Rapport fra den af statsministeren nedsatte Initiativegruppe om Hovedstadsregionen ('Stahlknecht udvalget'), 1989.
Report from the initiative group on the development of Copenhagen, set down by the prime minister in 1989. The report is a central document for the renewal of the Danish capital, calling for many projects implemented in the 1990s.
Original Title
Hovedstaden - Hvad vil vi med den? (The Capital - Where should it go?) - København/Copenhagen
Rapport fra den af statsministeren nedsatte Initiativegruppe om Hovedstadsregionen ('Stahlknecht udvalget'), 1989.
Report from the initiative group on the development of Copenhagen, set down by the prime minister in 1989. The report is a central document for the renewal of the Danish capital, calling for many projects implemented in the 1990s.
Rapport fra den af statsministeren nedsatte Initiativegruppe om Hovedstadsregionen ('Stahlknecht udvalget'), 1989.
Report from the initiative group on the development of Copenhagen, set down by the prime minister in 1989. The report is a central document for the renewal of the Danish capital, calling for many projects implemented in the 1990s.
HOVEDSTADEN
Hyad vil vi med den?INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
INDLEDNING.......... 5
INITIATIVGRUPPENS OVERVEJELSER OG FORSLAG....... 9
1. Hovedstaden og Danmark. seeees 1
2. Temaer i Initiativgruppens droftelser. seeee 12
Landsdakkende forhold....... 12
Statens holdning til hovedstadsomradet.... (a3)
De kommunale myndigheders arbejdsvilkar. 15
Beskeftigelsesudviklingen i hovedstadsomradet. - 16
| Hovedstadens geografiske placering......... seeee 17
| Malrettet erhvervsfremmeindsats i hovedstadsomradet....... as)
Evhvervsudviklingsmuligheder i hovedstaden..... 19
seeees 20
Kebenhavns Kommunes forhold. seeeees 21
2.10. Kebenhavn sammenlignet med Oslo og Stockholm... 22
3. Initiativgruppens forslag.. settee seeeeeees 23
3.1. Etablering af en fast forbindelse over @resund..........--. (24>
3.2. Kebenhavns Lufthavn....... 24
3.3. Kebenhavns Trafikhavn. 25
2.3. Den kollektive trafik 28
3.5, Den individuelle trafik.. . 26
3.6. Byen som sede for statsinstitutioner. 26
3.7. Byen som sede for internationale kontorer. 26
3.8. Byen som finansielt center.. QT
3.8. Byen som forsknings- og udviklingsby... 21
3.10. Byen som medicinsk udviklingscenter. 28
7 3.11. Byen som industriby............. 28
ox perrieeyees 3.12, Byen som handels~ og serviceby. . 29
K@BENHAVN 3.13. Byen som turist-, kongres- og udstillingsby............... 29
3.14. Byen som kulturby...... . + 30
igen srosiee0t 3.15. Byen som sportsby. 30
Coren neeomon 3.16. Byen som boligby....... ce 313.17. Uddannelse af arbejdskraften.
3.18. Planlegning af byomradet.
3.19. Miljokvalitet i byomradet.. set eee eee ee nen eeee 32
3.20. De landsdwkkende udligningsordninger og den kommunale
organisation. 33
4, Afsluttende bemerkninger... seseeeee 33
BILAG TIL RAPPORT
(se serskilt indholdsfortegnelse side 41)
INDLEDNING.
Initiativgruppen om hovedstadsregionen blev nedsat af statsministeren
den 28. marts 1989. I den udsendte pressemeddelelse udtaltes det:
“Regeringen har i dag efter aftale med Socialdemokratiet nedsat en
serlig initiativgruppe med den opgave at fremkomme med idéer og forslag
til en positiv erhvervsudvikling, der kan afhjelpe hovedstadsregionens -
og ikke mindst Kebenhavns - serlige erhvervs- og beskeftigelsesmessige
problemer.
Gruppen skal i denne sammenheng undersege, om der i geldende
‘kommunale og statslige regler og praksis findes serlige hindringer for en
positiv erhvervsudvikling i Kebenhavnsomradet. Gruppen kan stille forsiag
om endringer heri med henblik pa at fremme vekst i oprettelsen af nye
arbejdspladser i omradet.
