s ° 2 = o 2% D 2 s = 7 3 oe o & RHB HELHEDSPLAN 1979 INDRE NORREBROINDHOLDSFORTEGNELSE Forord HELHEDSPLANEN 1979-64 Planens principper og hovedtraek Bydelens situation i 1979 Uaviklingens perspektiv Helhedsplanen i 1984 Planens rummelighed og indhold Befolkningsudviklingen Helhedsplanens trafiksystem Fordclingsgadenettet Den kollektive trafik Den tokale trafik Parkeringsforhold Trafikptanen - bymiljoet Gadernes omlzegning Forslag til Bligirdsgades omlgning Forslag til anlirg af en bydelspark. Bydelens tekniske anleg Byudstyrog service Bydelens fellesankeg -situationen 1979 Institutioner for born og unge Instituioner for voksne og zeldre Undervisningsinstitutioner vrige etlesanteg Bydclens fellesanteg i 1984 Bydelens private servicefunktioner Boligbebyggelsernes forbedring 1979-84 Bevarede boligbebyggelser Nye boligbebyggelser BYKVARTERERNES FORNYELSE Kvarter | omkring Blagirds Plads Kvarter I ved Aboulevard 7 Kvarter Ill omkring Griffenfeldsgades, Kvarter IV ved Norrebrogade | Kvarter V ved Rantzausgade Kvarter VI ved Hans Tavsens Gade" Kvarter Vil ved Jagtvej KARREERNES FORNYELSE Karreeme ved Veever-, Tjorne- og Bangertsgade Karreerne ved Blagirds Piads Karreemne omkring Solitudeve} Karreen med Alderstrost Karreemne omkring Tomrergade 7 Blégardskarreen + Karreerne omkring Gartnergade Ovrige karreer HANDLINGSPROGRAMMET Handlingsprogrammet Saneringsplaner 1979-84 Lokalplaner 1979 -84 Bolig- og byggeplaner 1979-84 Det koordinerede handlingsprogram Institutionsbyggeri 1979-84 ‘Teafikomlaegninger 1979-84 side 5 side 23 side 43 side 61 side 65 side 79 side 97 98 99 100 101 108 04 BILAG: PLANL/EGNINGENS FORUDSAETNINGER side 1 3FORORD 'SANERING 0G BYFORNYELSE AF INDRE NORREBRO. Kooperativ Byggeindustri frembegger hermed resultatet af helhedsplanlaeg- niingen for sanering og byfornyelse af Indre Norrebro. Ud fra onsket om at gennemfare den samlede fornyelse af Indre Norrebro gennem en koordineret og integreret proces af fortsat sanering, nybysgeri, “ombygning, omegning af gade-og gdrdarealer m.¥. forelagde overborgmester oer Welaehamp |januar 197Tborgerreprssentationen e arbeidsprogram og et orslagtiletablering afen srlig organisation til varetagelseaf denne opgave. Forslaget gik ba. ud pd at engagere KBI (Kooperativ Bygge'ndustri A/S) til simarbejde med magistratens forskellige afdelinger og Det kobenhaynske saneringsselskabat forberede og gennemfore den samlede byforayelseaf Indre Norrebro mellem Norrebrogade og Aboulevard. 1 marts 1977 kemyndigede borgerrepreesentationen overborgmesteren til at iveerkscette gennemforelsen af arbejdsprogrammet under ledelseafenstyrings- ‘gruppe sammensat af: overborgmester Egon Weidekamp_ bborgmester for nfagistratens 4, afdeli pr 01.04.1978 Villo Sigurdson, \formand for det kobenhavnske saneringsselskab K.B, Lundberg, pr 01.04.1978 Jorgen Frederiksen, A Wasard, Tilstotte for arbejdet nedsattes ct arbejdsudvaly bestiende af: fra overborgmesterens afdeling: direktor V.K Albrechtsen, fra magistratens 4. afdeling: direktor H. Herby, stadsingenior E. Gulstad, stadsarkitekt E. Lorenzen, fra Saneringsselskabet: direktor H. Nielsen Under arbejdets gang er generaiplanchef K. Lemberg indtradt i udvalget. Efier behandling i styringsgruppen og dennes arbejdsudvalg indstillede overborgmesteren i oktober 1977 til borgerrepraesentationen, at den af KBL udarbejdede |. udgave af helhedsplan