Her er der skrevet om forbundets mange milj- og fiskeripolitiske indsatser, organisatoriske aktiviteter og givet et aktuelt billede samtidens sportsfiskeri for medlemmerne i DSF. Sportsfiskeren har i dag 88 r p bagen. Det begyndte nemlig som medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening allerede i 1926 og fortsatte senere som medlemsblad for DSF fra 1938. Det er i sig selv en lang og spndende fortlling om et stort og vigtigt aktiv i dansk sportsfiskeris historie. Derfor har vi samlet det hele for dig her: www.sportsfiskeren.dk/historie

En af DSFs helt store mrkesager er kampen for et flles fisketegn til fl-

58 Sportsfiskeren

9 // November 2013

November 2013 // 9

Sportsfiskeren

59

1996 // Rykfiskeri 1985 // Forurening

1970 // Blodrd miljkamp

1979 // MedefiskerI

1984 // Tange

1986 // Garn

1989 // Sportsfiskeren 1997 // Katamaranfrger

1970 // Blodrd miljkamp. DSF stter forurening p forsiden: Billedet af blodrdt vand, der flyder direkte ud i Gudenen skaber grundlaget for vel nok en af DSFs mest ijnefaldende forureningssejre. Bjerringbro Kommune bliver indklaget af DSF, der vinder sagen og kommunen m opfre et rensningsanlg til slagteriet i Bjerringbro 1974 // Lobby p Miljloven. Danmarks frste Miljbeskyttelseslov vedtages. DSF satte store fingeraftryk p loven gennem lobbyarbejde p Christiansborg 1975. Fisketegn: DSF fremstter forslag om Fisketegn 1976: Offentligt fiskevand: DSF foreslr at alle offentlige vande stilles til rdighed for fiskeri gratis eller meget billigt, s alle kan komme ud at fiske 1977 // Fisketegn. Stor begejstring og s skuffelse. Fiskerimin-

ister Poul Dalsager synes godt om DSFs id med Fisketegnet og fremstter lovforslag, som kommer igennem frste behandling i Folketinget, men s heller ikke lngere. Udvalget for landbrug og fiskeri kunne ikke finde flertal for forslaget. Dyb skuffelse i DSF... 1979 // Medefiskeri. DSF nedstter Medeudvalget til at hndtere boomet i den nye, hotte fiskemetode med konkurrencer og nye teknikker. Op gennem 80erne er medefiskeriet det helt store 1980 // Tange. Tangetrappen til 1 mio kr er klar og udrbes til den strste sportsfiskermssige begivenhed i lang tid (DSF er dog godt klar over at det ville vre bedre med rene, naturlige vandlb, men nr man ikke kan f det, er fisketrapper OK) 1982 // Rykfiskeri. DSF fr indfrt forbud mod rykfiskeri ved Hvide Sande og Thorsminde

1983 // Medlemmer. DSF runder 50.000 medlemmer og 321 foreninger 1984 // Vandlbslov. DSF bliver hringsberettigede i den nye Vandlbslov. Det siges, at den ikke var blevet til uden DSF 1984 // Tange. DSF m lukke fiskeopdrtsanlget ved Tange grundet drlig konomi. Ambitionen var at lave fisk til udstninger og vise, at man kan lave dambrugsdrift uden at forurene 1985 // Forurening. DSF vinder en stor forureningssag over BASF og De Danske Spritfabrikker, der har forurenet havet omkring Grenaa. De skal fremover rense deres spildevand, og sagen danner prcedens 1985 // Forurening. DSF vinder den frste miljsag mod

Cheminova. DSF anmeldte Cheminova for udsivning af seks ton insektgift i 1983. Bde politi, kommune og sundhedsstyrelse ngtede at rejse tiltale. Dommen var principiel vigtig for DSF bden var p 40.000,- da den dannede prcedens, og det var frste gang, Cheminova tabte en miljsag 1986 // Garn. DSF fr indfrt garnfri 100-meter zone p kysten hele ret 1986 // Fisketegn. Fisketegnet opnr politisk enighed i forbehandlingen i maj og DSF jubler for tidligt. Desvrre smuldrer den politiske enighed, der gr hrdknude i det, og det lykkedes ikke at f det skrevet Fisketegnet ind i loven 1989 // Sportsfiskeren. Der udgives kun fire udgaver af Sportsfiskeren. Et underskud p 600.000,- blandt andet p baggrund af konkurrence og tab p annoncer - truer bladet

1989 // Sportsfiskeren. Afstemning om Sportsfiskerens fremtid. Kongressen beslutter at fortstte udgivelsen af Sportsfiskeren som obligatorisk medlemsblad 1991 // Kanosejlads. DSF foreslr at kanosejladsen reguleres og tager hensyn til natur, vandmilj og fisk 1991 // Medlemmer. DSF har tilbagegang i medlemstallet. Foreninger melder sig ud grundet miljpression fra lodsejere. Har vi sejret os ad h. til? sprger DSF 1991 // Fisketegn. Kristeligt Folkeparti fremstter forslag om Fisketegn. Jrgen Kvist Jensen er inde som vikar for Inger Stilling og benytter tiden til at fremstte forslaget, der glider nemt gennem frstebehandlingen. DSF bakker op om forslaget og markerer vigtigheden af, at sportsfiskerne skal vre med til at administrere fiskertegnsmidlerne