Havneudvalgets betenkning forventes afgivet i begyndelsen af april
og vil indgé i den nye grupped ‘arbejde.
Gruppens arbejdsopgave omfatter ikke de kommunale udlignings- og
tilskudsordninger eller den administrative struktur i hovedstadsomradet."
Initiativgruppen fik folgende sammensetning:
Formand for Dansk Sygeplejeréd, Kirsten Stallknecht (formand)
Stiftamtmand Henning Strom (nestformand og leder af sekretariatsfunktio-
nen)
Direktor Peter Christoffersen
Borgmester Hans Thustrup Hansen
Nestformand Hans Jensen
Amtsborgmester Per Kaalund
Direktor Anne Birgitte Lundholt
Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen
Direktor Johan Schroder
Professor Christen Sorensen . -
Borgmester John WintherIndenrigsministeriet, Miljeministeriet og Industriministeriet har stillet
medarbejdere til radighed for sekretariatsfunktionen.
Initiativgruppens nedsettelse skal ses pA baggrund af det den 9.
marts 1989 indg&ede forsvarsforlig, der bl.a. indebar en betydelig reduk-
tion i antallet af arbejdspladser p& Flédestation Holmen.
For nermere at fa belyst forventningerne til initiativgruppens arbejde
havde gruppens formand og nestformand den 11, april 1989 en orienteren-
de droftelse med statsminister Poul Schliiter og socialdemokratiets formand
Svend Auken. Det blev bla. herunder tilkendegivet, at gruppen ikke
skulle vere afskaret fra at bersre de udligningsmassige og organisatoriske
problemer i hovedstadsomradet, men at det 14 i kommissoriets udformning,
at gruppen ikke ensidigt skulle koncentrere sig om disse problemer og ik-
ke fremkomme med detaillerede forslag til losninger.
PA dette grundlag indledte gruppen den 27. april 1989 sit arbejde.
Gruppen har holdt i alt 10 mader.
Initiativgruppens arbejde afsluttes med afgivelsen af nerverende
rapport. Rapporten er opdelt i to sektioner. I 1. sektion, der udger den
egentlige rapport, redeggres for gruppens generelle synspunkter og over-
vejelser, og der fremsettes en rekke forslag, der efter gruppens opfat-
telse vil kunne bidrage til en forbedring af beskeftigelsesforholdene i ho-
vedstadsomradet. Den anden sektion har karakter af et bilagsmateriale til
vapporten, og heri har sekretariatet gengivet hovedlinierne i det materia-
le, der har dannet grundlag for gruppens overvejelser.
Til forst&else af rapporten skal det oplyses, at betegnelserne "ho-
vedstaden", "hovedstadsregionen" og "hovedstadsomradet" anvendes lidt i
flang som betegnelse for det omr&de, der omfatter Kebenhavn og Frede-
riksberg kommuner samt de tre amter Kebenhavn, Frederiksborg og Ros-
Kilde amter. 1 det omfang betegnelserne "hovedstadens byomrade" og "Ko-
benhavns-omradet" er anvendt, er der tenkt pA et omrade, der omfatter
Kobenhavns og Frederiksberg kommuner samt kommunerne i Kebenhavns
Amt, medens betegnelsen "centralkommunerne" alene dekker Kebenhavns
og Frederiksberg kommuner.
Til brug for dreftelserne i gruppen her sekretariatet haft kontakt
med og holdt meder med en rekke institutioner, organisationer, firmaer og
enkeltpersoner, der er beskeftiget med eller af andre grunde interesserer
sig for hovedstadens forhold. Sekretariatet har fra disse kilder modtaget
verdifulde bidrag og synspunkter, der er indgéet i gruppens overvejel-
ser. Sekretariatet har endvidere aflagt beseg i Oslo og Stockholm og féet
problemstillingen i disse to byer nermere belyst.