og handlingsprogrm for 1. fase af byfornyelsen af Indre Norrebro danner baggrund for det videre arbejde med fornyelsen af indre Norrebro. Borgerreprsentationen godkendte hethedsplanen og hanclingsprogrammet ved madet d, 14,januar 1978, Umiddelbart efler vedtagelsen lod Kebenhavns kommune husstandomdele en af KBI udarbejdet 8 siders avis i og omkring helhedsplanens omride til orientering om platens indhold og konsekvenser. PA baggrund af 1. udgave af helhedsplanen og det dertil knyttede handlings- program har Det kobenhavnske saneringsseiskab udarbejdet og offentliggion. saneringsplarer for seks omrdder inden for bydelen. AF disse er to feerdig~ behandlet i borgerrepraesentationen. Framagistratens4,afdeling blev fremlagt lokalplaner for karreen ved Bangertsgade og karteerne ved Bligirds Plads hhenholdsvis ioktober 1977 og april 1978. Efter den endelige vedtagelse af disse tre forste lokalplaner i bydelen, hen- 5holdsvis i december 1978 og i februar 1979 var der skabt mulighed for god- Kendelse af de fire forste byegeprojekier i bydelen omfattende ca. 300 boliger ‘m.m, Disse byggerier planlzegges pabegyndt i 3. kvartal 1979. Endvidere er de i marts 1979 fremlagte lokalplanforstag for Solitudeve) og Alderstrost karreerne vedtaget i borgerrepraesentationen i maj 1979, Det for udarbejdelsen af den detaljerede helhedsplan nodvendige, realistiske handlingsprogram har afventet den endelige afklaring af plankegnings- bestemmelserne i omriidet omkring Bligirds Plads, senest miljoministericts godkendelseafsendringen af decentraliseringsgrundiagetislutningen af marts 1979, PA basis af det reviderede handlingsprogram har en prognose for udviklingen inden for bydelens boligmasse (antallet af bevarede, sammenlagte og nyc boliger) kunnet facrdiggores. Boligprognosen har igen ligget til grund for uudarbejdelsen af en befolkningsprognose og for parkeringsplanen. Befolkningsprognosen, herunder prognosen for udviklingen og forskydningen ‘mellem alderserupperne har dannet grundlag for udviklingsplanen af bydelens borneinstitutioner m.v. Handlingsprogrammet for helhedsplanens tidsmeessige realisering er siledes det helt afgorende clement i det hermed fremlagte resultat af helhedsplan- lamgningen for sunering og byfornyelse af Indre Norrebro, Kooperativ Byggeindustri har gennemfort helhedsplankegningen isamarbejde ‘med Det kobenhavnske saneringsselskabs.m.b 1. ogmed de forplankegningen ‘elevate afdelinger under Kobenhayns magistrat, Parallel og integreret med helhedsplaniegningen har Kooperativ Byzye- industri gennemfort tekniske forarbejder til sancringsplaner i omradet for Saneringsselskabet og foretaget skitseprojektering af nye bolig- og institu- tionsbebyggelseri omridet forhenholdsvis Foreningen Socialt Bolighyggeriog Kobenhavns kommune. Disse detaljearbejder er udfort i henhold til hank lingsprogrammet i 1. udgave af helhedsplanen, Sidanne detaljearbejder blive fortsat af Kooperativ Byggeindustri inden for de i den nu foreliggende helhedsplan fastlagte rammer og de i det reviderede handlingsprogram stipolerede tidsplaner. Svel helhedsplanens 1. som 2. udgave er blevet til som en revision og ajour- foring af den planlzegning som gennem en arrekke har pigéet i Kobenhavns kommune og som derlobende gennem irene erblevet taget politisk stilling til Kobenhavns borgerrepreesentation. Herom henvises til bilag bagest i Fapporten, Det