1991 // Skjern . DSF kommer i det rdgivende udvalg for naturgenopretningen af Skjern 1994 // Skjern . DSF prsenterer gennem sit udvalgsarbejde Miljminister Svend Auken for deres oplg til Skjern projektet. Der foresls fredningszoner, garnfri zoner og fiskerireguleringer ogs for lystfiskere 1995 // Blykampagne. Blykampagnen sttes i gang. DSF opfordrer til at fiske blyfrit 1996 // Rykfiskeri. DSF fr indfrt forbud mod rykfiskeri 1997 // Katamaranfrger. DSF sejrer i sagen om katamaranfrgerne, efter forbundet har klaget over, at de store blger delgger bundmilj og udgr en sikkerhedsrisiko for kystfiskere. Der skal fremover laves undersgelser af frgernes indvirkning p milj og sikkerhed

75 r
193 8 2013

ark Sportsskerforbun Danm

2
af seks ton insektgift i 1983 efter bde politi og kommune ngter at rejse tiltale. Det var frste gang Cheminova taber en miljsag, og sagen er en stor sejr for miljet, da den danner prcedens for flere efterflgende miljsager.
Kampen om erne

1970-1985

3
mehrende. Skov- og Naturstyrelsen har desvrre lst, hvor det kan bre hen, og henviser til, at laksen i Gudenen er uddd. DSF taber det taktiske spil, hvor laksen skulle bruges til at sprnge Tangevrket og slippe Gudenen fri. Frem mod koncessionens ophr i r 2000 lobbyerer DSF kraftigt for en ny lsning ved Tangevrket. Forbundet fr RAMBLL til at udarbejde en rapport med tre bredygtige forslag. Det lykkedes dog ikke DSF at vinde politisk gehr for ideerne, og i 2000 forlnger davrende miljminister Svend Auken Gudencentralens koncession. Tonen er skarp i rene derefter, og DSF m da ogs vinke farvel til sin fiskeret og hytten ved Tange S som flge af miljkampen i medierne om Tangevrket. Miljministeriet og Fdevareministeriet fr i 2002 udarbejdet en COWI-rapport med flere lsningsforslag til at skabe en lsning ved Tange S. Selv om flere politikere og DSF advokerer for lsning nummer syv med et langt omlbsstryg og bevarelse af Tange S, sikrer Miljminister Hans Chr. Schmidt en yderligere koncessionsforlngelse til vrket p fem r. Da de fem r er get, lancerer DSF kampagnen: Slip Gudenen Fri, med underskriftindsamlinger og demonstration ved Tangevrket. Miljminister Troels Lund Poulsen forlnger alligevel vrkets fortsatte drift, hvorefter DSF klager til EU over den nye Tangelov. I 2010 meddeler EU, at man ikke vil g videre med klagen over Tangeloven. Det er op ad bakke Lige nu, mens disse linjer skrives, kmper dit forbund p at lse sagen, hvor miljminister Ida Auken vil lgge ansva-

1985-1997

75 r
193 8 2013

ark Sportsskerforbun Danm

Annalerne vidner om mange, lange og seje trk i kampen for fiskene og vandmiljet. En af de meget lange, er kampen om Skjern , der efter nsten 40 rs kamp bliver vundet. Allerede i 1944 advarer DSF om Hedeselskabets ambitioner med at afvande, inddmme og udrette vandlb til kanaler. Desvrre taber sportsfiskerne kampen, masser af er bliver kanaliserede, og selv den store Skjern skal tmmes i et drnet kanalsystem. DSF fremlgger ellers masser af videnskabelig dokumentation for, at fiskelivet vil lide uoprettelig skade, men landbrugsminister Karl Skytte fremfrer overfor regeringen, at udretningen af den store , stolte vil give et bedre fiskeri. Det argument kom mer fra Hedeselskabets direktr Frederik Heick. Hedeselskabets maskiner gr i gang overalt i landet, og Skjern blev udrettet i begyndelsen af 60erne.

DSF fortstter sin kamp mod kanaliseringen af Skjern og de vrige danske er, og det gr faktisk, at flere er og bkke blev reddet fra udretning. Kampen om Skjern bliver ogs vundet til sidst. DSF kommer nemlig med i miljministeriets rdgivende udvalg for en plan om naturgenopretning af Skjern . S det er en stor dag for forbundet, da Skjern fr sine sving tilbage i 2000. Faktisk var Skjern ogs en samlende faktor omkring dannelsen af Dansk Sportsfiskerforening, der i 1926 gik sammen for blandt andet at beskytte den vilde laks via opkb af laksegrde og fiskeretter i Skjern .
Den tunge Tangesag

ret omkring Tangevrket over p Viborg Kommune. Du kan lse mere om den aktuelle sag i Sportsfiskeren nr. 8, 2013. Danmarks Sportsfiskerforbund flger Tangesagen helt til drs. Der arbejdes kraftigt for, at vrket skal leve op til Vandrammedirektivets krav, som skal implementeres i Vandplanerne fra r 2015. Forbundets id er, at vrket skal have lov at fortstte driften i to r mere, mens der findes en fi-

nansiering til de cirka 100 mio kr, det koster at lave en bredygtig lsning med et langt stryg, hvor Tange S bevares. Vi skal have sluppet den smukke fri nu!
Sport i fiskeriet

Langt fra alt i Danmarks Sportsfiskerforbund har handlet om milj- og fiskeripolitik. Der har naturligvis ogs vret et stort fokus p fisketure, teknik, oplevelser, og

Antal medlemmer 50000

Medlemsudvikling 1938-2013

40000

Forbundet har i mere end 30 r kmpet for en fri Guden en kamp fyldt med storpolitiske strategier. Forbundet er begejstret, da det i 1980 lykkedes at f etableret en fisketrappe til 1 mio kr ved Tangevrket, men allerede i 1982 klager DSF over de drlige passageforhold gennem fisketrappen. Mange r gr med at klage over den drlige lsning ved Tange, men intet sker. I 1997 forsger DSF, at f laksen i Gudenen klassificeret som naturligt hjem-