Initiativgruppen har pA det tilvejebragte grundlag ment at kunne
fremsztte en rekke forslag, der vil kunne forbedre hovedstadens arbejds-
betingelser. Gruppen er ikke sammensat med henblik p& - og har heller
ikke haft kepacitet til - at opstille et set "skreddersyede" forslag, der
umiddelbart vil kunne effektueres. De synspunkter, der anferes, og de
forslag, der fremsettes, er tenkt som bidrag til en debat om hovedstaden
og dens arbejdsbetingelser - en debat, der tilsyneladende allerede er i
gang, og som forhSbentligt vil forsterkes og munde ud i en klart define-
ret malsetning for landets fremtidige hovedstadspolitik.*11-
Hovedstaden og Danmar!
Kebenhavn er landets hovedstad og det byomride, som hele landet
burde samles om og have glede af. Mange initiativer er i tidens lob ud-
sprunget fra Kebenhavn, og megen erhvervsudvikling og mange ressour-
cer har fundet vej fra hovedstaden til den avrige del af landet.
En hovedstad er ikke et almindeligt byomréde, der er i en konkur-
rencesituation med de andre byer i landet. Hovedstaden er det center,
hvor et land normalt samler de investeringer, som skal komme hele sam-
fundet til gode, og hovedstaden er normalt det bysamfund, der udefra
pakalder sig opmerksomhed og interesse.
Med den stigende internationalisering er det vigtigt, at hovedstaden
fungerer pA en made, s& den kan virke inspirerende og tiltrekkende pa
investeringer, som landet matte vere interesseret i at f& andel i. En vel~
fungerende hovedstad er et godt visitkort for et land, medens en darligt
fungerende hovedstad kan skade hele landet.
Den danske hovedstad dakker et omréde med mange aktiviteter og
mange muligheder. Det er en by med en historisk kerne og med udvik-
lingsomrader, der gennemgiende er velplanlagte og veltilrettelagte. Der er
gronne omrader og rekreative arealer. Der er hojtuddannet og velkvalifi-
ceret arbejdskraft. Hovedstadsomradet er et hajtlonsomréde med en bety-
delig koncentration af forskning og udvikling. Det er en kulturby og
sportsby og en by med internationale kontakter - ogsA fysiske kontakter
via havn, lufthavn, jernbaner etc. Det er en by, der tilsyneladende er
udstyret med alle de redskaber, der skal til for at skabe en god udvik-
ling.
Det kan derfor for udenforstiende virke overraskende, at nedleggel-
se af et par tusinde arbejdspladser i forbindelse med et forsvarsforlig
skulle vere et stsrre problem for et bysamfund, som har sédanne kvali-
teter, og som rdder over et samlet antal arbejdspladser pa nzsten en mil-
lion.
Hovedstaden har imidlertid i flere &r veret gennem en omstillingspro-
ces, der har svakket hovedstadens konkurrencesituation. Der er nedlagt
en rekke arbejdsintensive virksomheder, hvis produktion enten er ophert
eller overtaget af virksomheder - eventuelt nye virksomheder - i provin-
sen eller udlandet. Hovedstaden har ikke formfet at befordre igangsetning
af ny beskeftigelse til fuld erstatning for de nedlagte virksomheder eller
hidkalde investeringer udefra i et tilstrekkeligt antal nye arbejdspladser.
Provinsen har fungeret bedre og har formdet at fange udviklingen op.-12-
Provinsens muligheder er blevet stettet af bevidste tiltag fra lovgivnings-
magtens side, der har bidraget til at gennemfore en befolkningsmassig,
erhvervsmessig og okonomisk forskydning af ressourcer fra hovedstaden
til den avrige del af landet.
Det har til trods for endrede forudsetninger ikke veret vurderet,
hvilken indsats der skal til for at fastholde og styrke hovedstadens er-
hvervspolitiske situation, og det har heller ikke veret dreftet, hvad lan-
det egentlig vil med sin hovedstad. Hovedstaden er - lidt provokerende
udtrykt - nermest blevet betragtet som landets sterste provinsby, og for-
delingen af ressourcerne mellem byen og de gvrige dele af landet er fore-
g&et ud fra, hvad der tjener ligeligheden bedst. I andre lande har der - i
‘invert fald i de senere ar - kunnet registreres sterre forstdelse for stor-
byernes betydning, og det har for flere byer fort til en endret udvik-
ling.