skal fremhaves, at den konkrete omdannelse af Indre Norrebro fra et forsomt slumomrade til en tidssvarende bydel fortsat vil ske pa grundiag af Jokalplaner og saneringsplaner, der skal behandles og vedtages efter de herom foreskrevne regler, herunder en information af offentligheden, ligesom de enkelte byggesager naturligvis skal gennemgi den saedvanlige myndig- hedsbehardling. Helhedsplanens funktion i forhold hertil er at danne den samlende og koordinerende ramme, som sikrer, at de mange isolerede aktivi- {eter tilsarimen vil fore til den bedst mulige helhedslosning. Der erindres herved om, at helhedsplanen med titherende handlingsprogram ikke er eller lilsigter at vare juridisk bindende, men alene angiver en milsetning for den samiede byfornyelsesproces, der sarmtidig tlstraebes koordineret inden for det opstillede handlingsprogram. Grundlaget for hethedsplaneneri detaljerne-ud over konkrete,fastlagteplaner ~ de pr |. april 1979 foreliggende forslag til sanerings- og lokalplaner. Enkelte, mindre tilfejelser er dog gjort pa grundlag af beslutninger truffet efter denne dato, ‘Helhedsplanens mere detaljerede og konkrete anvisninger, et tidsmeessigt Degraenset til handlingsprogeammets 5-drs periode, indtil udgangen af 1984, Hethedsplanen er siledes en feelles ramme for arbejdet i de forskellige invol- verede afdelinger under magistraten og hosallede parteruden for magistraten, som vil blive impliceret i realiseringen af byfornyelsen, Helhedsplanen er ikke mindst et redskab for borgerteprasentationen ved den lobende siillingstagen til detaljeprojekter og forslag til nyanlacg og akti (eter bydelen, Brugt efier sin hensigt og styret i henhold til det tilherende handlingsprogram vil helhedsplanen kunne vere afslutningen pA en af de mest presserende planlaegningsopgaver i Kobenhavns kommune. Koogerativ Byggeindustri AIS Suni 1979ian gil Forsiag+ dreadgang’ PLANENS PRINCIPPER OG HOVEDTREK Milet for byfornyelsen af Indre Norrebro er, at bydelen - som de ovrige, indre dele af brokvartererne - skal forbedres og fornyes til tidssvarende bolighvarterer for familie og erhvervsaktive, ikke mindst for den befolkning, som vil vaere beskecftiget ‘cit Byfornyelsendrejersigikke blot omat erstatteboliger med nyeogomat moder nisere forzeldede boliger. Det geelder samtidig omat skabe bedre bolickvarterer, befriet for zenerende virksomheder og wvedkommende trafiklinier og med be- friarealer, til skoler og andre feellesnyttige anlaeg.. Helhedsplanens omride er udvidet i forhold til idligere behandlede planer, herunder dispositionsplanen fra 1972 som omfattede omriidet_mellem Norrebrogade og Aboulevard fra Peblinge So til Kapelve). Udvidelsen af ‘omradet til ogsd at omfatte bydelen mellem Kapelvej og Jagtve} er dels begrundet i, at der derved dannes en byplanmessig og trafikal naturlig enhed, dels i, at omriidet derved danner et samietskoleopland iforhold til skolerne ved Hans Tavsens Park. Udvidelsen indgik iI. udgave af helhedsplanen, Af hensyn til det bymiljo, befolkningen skal leve og ferdes i under og efter bylomyelsens gennemforelse, er det nodvendigt og onskeligt, at fustholde den ccksisterende bystrukturs gadenet_og karreéopbygning. Herfor taler ogsi hensynet tilde vaerdier, der ered agt (det eksisterende gadenet, faden for hele planomridet bevares i det vesentlige den ekssterende gade-og karréstruktur, Byomdannelsen