30000

20000

10000

0 1938 1941 1944 1947 1950 1953 1956 1959 1962 1965 1968 1971 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013

rstal

Bliv medlem. Frem mod slutningen af firserne melder flere og flere medlemmer sig ind i DSF, men i gennem en lille ti rs periode falder medlemsantallet med nsten 20.000 p grund af splittelse i Sportsfiskerdanmark. DSF arbejder i dag, mere end nogensinde, mlrettet p at samle alle foreninger og alle aktive Sports- og lystfiskere i t flles stort og strkt forbund. S hjlp med at give et gratis medlemskab se mere her: www.sportsfiskeren.dk/bliv-medlem

60 Sportsfiskeren

9 // November 2013

November 2013 // 9

Sportsfiskeren

61

PrEssEMEDDELELSE

28. janUar 2009

Eksport af danske dioxinlaks

2007 // Lystfiskeriets Dag 2000 // Skjern 2003 // Bver 2001 // Bly

devarestyrelsen vil nu bne op for, at dioxinforurenede danske sterslakslaks kan

ksporteres til tredjelande udenfor EU. Danmarks Sportsfiskerforbund sender skarp pro-

est til Folketinget og vil krve et totalt stop for erhvervsfiskeriet efter sterslaks.

Danmarks Sportsfiskerforbund fortstter kampen mod ulovlige garn. Hjlp os og rapporter alle ulovlige net p hjemmesiden:

WWW.ULOVLIGE.NET

2005 // Dioxinlaks

2003 // TV2 TTV

2001 // Fiskepleje

2008 // Sportsfiskeren.dk
Ulovlig.net.A5annonce.indd 1

2007 // Ulovlige.net
26/03/08 14:17:02

2007 // Slip Gudenen fri

devarestyrelsen vil nu tillade, at dioxinforurenede sterslaks - der ikke m spises i Danmark eksporteres til tredjelande.

sterslaks, der vejer over 2 kg renset vgt, er s Det er jo fuldstndig grotesk og dybt uetisk, at de for foreninger og sportsfiskere: Statens fiskevand enten fr, under og efter udretningen af en kmpede mod rurenede med dioxin, at de overskrider EUs grn- danske fdevaremyndigheder vil bne op for, at dioxinudlejes til foreninger eller frit fiskeri. Naturstyrelsen drnings- og udretningsarbejde forurenede laks, der er s sundhedsskadelige, Hedeselskabets at de evrdier. De m derfor kun slges til de danske mid- helt agsborde, hvis alle fedtlag er skret sters- ikke m slges som fdevarer i EU-landene, nu i steville ellers lejevk. til hjstbydende ks over 5 kg renset vgt m slet ikke slges som det kan slges til forbrugere i lande udenfor EU, si2001 // Bly. Blyforbuddet trder i kraft ger Verner W Hansen, formand for Danmarks Sportsdevarer hverken i Danmark eller i resten af EU. fiskerforbund og fortstter: 1998 // Omstningsforbud. DSF fr en stor sejr, da det lykkMen nu vil Fdevarestyrelsen med en ny bekendtgrel- Snvre hensyn til det bornholmske erhvervsfiskeri edes forbundet, at f indfrt forbud mod omstning af fisk 2001 // Fiskepleje. Fra tamfisk til vildfisk. Med DSF anbee bne op for, at de store dioxinforurenede sters- efter laks vgter i Fdevarestyrelsen benbart meget rekreativt EU, bde fortungere sportsfiskere og fritidsfiskere falinger, er Wilhjelmrapporten med til at stte fokus p end hensynet til fdevaresikkerheden for beks kan eksporteres fanget til tredjelande udenfor hvis sse landes myndigheder ellers accepterer det. Hos folkningen i tredjelande og hensynet til en bredygtig fiskepleje med vilde fisk anmarks Sportsfiskerforbund er man chokerede forvaltning af laksebestanden i stersen. 1998 // Tangesagen. DSF og Dansk Laksefond fr af Ls videre p nste side ver Fdevarestyrelsens manvre:

1997 // Offentlige fiskevande. DSF hiver en stor sejr hjem

er frdigt. Det er en stor dag for forbundet, der bde

omlbsstryg udenom Tange S alts med en bevarelse af sen 2003 // TV2 TTV. Nyheder nr du har tid! DSF laver aftale med TV2 om TTV for sportsfiskere, og sender sportsfiskernyheder og information ud til mere end 300.000 seere om mneden 2003 // Bver. DSF vinder faktisk Bversagen men taber alligevel. Afgrelse: Der er ikke foretaget tilstrkkelig vurderinger af bverens indflydelse p natur og arter. Sagen henvises til fornyet behandling i Naturklagenvnet. Udstningen af bvere er dog allerede sket, og S&N har ikke gjort noget ulovligt, hedder det 2005 // Dioxinlaks. Massakre. DSF dokumenterer, at 16.000 store sterslaks ender som minkfoder. DSF krver fiskestop for erhvervsfiskerne

2006 // Ulovlige.net. DSF udgiver rapporten: Ulovligt garnfiskeri langs de danske kyster, og afleverer 7000 underskrifter mod det ulovlige fiskeri til Fdevareminister Hans Chr. Schmidt. DSF garnkampagne skaber nyt lovudkast med skarpere straffe 2007 // Adgang til naturen. DSF vinder principiel sag om overnatning i telt p uopdyrkede arealer, og fik frikendt to medefiskere, som politiet havde anklaget for at overnatte i bivuak 2007 // Dioxinlaks. DSF sger aktindsigt i fiskerikontrol og fangster. Efterflgende rejser forbundet sprgsml i Folketinget om rod i kontrol med fiskeri og fdevarekontrol af dioxinlaks. Bornholmsk erhvervsfisker hvder, at de fem ton laks, han har hentet, er til privat brug 2007 // Lystfiskeriets Dag. DSF inviterer til den frste