Initiativgruppen har set det som sin primere opgave at analysere og
vurdere hovedstadens situation og at pege pA initiativer, som vil kunne
gore hovedstaden mere konkurrencedygtig ogsé set i lyset af EF's indre
marked.
Det er ikke malet at flytte aktivitet fra det evrige land tilbage til
hovedstaden, men derimod at sage at udvikle og tiltrekke nye aktiviteter,
til gavn for hele landet.
2. Temser i Initiativgruppens drgftelse:
Det arbejdsmessige grundlag for initiativgruppens overvejelser er i
koncentreret form gengivet i bilagsmaterialet. I nerverende afsnit skal
refereres nogle af de synspunkter, som serligt har veret fremme under
dreftelserne i gruppen, og som har pavirket udarbejdelsen af de konkrete
forslag.
Landsdekkende forhold.
I bestrebelserne for at sikre hovedstaden de bedst mulige arbejdsbe-
tingelser kan man ikke undgé at stade mod de begrensninger, som i dag
er lagt p& udfoldelsesmulighederne i det danske samfund. Det kan komme
til at virke serlig belastende for hovedstaden i tilfelde, hvor den star i
en konkurrencesituation med andre storbyer, der har mulighed for at ud-
folde sig under friere vilkar.
-13 -
I konkurrencen om tiltrekning af hgjteknologiske og forskningstunge
virksomheder kan det volde problemer, at de hejere uddannelser herhjem-
me p& en rekke vasentlige omrader mangler internationalt niveau, at
grundforskningen har veret et forspmt omrade gennem flere ar, samt at
de hoje personskatter kan virke dempende p& mulighederne for at tiltrek-
ke hgjtuddannede eksperter fra udlandet. Dertil kommer, at vanskelighe-
derne for udlendinge ved at lere dansk - og senere udnytte eventuelle
danske sprogkundskaber andre steder - kan ggre Danmark mindre attrak-
tivt for etablering af internationalt orienterede institutioner og erhvervs-
virksomheder end lande som Storbritannien, Frankrig, Belgien, Spanien,
Italien og Tyskland.
Der er selvfelgelig ogsé en rakke gunstige sider ved det danske
samfund, som i givne situationer kan bringe hovedstaden i en fordelagtig
position. Uden at opregne alle de positive sider ved Danmark, kan det i
givne situationer spille en rolle, at Danmark er medlem af en rekke inter-
nationale sammenslutninger og‘her ger en aktiv indsats, der skaber re-
spekt om landet. Det er ogs4 et aktiv, at landet réder over en veluddan-
net og stabil arbejdskraft og et velfungerende kommunikationsnet. Der er
gode undervisningsforhold, en hgj social standard og en rekke gode kul-
turelle tilbud ete.
2.2. Statens holdning til hovedstadsomradet.
Det her givet anledning til undren, at der siden begyndelsen af
1970'erne har kunnet konstateres afgorende endringer i det hidtidige ud-
viklingsmenster for hovedstaden. Hovedstadsomradet gennemgik ellers i
(1950'erne og 1960'erne en serdeles kraftig befolkningsmessig, erhvervs-
| massig og skonomisk udvikling, og alt tydede p&, at denne udvikling ville
| fortsette i de folgende ar. Det fremgik bl.a. af en rekke publikationer,
| deri 4rene omkring 1970 blev udsendt af forskellige offentlige planinstan-
ser.
Det ver ventet, at landets samlede folketal fortsat ville vokse og
Passere 6 mio. indbyggere inden ar 2000, og at hovedstadens befolkning
ville nd op p& 2,1 - 2,5 mio. indbyggere. Den stadige stigning i de eks-
panderende serviceerhverv, og den forventede betydelige nedgang i land-
brugsbeskeftigelsen pegede mod en koncentreret udvikling omkring de
store bysamfund.