finder sted ved zendrincer af arealanvendel ‘ogbebysgelsesurthedi de enkeltekarreer og rel vesenlligearndringerianven delsen af det kendte gadenet, si vesentligt at visse gader reelt nedlixgges som trafkgader. Gadenettet skal differenticres og anlaegges sidan, al mest muligt af den gennemgiende biltrafik i omridet vil blive afvist og sidan, at der skabes et sammenhangende net af gader, tvor biltrafikken udelukkes ti fordel for den storst mulige sikkerhed for fodgaengere. Disse fodgaengergader skal specielt danne trafiksikre forbindelser mellem de enkelte karreer og bydelens fellesanlaeg og institutioner, men iovrigt fungere som udvidelse af de lege- og ‘opholdsomriider. som skabes i karreerne. Erfaringerne fra det i 1977 gennemforte trafikforsog i bydelen har veeret positive, og det har vist, at det er muligtat begraense den gennemkorende trafik vaseniligt. I helhedsplanen fastholdes derfor synspunktet om, at der kun skal vere forbindelse nogenlunde direkte gennem omridet fra Elmegade til H.C.Orstedvej, og at denne forbindelse skal forlobe gennem Stengade, Korsgade og Griffenfeldsgade. Trafikforsoget viste, at relativ megen uved- kommende trafik sogte diagonalt gennem bydelen. Dette er sogt hindret ved vissecendringeraf fordelingsgadenettet i forhold ti! Iudgave af helhedsplanen, bl.a, ved opgivelse af bojlevejen” (Baggesensgade - Wesselsgade - Korsgade), derved opnisi ovrigt betydeligt bedre mulighed for en fremtidig udformning af bebyggelserne pa begge sider af Wesselsgade, Et hovediraek i helhedsplanen er skabelsen af et sammenhengende system af gd-, cykle- og opholdsgader som trafiksikkert kan forbinde alle bydelens delomrider indbyrdes og med skolerne og bydelsparken. De gader, som skal aendres vacsentligt, for at deite system kan opbygges, er Hans Tavsens Gade, Kapelvej, Vievergade, Griffenfeldsgade, Prins Jorgens Gade, Bligirdsgade og Plads. Udover disse gader skal der gennem specielt de storste karreer anlxgges mere sekundare fodgangerforbindelser, som vil knyite alle karreer sammen med det trafiksikre gadenel. Forbedringen af boligmiljoet i bygninger og kvarterer kraever en nedsaetielse afbebygeelsestatheden. Omfanget af denne udtynding har imidlertid mattet 9afvejesi forhold ti onsket omat bevare mest muligtafdet-iforholdtil nyere bo- ligbebyegelser-megethojelokale serviceniveau isivelprivatsom offentligser- ice. Derfor regnede man i planlexgningen med en reduktionaf tetheden til ca. T50b.af det eksisterende. Imidlertid har miljoministeriet, som betingelse for godkendelse af dispositionsplanen Ira 1972, kraevet en yderligere nedsettelse af bebyg- gelsestatheden i de kommende nybebyggelser til ca. 50% af det oprindelige. (Taget til efierretning i borgerrepraesentationen j 1975). Denne halvering af det samlede etageareal i bydelen, vil pa lidt laengere sigt falde sammen med en 50% foragelse af den gennemsnitlige boligstorrelse ved sammenlegninger og nybyggeri og med at nye arealer skal anvendes til op- forelse af fellesanlieg og institutioner. Udtyndingen af bebyggelserne erog vil ikke kun ske ved fjernelse af de mange produktionsvirksomheder i karrémidterne, men ved at vaesentlige dele af de eksisterende boligbygninger ryddes. De beboelsesbygninger, der er blevet Kemet, var enten for dirlige til at kunne bevares eller ville, hvis de var blevet bevarede, have stéet i vejen foren tilfreds- stillende