Lystfiskeriets Dag. Det bliver en succes med nsten 5000 deltagere p landsplan 2007 // Slip Gudenen fri. DSF sstter kampagnen: SLIP GUDENEN FRI med kampagnesite p nettet og landsdkkende underskriftsindsamling 2007 // Ulovlige.net. DSF opnr stor succes med kampagnen ulovlige.net, hvilket medfrer hjere straf. Det lykkedes DSF at f en femdobling af bdesummen, s det fremover koster 2.500,- per ulovlighed. Det vil sige, at fem ulovlige garn fremover vil give en bde p hele 12.500,2008 // Tangesagen. DSF fr ekspertudtalelse fra juraprofessor: Tangelov om forlngelse af koncession er ulovlig. DSF klager derefter til EU-kommissionen over ny Tangelov, der forlnger koncessionen

2008 // Sportsfiskeren.dk. DSF relancerer www.sportsfiskeren.dk p en ny platform. Der lgges 7000 fiskepladser gratis ud fra Guide til Danske Fiskevande. Sportsfiskeren. dk er Danmarks mest besgte site med 10.000 unikke brugere dagligt 2009 // Hvervekampagne. DSF starter kampagnen Hverv en ven, som giver flere hundrede nye medlemmer hvert af de efterflgende r 2009 // Knivlov. DSF gr ind i Knivloven. Det er nu tilladt at bre kniv, nr man er p vej ud p eller hjem fra fisketur 2010 // Medlems- og lserundersgelse. DSF laver uvildig medlems- og lserundersgelse: 98 % er meget tilfredse eller tilfredse med medlemsmagasinet Sportsfiskeren og ligeledes med DSF

RAMBLL udarbejdet tre bredygtige forslag til ny Tangelsning

2002 // Forurening. DSF krer og vinder erstatningssag mod Danisco, der forurener Kge med 37.000 liter Gl. Dansk 2002 // Tangesagen. Miljminister Hans Chr. Schmidt foreslr koncessionsforlngelse p fem r til Tangevrket. DSF er dybt skuffede og fr foretrde for Folketingets Miljudvalg, hvor man advokerer for lsning syv med langt

Sk y t tevej 4 Vingsted 7182 Bredsten Telefon 75 82 06 99 Fax 75 82 02 09 w w w.spor tsfiskeren.dk post@spor tsfisker forbundet.dk

1998 // Garn. DSF fr nedsat fritidsfiskernes antal af Danmarks Spor tsfisker forbund tilladte nedgarn fra seks til tre

2000 // Skjern . Skjern indvies i oktober. DSFs arbejde i det rdgivende udvalg omkring genopretningen af Skjern

75 r
193 8 2013

ark Sportsskerforbun Danm

2
s har konkurrencer fyldt rigtigt meget i DSFs aktiviteter. I mere end 40 r fra 40erne til 80erne er casting det helt store foreningsclue i DSF. Rigtig mange af forbundets foreninger er utroligt aktive i castingsporten, og det udgr dermed en meget stor del af DSFs services og aktiviteter. Der bliver holdt masser af konkurrencer hvert r overalt i landet, og DM og NM er store tillbsstykker. Til at begynde med er det mest lngde- og prcisionskast med spinne- og fluestangen, og senere kommer ogs surfcasting p programmet. Ogs fiskekonkurrencer var et tillbsstykke isr havfiskekonkurrencerne, der fandt sit afst i de store tunfiskekonkurrencer i 50erne, tiltrkker rigtigt mange tilhngere. Havfiskekulturen er stor og strk i DSF i 70erne, og havfiskeudvalgets konkurrencer trkker op mod 1000 deltagere til de store DM-konkurrencer. I slutningen af 70erne kommer medefiskeriet til Danmark og vlter ind i mange foreningers hjerte. Her er en ny, spndende fiskeform, som kan kombinere konkurrence, teknik og taktik samt masser af fisk og fangst. Mange foreninger ger deres juniorarbejde voldsomt, da der i me-

1997-2005

3
kring starten af 80erne formaliserede Orla Bertram Nielsen, Kaj Lindvig og Niels Risak arbejdet med I.S. under forbundets vinger. Der skulle tilbydes fisketekniske kurser og foredrag for foreningerne i DSF, og p f r kunne DSF tilbyde et vld af kurser tilbudt af mere end 50 frivillige instruktrer. I dag er instruktrerne i DSF mere aktive end nogensinde, og fremover kommer der et vld af kurser under det nye SportsfiskerAkademi i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Kampen for et bedre kystfiskeri

2
hvet bdeforlgget for ulovlige garn til det femdobbelte! Ogs katamaranfrgerne truer kystfiskernes sikkerhed og det kystnre milj. Derfor klager DSF over problemerne, og i 1997 bliver der indfrt krav om VVMundersgelser af frgernes indvirkning p milj og sikkerhed. Helt tilbage i 1981 fremstter DSF forslag om forbud mod rykfiskeri. Rykfiskeriet efter hornfisk er ret udbredt, men det lykkedes ikke at f rettet i loven. I 1982 fr DSF s lavet et lokalt forbud med rykfiskeri i Hvide Sande og Thorsminde. Endeligt i 1996 lykkedes det DSF at f lavet den nskede lovndring, s det bliver totalt forbudt at rykfiske overalt.
DSF for trollingfiskere