I de forste ar af 1970'erne behandlede Folketinget en rekke forslag,
der tog sigte pA at skabe en anden fordeling af ressourcerne mellem de14 =
forskellige dele af landet. Det var forslag om en mere effektiv egnsudvik-
ling, forslag om lokaliseringsradgivning, forslag til en reform af den kom-
munale inddeling i hovedstadsomr&det, forslag om nye gkonomiske udlig-
ningsordninger, forslag om en omlegning af statens trafikinvesteringer,
forslag om udflytning af statsinstitutioner etc. etc.
Folketingets behandling af disse mange forslag viste en klar interesse
iat sikre provinsen en starre del af landets ressourcer. Flugten fra land
til by matte bremses, jobbet skulle flyttes til manden og ikke manden til
jobbet, det skeve Danmark skulle gores lige osv.
Det var ikke tanken, at hovedstadens vekst skulle stoppes, men kun
‘bremses, sA folketallet ikke n&ede det hgjeste af de forventede alternati-
ver. Men Folketinget fortsatte den stramme kurs overfor hovedstaden, og-
sf efter at det stod klart, at udviklingen forleb anderledes end forventet.
Det samlede folketal steg ikke s& meget som prognoserne havde forudset,
og hovedstaden bley - bl.a. som folge af den stramme kurs - udsat for
stagnation og endog befolkningsmessig tilbagegang. Gennem de Arlige
landsplanredegorelser havde Folketinget lejlighed til at folge udviklings-
tendenserne, men skred ikke ind. Landsplanredegorelserne lagde ikke op
til en droftelse af hovedstadens forhold - de behandlede andre emner.
Folketinget fortsatte kursen ogsA i 1980'erne. Ved behandling af
landsplanredeggrelserne, nye lovforslag, endrede byrdefordelingsregler
ete. samlede interessen sig fortsat mere om, hvad der ville vere til fordel
for provinsen, end om, hvilke konsekvenser udviklingen ville f& for ho-
vedstaden.
Der overferes ved omfattende udligningsordninger mia.-beleb fra ho-
vedstaden til det evrige land. Den amtskommunale udligning af beskat-
ningsgrundlag og udgiftsbehov indeberer sfledes en overforsel af (i 1990)
ca. 2,6 mia, kr. fra hovedstadsamtskommunerne til resten af landet.
Den primerkommunale udligning af skattegrundlag i hele landet er
finansieret af staten. Med den geldende udligning tilfalder over 80 pet. af
de generelle tilskud kommunerne i provinsen. Da hovedstadsomradet be-
taler omkring 40 pct. af de statslige sKatter, indeberer den primerkom-
munale udligning en overfersel af midler fra skatteyderne i hovedstadsom-
radet til skatteyderne i provinsen i sterrelsesordenen ca. 3,5 mia. kr.
Den samlede overfersel fra borgerne i hovedstadsregionen til borgerne i
provinsen udgor siledes godt 6 mia. kr.
Udligningen begrundes iser med, at der er forskel mellem beskat-
ningsgrundlaget pr. indbygger i forskellige kommunetyper. Der er imid-
ogre
lertid rejst spergsmal om, hvor vidt forskellene er blevet udlignet mere
end tilsigtet. Der er nu i AKF igangsat en undersogelse af forskellene i
levevilkdrene.
Den statslige lokaliseringspolitik har sat tydelige spor pA investerin-
gerne i hovedstaden. Det gelder ikke mindst p& trafikomradet, hvor ste-
ten i 1970'erne stoppede sin medvirken til udbygning af det overordnede
vejnet i Kobenhavns Kommune og ophevede de vedtagne love om et keben-
havnsk tunnelbanesystem. Det var i samme periode, at staten sprang fra
den indgéede aftale med den svenske regering om opforelse af en fast
®resundsforbindelse. Statens trafikinvesteringer er i stigende grad blevet
kanaliseret ud til provinsen, og i de sidste 10 ar er kun omkring 10 pet.
af de samlede statslige vejinvesteringer kommet hovedstaden tilgode, skent
84 pet. af de mest trafikerede vejstrekninger ligger indenfor omradet og
en trediedel af landets befolkning bor her.
Der er ikke i den pigeldende periode foretaget nogen undersegelse
af, hvilke konsekvenser den fprte politik kunne tenkes at f& for hoved-
stadsomradets erhvervsliv m.m. og dermed for landets udvikling som hel-
hed.