ordning af de fremtidige bebyggelsesforhold. En del problemer for byfomyelsen bestair i, atde hidtidige saneringer ikke har vaeret omfattende nok ‘og at mange, dirlige ejendomme, som er uegnede til modernisering, stir tilbage. En del beboelsesejendomme, som blev bevaret i de forste saneringsplaner, imi forventes ryddet ved opfalgende sanering, baseret pi de Krav til kvalitet i bevarede boliger, som blev fastlagt i 1. udgave af helhedsplanen (,10-punkt programmet”, godkendt af borgerreprarsentationen i januar 1978). Derimod indeholder de saneringsplaner, som er og vil blive udarbejdet og fremlagt pa grundlagarhelhedsplanens |.og 2. udgave, forslagtilrydningafalle ejendomme, som ikke egner sig til modernisering og til pabud om moderni- sering i dem, der bevares. Den vaesentlige udiynding i bydelens bebyggelser vil derfor ikke give sig drastiske udiryk i gadernes rammer. Udtyndingen vil derimod fore til radikale aendringer bag karreernes facadebebyggelser, hvor der vil blive skabt store samlede friarealer for ophold og rekreation for beboere, og dermed lysog lult til de bevarede og nye boligbygninger og institutioner. Kun i visse omrider, hvor rydninger har veeret eller vil blive si omfattende, at nybebyggelser har kunnet formes som storre enheder, er de ubebyggede arealerdifferentieret i lokale opholdsarealer bag karreernes facadebygninger og i tilgengelige friarealer uden for karreeme, i ditektc forbindelse med de omlagte gadearcaler. Dette gaelder siledes friarealerne langs ostsiden af Sten- gade, der i sammenhaeng med gadearealerne vil blive et karakteristisk nyt byrum i bydelen. I bydelen mellem Kapelvej og Jagivej, hvor gadenettct er tactmasket og gaderne bredere end i de aeldre omrider, indeholder planen et storre parkmacssigt, sammenhengende omride som etableres ved omdannelse af trafikarcaler og inddragelse af de tidligere jernbanearealer, som hidtil har veeret anvendt til ethvervsformil, der for en dels vedkommende ma anses for utidssvarende. Mange servicevirksomheder er forsvundet og flere vil forsvinde ved rydningen afkarrémidterne, og en del butikker og virksomheder ogsa i facadebygningerne vil forsvinde. Alligeve vil der sandsynligvis fortsatvare et overskud af butiks- lokaler i forhold til det reducerede befolknings- og sundegrundlas, Thelhedsplanen forudsaettes det, at mest muligafservicebetjeningen fastholdes i bydelens traditionelle butiksgader: Bligirdsgade, Griffenfeldsgade og Rant- zausgade. Den naturlige nedgang i kundeoplandet vurderes som vaerende si omfattende, atdet ville vzere urimeligt at oprette nye butiks- og erhvervsiejemal inybebyggelser i omridet uden for ovennevnte gader, Det hidtil store antal born i bydelen og den specielle befolkningssammen- setning har betydet, at der efter den store befolkningsnedgang er blevel en kvaniitativ hj betjeningsgrad, had angdr borneinstitutioner i omrédet. Men ‘ere af disse institutioner er indrettet i bygninger af meget lav kvalitet og med ‘smd eller ingen friarealer. I helhedsplanen indgar desfor program for udskift- ‘ing ae dela de elsstrende isttuoner med nye, indretet nye bby eelser, aINDRE NSRREBRO 1979 eranincoatven Bydelen 1969 BYDELENS SITUATION 1979 Hethedsplanens omride hen!d indtil stutninzen af 1700-tallet som en landlig idyl omkring de store landejendomme Blagarden og Solituden. Det eneste anleg, som bar pracg af byens