2006-2010

75 r
193 8 2013

ark Sportsskerforbun Danm

defiskeriet er en umiddelbarhed, som kan tilfredsstille bde konkurrence- og fangergenet hos de unge. DSF afvikler sit frste mede-DM i 1980, og medeudvalget i DSF str for masser af konkurrencer og instruktion op gennem 80erne.
Oplevelser og instruktion

En stor del af DSFs virke har ogs ligget i at tilbyde instruktion og fiskekurser til medlemmerne. Allerede i 1955 etablerer DSF det store Juniorlederkursus. Man fr penge fra Friluftsrdet, og efterflgende lfter Julius Wedege kurset til et af de vigtigste aktiver for DSF. Ambitionen er at kvalificere de unge til at blive bedre sportsfiskere og juniorledere, s man derigennem kan styrke foreningernes juniorarbejde. Juniorlederkurset bliver en kmpesucces for DSF. Det har nu krt i 58 r, og masser af unge sportsfiskere deltager hvert r i det ugelange kursus. Og mange af de dygtige og engagerede sportsfiskere i dagens Danmark har vret p Juniorlederkursus i DSF. Om det var juniorlederkurset, der inspirerede til starten af Instruktrsammenslutningen I.S. vides ikke. Om-

DSF fr indfrt de garnfrie zoner p 100 meter i 1986, og i 1998 lykkes det at reducere antallet af tilladte nedgarn fra seks til tre. Og med et stigende fokus p kystfiskeriet efter havrreder stter DSF for alvor jagten p det ulovlige garnfiskeri ind i 2004 med kampagnen ulovlige.net Mlet er at f strengere straffe og get kontrol. Kampagnesitet ulovlige.net skaffer data til en stor rapport om det ulovlige fiskeri i Danmark. Rapporten bliver sammen med mange tusinde underskrifter leveret til Fdevareministeren i 2006, og DSF lykkedes med at f ndret Fiskeriloven og

Ogs trollingfiskerne har nydt godt af forbundets politiske indsats gennem rene. Gennem 90erne lykkedes det forbundet at stoppe et decideret forbud mod trollingfiskeri. Erhvervsfiskere mener, trollingfiskerne fanger for mange fisk p erhvervsfiskerlignende metoder. I 1999 kommer Trollingbekendtgrelsen, der i stedet for et forbud sikrer et fortsat sportsfiskeri fra smbd og som trollingfisker.

Sidenhen har forbundet arbejdet for sterslaksen og krvet stop for erhvervsfiskeriet. I 2004 og 2005 dokumenterer DSF, at sterslaksen ender som minkfoder, og at der rligt slagtes op mod 16.000 store sterslaks, som blot ender som minkfoder. Der kommer desvrre ikke et stop for erhvervsfiskeriet efter sterslaks, men derimod en ny bekendtgrelse hvor laksen trimmes og dermed kan anvendes til konsum. Det klager DSF over, og ogs at det i dag er tilladt at eksportere store, dioxinholdige sterslaks til tredjeverdenslande udenfor EU. Forbundet har i 2012 ogs arbejdet for at sikre sportsfiskeriet efter sterslaks, s det ikke bliver ramt af EUs kommende lovgivning omkring fiskeriet i den bne sters et arbejde, der har bragt DSF og trollingklubberne tttere sammen i dag. Her i 2013 samarbejder DSF tt med trollingfiskerne omkring en frivillig fangstbegrnsning samt udarbejdelse af information om bredygtigt trollingfiskeri og genudstning af vilde, blanke sterslaks.
Laksens og havrredens venner

To fiskearter har altid stet hjest p danske sportsfiskeres nskeseddel: Havrred

og laks. Og derfor har de to fiskearter ogs altid stet hjt p forbundets indsatsomrder. Generelt er det blevet til meget arbejde med rdgivning og utallige kurser i fiskepleje og vandlbsrestaurering for at sikre havrreden og laksen i Danmark. For slet ikke at tale om det politiske arbejde for at sikre vores nationale sportsfisk bedre vilkr. En af de helt store sejre omkring laksen var DSFs sikring af et fortsat fiskeri i de jyske lakseer til trods for, at laksen var og er totaltfredet. I 2009 var DSF med til at udtnke den Laksehandlingsplan, hvor laksen fredes, og der tildeles kvoter. Og i 2012 lykkedes det DSF at stte et markant fingeraftryk i Fiskeriloven, der sikrer, at kun de, der er i sammenslutninger og bidrager til fiskepleje i vandlbet, kan f tildelt laksekvoter. Det er ogs i 2012 DSF lancerer kampagnen DANSKE LAKS & HAVRREDER. I materialet kan man lse om den unikke danske model for fiskepleje og bevarelse af de unikke, vilde gener hos vores danske laks og havrreder. Samtidig kvalificerer materialet alle sportsfiskere til at udfre et etisk forsvarligt og bredygtigt sportsfiskeri. Mere end 50.000 gratis
Sportsfiskeren 63

62 Sportsfiskeren

9 // November 2013

November 2013 // 9

Ministeriet for Fdevarer, Landbrug og Fiskeri

FISHING ZEALAND
2010 // Havrred Sjlland

2012 // Akvakultur

Hardy Demon, populr 4-delt serie, til en rigtig god pris, leveres I cordurarr. 9 Demon # 5 Fr 2999,Nu 1699,9 Demon # 6 Fr 2999,Nu 1699,96 Demon # 6 Fr 3199,Nu 1799,96 Demon # 7 Fr 3199,Nu 1799,-

1699,-

Fr op til kr. 3199,NU fra

Hardy Uniqua, ot hjul I god kvalitet. Uniqua 5/6 Fr 1599,Nu 999,Uniqua 7/8 Fr 1699,Nu 999,Uniqua 11/12 Fr 2099,- Nu 1399,-

Lystfiskeri i Danmark
Hvem? Hvor meget? Hvordan?