2.3. De kommunale arbejdsvilkAr.
Ved kommunalreformen, der stammer fra rene omkring 1970, fik de
kommunale myndigheder i provinsen bedre arbejdsbetingelser i relation til
erhvervsfremme end hovedstaden.
Kommunalreformen gjorde de sterre og mere beredygtige kommuner
‘og specielt de ny kommuner omkring byerne - hvor hvert bysamfund blev
en selvstendig kommune, - egnede til at ga ind i et aktivt erhvervsud-
viklingsarbejde. Det blev fundamentet for en sterre lokal indsats i provin-
sen, hvor kommunerne har kunnet yde den service og foretage de inve-
steringer i grundkeb, byggemodning m.m., som mange steder har varet
en forudsetning for en gunstig erhvervsudvikling. Der er i dag tydelige
tegn pa, at provinsens kommuner er mere aktive i deres erhvervsudvik-
Ungsbestrabelser end hovedstadens. De ofrer mere og g&r i spidsen med
nye aktiviteter, der viser interesse for at fremme udviklingen af deres
omrader.
I hovedstuden blev der ikke gennemfert en tilsvarende reform af
Kommunestyret. Det var p&ny engstelsen for, at hovedstaden skulle blive
for sterk i forhold til provinsen, der gjorde sig geldende. Der blev op-
rettet et Hovedstadsr&d, som imidlertid ikke blev udstyret med befyjelser“4g
og kompetence i relation til erhvervsudviklingen. Folketinget har i svrigt
besluttet, at Hovedstadsradet skal ophere med sin virksomhed den 1. ja-
nuar 1990,
I hovedstaden, hvor erhvervsudviklingsopgaverne er fordelt pA 50
kommuner, har det veret vanskeligere at koordinere indsatsen. Hovedsta-
dens kommuner ofrer mindre pA erhvervsudviklingen end kommunerne i
provinsen, og det kan have svekket indsatsen for at skaffe nye arbejds-
pladser til erstatning for de mistede.
Be ud i hovedstadsomradet
Der har i den sidste snes ar veret en stigning i beskeftigelsesmulig-
hederne i hovedstadsregionen, men veksten i antallet af arbejdspladser
har veret svagere end i den ovrige del af landet. Inden for fremstillings-
erhvervene er der konstateret en nedgang i beskaftigelsen i hovedstads-
omradet, og det har ramt Kebenhavns Kommune serlig hardt. I arene ef-
ter 1970 er industribeskeftigelsen blevet mere end halveret i kommunen.
Der er grund til at regne med, at den samlede beskeftigelse i frem-
stillingserhvervene vil falde yderligere i de kommende &r. Der er bran-
cher, der i dag Klarer sig mindre godt, men der er ogs& brancher, der
her fremgang. Den forskningsbaserede industri, f.eks. elektronikindustri-
en og medicinindustrien, er eksempler p& brancher, der har eget beskef-
tigelsen, og der er her i vidt omfang tale om virksomheder, der har fore-
trukket en placering i hovedstadsomradet. Virksomhederne har lagt vegt
pa nerhed til den internationale lufthavn og nerhed til det finansielle,
handelsmassige og administrative centrum. De tillegger ogsi den nere
kontakt til forskning og udvikling stor betydning.
Udviklingen i serviceerhvervene i hovedstaden har mere end opvejet
beskeftigelsesnedgangen i fremstillingserhvervene. Den sterste udvikling
inden for serviceerhvervene har den offentlige sektor stfet for, men de
dage synes nu at vere forbi. Den store foregelse af kommunalt ansatte i
provinsen, der fulgte i kelvandet pA kommunalreformen, og forskydningen
af opgaver fra staten til kommunerne, har medfort, at hovedstadens domi-
nerende rolle som arbejdsplads for offentligt ansatte er reduceret betyde-
ligt i de seneste ar. Inden for servicesektoren har der kunnet registreres
en betydelig udvikling inden for den private erhvervsservice, og her
ventes fortsat vekst i beskeftigelsen.