naerhed var Assistens Kirkegird, som allerede biev anlagt omkring 1760 langs Nerrebrogade og som - udvidet i Mere tempi 1850"erne havde féct sin nuveerende storrelse (godt 20ha) som udgor ca, 26% af planomradet.. De forste bebyggelser fandt naturligvis sted langs Nerrebrogade og omkring, Blagirdsgade og Korsgade (oprindelige hovedaxer i Blagirdens store ha- veanlzeg). Men endnu op i 1840'erne var disse bebyggelser hovedsagelig villaer ‘og landsteder for det bedre borgerskab fra byen. Dehojetejekaserner, som itzet bebyggelse komtil at karakterisere Norrebro, be- gyndte forst at vokse op i slutningen af 1840'erne, men til gengaeld foregi udbygningen i meget hurtig takt, efter at demarkationstvangen blev ophazvet i 1852, Bebyggetseme i de bedre positioner tangs Norrebrogade og Dosscringen og tit en vis grad langs Bligrdsgade blev opfort med store botiger for det bedre borgerskab, og selv de aldste af disse er stadig gedigne ejendomme, som kan bevares og moderniseres. Hovedparten af ejendommene, de tetpakkede bebyggetser med sma boliger, ‘opfort med henblik pa udlejning til den fattige arbejderbefolkning, koncen- treredes i den forste hektiske byggeperiode i omrddets centrale dele - omkring ‘Smedegade og langs Blagardsgade og Korsgade-somallerede omkring 1865 var uudbyggede. Omkring irhundredeskiftet var stort set hele bydelen fra soen til Jagtvej udbygget, og kun mindre omréder ved Struenseegade og Hans Tavsens Gade biev forst opfort omkring 1930. Midt i bydeten Id indiil stutningen af 1800tallet et jernstoberi, som pA kommu- nens initiativ blev nediagt og i 1918 gav plads for anlzeg af Bligirds Plads, som sammen med Assistens Kirkegird er bydelens, i byarkitektonisk henseende, ‘mest markante byanlzeg. Kun i ganske fi tilfeide er der gennem de sidste 40 ar pa privat initiativ fore- taget sancring i bygningsmassen med pafolgende nybyggeri. De saneringer, der siden 1969 er bievet gennemfortibydelen, harforstog frem- mest vaeret koncentreret ide wldste og dirligste, centrale omrider, domineret af bebyggelser fra for 1865. Men ret omfattende saneringer er ogsi under gennemforelse i omridet meltem Aboulevard og Rantzausgade. Sanering er gennemfort i 17 af bydelens 48 karreer og har involveret ca, 270 af dei alt $60 parceller, som tilsammen rummer bydelens bebyggelser. Saneringerne har betydet rydningafca. 4,200 boliger med ca. 183.000m? etage- areal samt af ca. 37.000 m? erhvervsareal. Saneringstabet ved gennemforelse af hidtidige saneringer har gennemsnitiig belobet sig til ca. 450 kr./m? bevaret boligbebyggelse. Kun karreemeomkring Murergadeerderblevet opfort nybe- byggelse i forbindelse med sanering indeholdende 165 boliger, 64 plejehjems- pladser, 51 beskyttede boliger, 113 daginstitutionspladser m.v. pi de ryddede arealer. De omfattende rydninger i omradets centrale dele har medfort, at Bligirds Plads er blevet frilagt pd to sider og dermed midlertidigt berovet sin afgorende, arkitektoniske forudsactning: indramningen af hoje facadeejendomme. Ito karreer - mellem Blagirdsgade og Todesgade og mellem Veevergade og ‘Tjornegade - er saneringerne afstuttet med grdantaeg pa de ryddede arealer i karrémidteme. Tilsvarendeanlegergodkendt idetostorekarreer-mellem Bla- ardsgade og Wesselszade og mellem Norrebrogade og Prins Jorgens Gade. Bim ce L9ER_ POPONERET ECTER 417 RAN ‘eSTEANELDER On 190-0 erreing stevice oxen © SoRRE racnrecsan UINDRE/NORREBRO nunc wosesiens a7 smth sties ercnndoen re aa eee SURE area eee Seat UtER MRE ae eee Bebyggelsen udtyndet til 130% og 150% UDVIKLINGENS PERSPEKTIV Kommuneplanioven, som tridte i kraft i februar 1977, foreskriver at hoved~ strukturen for hele kommunen skal fastlegges i en kommuneplan, som sam- tidig skal fastkegge rammerne for lokalplanlegningen. Denne bestemmelse: raeder imidlertidig forst i krafl, nir der foreligger en godkendt regionplan. Fra lovgivningsmagtens side blev der i loven lagt afgorende vaegt pa, at den tilsigtede decentralisering, med hensyn til kommunernes selvstaendige ved- tagelse af lokalplaner, skulle trede i kraft si hurtigt som muligt, Derfor erder i ovens § 15 optaget bestemmelser om fastleggelse af midlertidige cammer for lokalplaniegningen. Sidanne rammer blev for Kobenhavns kommunes vedkommende vedtay borgerrepreesentationen i januar 1977 og godkendt af miljoministesiet 1977. Grundlaget for disse rammer var foreliggende planmateriale, siledes or tndre Norrebro’s vedkommende den godkendie dispositionsplan. Miljoministeriets begrundelse for i 1975 at krave bebyggelsestatheden i nybebyggelser indenfor dispositionsplanomrddet nedsat til 2/3 af den af borgerreprarsentationen vedtagne var, al der gennem sanering ogefterfolgende opforelse af nybebyggelser med si lav uethed relativt hurtigt kunne opnis en generel nedsicttelse af tatheden i saneringsomridets samlede bebyggelser. Denne nedsalte tzethed i de kommende nybebyzgelser blev i ,decentralise- ringsgrundlaget” eller ,de midlertidige rammerfor lokalplanlaegningen” fastsat til bebyggelsesprocenter (etageareal i procent af grundarcal) pi 130 ost for og 150 vest for Kapelvej, idet visseurealer er holdt udenfor rammerne ogarealer til institutionsformal (omkring skolerne) er fastsat til bebyggelsesprocent pa 110. Lokalplanerne i hethedsplanens omrade udarbejdes for omrider omfattende cen eller et par karreer. Planerne udformes i henhold til principperne om at ‘genskabe randbebyggelserne som facadeejendomme langs gaderne, tilpasset de bevarede, hoje bygninger beds! muligt og derfor fire etagers hojde med ho}, eventuelt udnyttet tagetage. Hvis der skal holdes en rimelig hojde pa bebyg- gelsen sammenholdt med deneksisterende bebyggelse kan begransede bebyg- gelsespracenter mediore umotiverede huller i randbebyggelsen. Konsckvensen af§ 15-rammernes bestemmelser ved en total udskifiningaf de hidtidige bygninger efter disse principper illustreres ved den allerede god- lokalplan for karrecrne omkring Bligirds Plads. Taenker man sig samitlige karreer intlenfor planomridet totalfornyet efter disse principper vil bygningsmasserne blive reduceret som illustreret pa side M4. Uanset udform- ningen af de enkelte karreer ville planomridet efter en sidan totalfornyelse kun kunne rumme 4.600 boliger imod ca. 7.400 1979. Ville man se helt bort fra de bymiljomarssige konsekvenser, kunne man fore- stille sig, at udtyndingen af bebyggelserne skete ved sanering og rydning af si store dele af de hidtidige bebyggelser, at de resterende i sig selv kun rummede ‘etagearealer, der i forhold til de samlede grundarealer svarede til § 15- rammemnes maksimum pa 130 respektive 150%. En sidan hypotetisk situation crillustreret i mindre mal til venstre. Det understreges at illustrationerne pa side 140g [Salene illustrererrent hypo- {ctiske situationer. 