Ministeriet for Fdevarer, Landbrug og Fiskeri

Marts 2010

999,2012 // Rovfisk i brakvand 2011 // Natur 2012 // Danske Laks og havrreder serne. DSF anbefaler omstningsforbud mod fisk fra ser 2011 // Invasiv alge. DSF stter fokus p ny drberalge og fr god pressedkning. DSF beder miljministeren om undersgelse af den ddelige Pseudo Cattonella-alge 2011 // Natur. DSF udgiver med seks andre grnne organisationer rapporten: Sdan ligger landet. Der ngternt leverer fakta om det intensive landbrugs pvirkning af den danske natur 2011 // Garn. DSF stter fokus p intensivt garnfiskeri i Odense Fjord for at stoppe eller begrnse bierhvervsfiskeriet 2011 // Fiskepleje til vandpleje. 132 mio kr til bedre vandlb. DSF sikrer 132 mio kr over to r til vandlbsforbedringer med et bidrag fra Fisketegnet p 10 mio kr 2011 // Gratis fiskest. DSFs foreninger har udleveret godt 600 fiskest til nye juniorer landet over 2012 // Danske Laks og havrreder. DSF lancerer kampagne for DANSKE LAKS & HAVRREDER, der modtages med kyshnd af foreninger og grejbutikker. 50.000 gratis hfter om DANSKE LAKS & HAVRREDER udsendes p dansk, tysk og engelsk og store flotte posters, viser forskellen p laks og havrred 2012 // Akvakultur. Dambrugsbekendtgrelsen trder i kraft. DSF har siddet med i det rdgivende udvalg og forventer sig bedre passage og renere vand af den nye bekendtgrelse 2012 // Rovfisk i brakvand. DSF udgiver rapport om gedder og aborre i brakvand. Ambitionen er at give viden, der kan sikre en bedre og get indsats for at redde gedder og aborrer i brakvand

Fr kr. 1999,-

Greys GRXi Vadejakke, kanon jakke, ndbar og vandtt. Kun str. M og L.

Fr op til kr. 2099,NU fra

999,-

Fr kr. 249,-

2010 // Den store lystfiskerrapport

2010 // Den store lystfiskerrapport. Rapporten Lystfiskeri i Danmark udsendes fra Fiskeridirektoratet. DSF er et resultat af DSFs forslag om at synliggre de sociokonomiske aspekter omkring det danske sportsfiskeri. DSF har ogs siddet i udvalget, der lagde grundlaget for rapporten. Rapporten viser, at lystfiskeri omstter for 2,8 milliarder kroner rligt. At der er 620.000 danskere, der har en fiskestang i hnden mindst n gang om ret 2010 // Havrred Sjlland. DSF sstter projekt Havrred Sjlland. Mlet er at sikre et projekt, hvor bredygtigt sportsfiskeri gr hnd i hnd med aktiv fisketurisme. Projektet kommer senere til at hedde Fishing Zealand og retter sig dermed ikke kun mod havrredfiskeriet 2010 // Forurening. DSF udgiver rapporten: For meget gift i sfisk. Store mngder af PCB, dioxin og kvikslv i fisk fra

99,-

599,Hardy Marksman, str. M, superlkkert lille rrednet.

Fr kr. 899,-

Nr Vi Drmmer, Taler Elven, af Bo Rnholt Frier, 144 sider, dvd lydbog medflger. Savagear stnger, super populre og nu til en fantastisk pris. 7 SG Big Lure & Jerk op til 80 gr fr 899,8 SG Jign Spin 5-20 gr fr 899.8 SG Jign Spin 10-30 gr fr 899.8 SG MP Pro op til 150 gr fr 999,-

Fr op til kr. 999,NU frit valg

75 r
193 8 2013

499,-

Fr kr. 6190,-

ark Sportsskerforbun Danm

2
hfter om DANSKE LAKS & HAVRREDER udsendes p dansk, tysk og engelsk. Endvidere tilbyder kampagnen store plakater, der smukt viser forskellen p laks og havrred.
Hele Danmarks sportsfiskerforbund

2010-2012

3
Ogs rovfiskene i det brakke vand fr en hjlpende hnd med rapporten om gedde og aborre i brakvand, som DSF udgiver i 2012. Rapporten skal bruges til at lfte indsatsen omkring bestanden af gedder og aborre i brakvand. Allerede inden udgivelsen er det lykkedes DSF, at f udvidet fredningen for gedder i saltvand fra en til to mneder. Generelt arbejder DSF p at vre hele Danmarks Sportsfiskerforbund og sigter p at lse de store, flles opgaver, der kan skabe bedre fiskeoplevelser for alle, men Forbundet har ogs de seneste r arbejdet p flere projekter decideret rettet mod Sjllandske interesser.
Sage TCX, superhurtig stang serie. Leveres i alurr og med livstids garanti. Flere modeller, enhnd, tohnd og Switch, f.eks 9 #6.

3999,Fr kr. 349,-

Det nye millennium skal vise sig at blive indgangen til DSFs guldalder, hvor mlrettede indsatser giver forbundet flere store sejre og markeringer end tidligere rtier. Det lykkedes at stte fokus p kampagnestrategier, hvor strre og mere generel fokus gr, at DSF i dag, meget mere end nogensinde, er hele Danmarks Sportsfiskerforbund. I 2003 begynder DSF at sende nyheder p TV2 TTV. Med et slag fr forbundet kontakt ud til godt 300.000 seere om mneden, s en stor skare af danskere fr fiskenyheder direkte hjem i stuen. Et af de helt store sats lber af stabelen i maj 2007, hvor DSF stter gang i den rlige Lystfiskeriets Dag. En dag, hvor hele Danmark kan komme med ud og opleve vores fantastiske hobby. Gennem de seneste syv r har titusindvis af danskere ung som gammel vret ude at svinge stangen p Lystfiskeriets Dag.

Og sportsfiskeriet er stort i Danmark. DSF fr i 7-udvalget gennemfrt sit nske om at mle p vrdien og omfanget af sportsfiskeriet. Undersgelsen sttes i gang af Fiskeridirektoratet, og i 2010 er COWI-rapporten klar. Konklusion: 619.000 danskere har mindst n gang om ret en fiskestang i hnden, og der omsttes for 2,9 milliarder kroner rligt. DSFs slogan: Sportsfiskeri er guld vrd fr substans, og undersgelsen giver forbundet mere tyngde i argumentationen omkring indsatser for en bedre vand- og fiskepleje i Danmark. Forbundet arbejder i slutningen af 00erne mere bevidst p at vre hele Danmarks Sportsfiskerforbund. Der skal fokus p andet end fedtfinner og strmvand. Forbundet krver stop for erhvervsfiskeriet p serne med et omstningsforbud p sfisk, og i 2010 stter DSF arbejdet i gang med shndbogen. Mlet er, at sportsfiskerne selv skal inddrages og hjlpe forskerne med at skabe bedre fiskebestande i serne. DSF udgiver ogs en rapport i 2010, der dokumenterer, at der er for meget gift i sfisk. Og i 2011 skaffer DSF flere penge til sens rovfisk via Fisketegnet.

199,-

Fr kr. 399,-

79,-

Sklstninger, af Thomas Weiergang og Jacob Srensen, 244 sider.

En verden af skeoplevelser, af David Nielsen og Flemming B. Larsen, 380 sider.

Fenwick Ironfeather, rigtigt nt uehjul til super pris. Ironfeather 3/4 Fr 1499,- NU 799,Ironfeather 5/6 Fr 1499,- NU 799,Ironfeather 11/12 Fr 1999,- NU 999,-

FORMND I DSF
1938-1953: Christian Lottrup Andersen 1953-1957: Asger Truelsen 1957-1959: Aage Worning 1959-1964: Volmer L. U. Gyth 1964-1969: A. Hynkemejer 1969-1973: A. Kristensen 1973-1985: Georg Pedersen 1985-1995: Mogens Jrgensen 1995-2004: Jrgen Banke Thomsen 2004-pt.: Verner Wismar Hansen

Fr op til kr. 1999,NU fra

299,Rapala vandtt rygsk, 100 % vandtt med roll top.

Fr kr. 499,-

799,-

699,

Fr kr. 999,-

64 Sportsfiskeren

9 // November 2013

Fragtfrit leveret ved kb 2013 over// 500 November 9 kr. p www.skegrej.dk

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 Store Torvegade 96 - 3700 Rnne - Tlf. 5691 0370 info@fiskegrej.dk www.fiskegrej.dk Flg os p facebook.dk/sportdres

Dks strste fiskegrejsbutik

Kinetic ydedragt, godkendt og vandtt. Bedste kb til prisen. Sportsfiskeren Str. XS til XXXL.

65

GEOFF

Dansk design - Europisk produceret.

Kre regering, I kan n det endnu

Kre regering, I kan n det endnu
Kre regering, I kan n det endnu

GEOFF
Tsuba
M IL J - & VAN DPL E J E

100 % vandtt. Hjeste ndbarhed. Selvlukkende sidelommer. Auto-tilpasset lommevolume. Indbygget pin on reel. Saltvandsmembran. Saltvandsbestandige lynlse.
TEMA: SKARV

Verdens mest avancerede

:: NR. 38 ::

Stor selvlukkende ryglomme. Strkt Cordura stof. Oeko-Tex. Giftfri.

i samarbejde med Vejle Kommune og Vingsted Hotel og Konferencecenter om Oplevelsespunkt Vingsted 2013 // Akvakultur. DSF vinder vigtig sag over Langsand Laks, der pbydes at lave nedsivningsanlg, s der ikke ledes vand med feromoner ud i Ringkbing Fjord 2013 // Fishing Zealand. DSF skyder Fishing Zealand i gang 2013 // Trolling. DSF og de danske trollingklubber stter fokus p sterslaks og trolling. Der udarbejdes forslag til et bredygtigt trollingfiskeri med frivillig fangstbegrnsning og gode rd til genudstning af blanke laks 2013 // Skarv. DSF afholder Skarvseminar. Mlet er at skabe en bedre Skarvforvaltningsplan, der ogs beskytter fiskene i de ferske ser og er mod skarv 2013 // Shndbogen udgives. P baggrund af DSFs anbefalinger er der afsat penge til, at DTU Aqua kan udvikle et vrktj shndbogen hvor sportsfiskerne i Danmark sammen med forskerne kan rde bd p den manglende, statslige monitering af sernes tilstande, efter at amterne blev nedlagt 2013 // Tangesagen. Miljminister Ida Auken foreslr at ophve Tangeloven og udskyde en passagelsning ved Tangevrket p ubestemt tid. DSF anfrer i sit hringssvar, at naturgenopretning af Gudenen er et nationalt ansvar og foreslr en koncessionsforlngelse med to r med henblik p at f en lsning og finansieringen p plads 2013 // Gratis medlemskab. DSF lancerer for frste gang muligheden for at prve et medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund helt gratis i tre mneder

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

::

SEPTEMBER 2013

vadeakke.
2012 // Fiskerilov. DSF stter markant fingeraftryk i Fiskeriloven, der sikrer, at kun de der er i sammenslutPris: ninger og bidrager til fiskepleje i vandlbet, kan f tildelt laksekvoter

Vgt: 920 gram.