15INDRE N@RREBRO 1984 Em Him 88e erccense Dig Beerccetse [a eran cua © sete nasctesere DR OF ENT Tecan rmaweaee YARREERNES FRUREALER - | canines S - : - HELHEDSPLANEN I 1984 Nar handlingsprogrammet er gennemfort i 1984, vil Indre Nerrebro have gen- rnemget en radikal zendring, Fra en trafikal-, bolig- og friarealmaessig forsomt ion forud for helhedsplanlaegningen til en situation, hvorvassentlige dele af bygningsmassen og alle friarealer i og omkring karreerne, vil [remsta renove- Tet og bragt op pa et niveau, som i lang tid fremover vil kunne modsvare befolkningens forventninger til en sund og attraktiv boligbydel. Bygningsmassigt vil de mest markante aendringer prege de centrale dele ‘omkring Blagirds Plads, hvor ny boligbebyggelse med berneinstitutioner, og fiellesanlzeg i form af bibliotek, socialcenter m.v. er blevet opfort og taget i brug. Langs Kapelvej vil miljoet blive praeget af ny boligbebyggelse og nyanlagte ‘gird- og haveanlaeg i karreerne. Nybebyggelsen vil ligeledes praege en rackke af de karreer, som i 1979 endnu ikke er saneret. Byggeaktiviteten vil szette ind i efteriret 1979 og fortseette i de forskellige om- rider gennem hele planperioden, i direkte forlaengelse af saneringsplanemnes gennemforelse. Aktiviteterne vil stort set kun preege planomridet mellem Peblinge So og Kapelvej, ,Sorte Firkant”, men til gengaeld involvere stort set alle karreet. Selv hvor der ikke gennemfores nybyggeri og bygningsmoderniseringer vil karrégirdene under alle omstendigheder blive anlagt som boligorienterede ird- og haverum. Byfornyelsen vil, for sit vidt angar omlzegningen af gadenettet, omfatte det samlede planomrdde. Disse akliviteter vil medfore fredeliggorelse af det samlede gadenet, og vil iseer i omrdidet vest for Kapelvej omdanne hidtidige ‘gadearealer ti! parkudvidelser og andre former for opholdsarealer. Z£ndringerne gennem byfomyelsens S-Ars periode vil ogsi afspele sig pd mindre synlige omrader: Boligrenovering og -udtynding vil have medfort at det gennemsnitlige bolig- areali "Sorte Firkant“ersteget til 84 m? , fra 73 m? i 1979, ligesom storstedelen af boligmassen vil vere forsynet med moderne faciliteter som centralvarme, ‘bademulighed mv, Bydelens institutionsforsyning vi veere blevet markant forbedret, ikke specielti omfang, men i beliggenhed, bygningsindretning og friarealer. Der vil vere skabt trafiksikre orhold i hele bydelen, bl.a. ensammenheengende forbindelse til skolerne, sikret i forhold til korende trafik. De gennemforte saneringer i perioden fra 1979 til 1984 vil have betydet rydning aca 1.500 boliger med ca 79.700 m? etageareal samt af ca 41.700 mm? erhvervs- arealer, Saneringstabet ved gennemforelse af disse saneringer vil have vaeret -afen gennemsnillig storrelsesorden pa ca 700 kr/m? bevaret boligbebyggelse. | perioden vil der vaere blevet opfort ca 850 nye boliger med et etageareal pi ca 72.000 m? og offentlige servicefunktioner og institutioner pa 4. -7.000 m? . Det totale bruttoctageareal vil verre blevet reduceret med omkring 42.000 m? i perioden 1979-84. 7see e eae? Seis HE & ‘a, gases CADES 5 ASSISTENS KIRKEGARD\ f PEBLINGE 58 o 0 400 450 200 250 . \ Feet | PELE tj \ { | : BEVARET BEBYCGELSE OFFENTLIG SERVICE O.LIGN. syyutyay LEGE-0G OPHOLDSGADER || CJ TMNT CRCADER 06 STIER NY BEBYCGELSE O STORRE PARKERINGSANLAG, Qe —sFRIAREALER (0G, REKREATIVE OMRADER