4.999,-

2013 // Sportsfiskeriets Hus. Byggeriet af Sportsfiskeriets Hus kan sttes i gang primo 2013, efter DSF sikrer tilskud p 3 mio kr fra Lokale og Anlgsfonden. Huset rummer godt 350 m2, der skal kunne bruges af alle og omkring 150 m2 til kontor til DSF 2013 // Fiskekort.dk. DSF lancerer Fiskekort.dk stedet hvor der kan kbes fiskekort og medlemsskaber online 2013 // Havrredens verden. DSF fr tilskud p 2,1 mio kr fra Nordea-Fonden til projekt Havrredens Verden. Projektet placeres i Vejledal ved Sportsfiskeriet Hus og laves

75 r
193 8 2013

ark Sportsskerforbun Danm

2
I 2009 begynder DSF p undersgelsen omkring bredygtigt bulefiskeri. Det skal undersges, om der kan fiskes p vinterens torskebuler i resund uden at fejlkroge torskene. Rapporten ligger klar i 2011 med en anbefaling om at fiske med cirkelkroge, da de reducerer antallet af fejlkrogninger. Havrred Sjlland ssttes i 2010. Ambitionen er at skabe et projekt, hvor bredygtigt sportsfiskeri gr hnd i hnd med aktiv fisketurisme. Projektet kommer senere til at hedde Fishing Zealand og retter sig dermed ikke alene mod havrredfiskeriet. I 2013 er Fishing Zealand en realitet, der nu drives selvstndigt i de tilmeldte, sjllandske kommuner. DSF sidder naturligvis med i bestyrelsen for Fishing Zealand og sikrer sportsfiskernes interesser og projektets grundideer honoreres.
Sportsfiskeriets Hus

2012-2013

3
kan lykkedes, nr blot vi str sammen og hjlper hinanden. Den opmrksomme lser har mske observeret, at DSF i begyndelsen af 80erne havde over 50.000 medlemmer faktisk dobbelt s mange som i dag. Gennem 80erne og 90erne blev fllesskabet rykket noget fra hinanden med opblomstringen af flere selvstndige sammenslutninger, soloforeninger og nye fiskemagasiner. Vi ved, det giver pondus og konomisk fundament til en solid indsats, nr vi er mange og i fllesskab. S lad os sammen srge for, at Danmarks Sportsfiskerforbund fr flere medlemmer. P den mde kan vi fortsat arbejde for at give dig og dine fiskekammerater mulighed for masser af gode oplevelser med verdens bedste sportsfiskeri efter store, vilde fiskebestande i et rent og naturligt vandmilj. Vi vil love, at vi fremad vil arbejde for at blive hele Danmarks Sportsfiskerforbund. Og husk: Sportsfiskeri er guld vrd for dig og for hele Danmark. n

kan alle komme og opleve sportsfiskeriets verden. Huset tilbyder omkring 350 m 2 mdelokaler og aktivitetsrum, hvor der kan foreg alt fra fluebinding til film, kurser og foredrag. Det hele er tt tilknyttet naturen, der smukt ligger lige udenfor, med vand og fisk, shelters, grill og blpladser. Alle forbundets foreninger og medlemmer kan komme og benytte faciliteterne. Ogs DSFs kursusdel og instruktrer fr nu et sted, hvor der kan afvikles kurser, s man ikke skal ud i byen og kbe sig til det. Vi ser frem til at byde alle danske sportsfiskere velkomne i det nye hus, der ogs rummer et kontor p godt 150 m 2 til Danmarks Sportsfiskerforbund.
Din sttte er guld vrd

En af DSFs helt store opgaver bliver opfrelsen af Sportsfiskeriets Hus, der opfres her i 2013. Arbejdet kunne sttes i gang i begyndelsen af 2013, efter at forbundet i 2012 fik rejst 3 mio kr i tilskud fra Lokale- og Anlgsfonden til projektet. Gennem ti r har forbundet arbejdet p ideen, og for frste gang i historien fr Danmarks sportsfiskere deres helt eget sted. Her

Historien viser, at vi ikke fr alt, hvad vi nsker os, lige med det samme. Flere store sager har krt gennem rtier, fr en sejr er kommet i hus. Men historien viser ogs, at vi ikke skal give op, og at det

STT DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

Lige nu fejrer vi vores 75 r med et tilbud om gratis medlemskab. Stt dit DSF og send en ven et gratis medlemskab p www.sportsfiskeren.dk/bliv-medlem

I jeres eget regeringsgrundlag fra 2011 lovede I os bedre naturbeskyttelse, Kre regering, giftfrit drikkevand, grnne jobs, mindre forurening, mere kologi, ere naturarealer og ambitis Lfterne er gode, nu vil vi se handling. I kan n det endnu. I jeres eget regeringsgrundlag fraen 2011 lovede naturpolitik. I os bedre naturbeskyttelse, giftfritmen drikkevand, grnne jobs, mindre forurening,
mere kologi, ere naturarealer og en ambitis naturpolitik. Lfterne er gode, men nu vil vi se handling. I kan n det endnu.

I jeres eget regeringsgrundlag fra 2011 lovede I Kre os bedre regering, naturbeskyttelse, giftfrit drikkevand, grnne jobs, mindre forurening, mere kologi, ere naturarealer og en ambitis naturpolitik. Lfterne er gode, men nu vil vi se handling. I kan n det endnu.

Kre regering,

66 Sportsfiskeren

9 // November 2013

November 2013 // 9

Sportsfiskeren

67