Disse udviklingstendenser vil bl.a. give egede problemer for arbejds-
tagere bosat i Kebenhavns Kommune. De bosatte her er i vid udstrekning
-17-
beskeftiget inden for fremstillingserhvervene, medens de ansatte i servi-
cesektoren overvejende bor i omegnskommunerne. Inden for servicesekto-
ren udmerker turisterhvervet sig ved at vere et erhverv med en relativ
hoj beskeftigelse af ufaglert arbejdskraft. I de senere ér har den inter-
nationale turisme veret genstand for en betydelig udvikling, og det er
netop et af de erhverv, som EF forudser vil vokse serlig kraftigt i frem-
tiden. Hovedstaden har imidlertid ikke hidtil fet en tilfredsstillende andel
i udviklingen, og det skyldes bl.a., at hovedstaden ikke har haft facilite-
terne, specielt hotel- og kongresfaciliteterne, i orden til at kunne modtage
turisterne. Det er ogs& et sporgemal, om der sker nok og geres nok for
at fange turistens interesse for Kebenhavn.
2.5. Hovedstadens lacering.
Kabenhavns geografiske placering rummer i dag bade muligheder og
risici. 1 forhold til den nuverende udvikling inden for EF ligger byen til-
syneladende i et lidt "dodt hjgrne". Udviklingen i Europa trekker i aje-
blikket sydp& til omradet mellem Nord-Italien, Svejts og Syd-Tyskland.
Det er her, den hojeste vekst i industrien findes, ligesom det ogs& er i
regionerne her, at BNP pr. capita i dag er hojest. Andre vekstomrader
er Nord-Spanien og omradet omkring London. Den nordlige grense for
udviklingen i Tyskland ligger i dag syd for Hamborg, hvor ogs& grensen
for det nye europziske trafiksystem stopper.
Indvielsen af en Storebeltsforbindelse vil binde Danmark sammen og
&bne nye perspektiver for lokalisering. Det mA vere i dansk interesse at
skabe et konkurrencedygtigt center inden for landets grenser og demme
op for en udvikling, der maske ellers vil trekke i retning af en sterre
tilknytning til Nordtyskland som fremtidigt kraftcenter.
En plecering af Kebenhavn som brohoved mellem det curopriske og
skandinaviske marked vil gore byen interessant for virksomheder, der
star uden for fallesskabet, men som onsker at opna eller styrke en til-
knytning til det skandinaviske og nordeuropaiske marked. Hovedstaden
ville kunne f& en mere central placering, hvis kontakten med og trafikfor-
bindelserne til de svrige nordiske lande blev forbedret. Ganske sarlig
ville etablering af en fast forbindelse over @resund kunne bidrage til at
fremme en erhvervsudvikling i s&vel Kebenhavnsomradet som i Skane. En
@resundsforbindelse ville kunne blive udgangspunkt for et udvidet samar-
bejde - et samarbejde, der kunne udvikle Gresundsregionen til et kraft-
center med over tre mio. indbyggere.- 18 -
Hvis der Abnes for en storre samhandel med de gsteuropaiske lande,
vil Kebenhavn ogs& komme til at ligge strategisk godt - ikke mindst i re-
Jation til eget samhandel med Polen, de baltiske lande og de nordlige dele
af Sovjetunionen. Kebenhavn ville dog her komme i skarp konkurrence
med Stockholm og med Hamborg, der fra gammel tid har fungeret som
‘Tysklands forbindelsesled mod @st.
2.6, MAlrettet erhvervsfremmeindsats i hovedstadsomradet.
Der har i hovedparten af landets kommuner i de senere ar kunnet
registreres en stigende erkendelse af, at en positiv erhvervsudvikling i
lokalomradet ikke er noget, der kommer af sig selv, men forudsatter en
aktiv stette og indsats fra de lokale myndigheder. De nye kommuneaf-
grensninger i provinsen har skabt grundlaget for en mere effektiv lokal
medvirken, og gennem oprettelse af erhvervskontorer, ansattelse af er-
hvervschefer og fastleggelse af en langsigtet erhvervsfremmepolitik har
mange kommuner kunnet registrere positive resultater af indsatsen. Mid-
lerne har veret forskellige fra omrdde til omrdde, men har i reglen omfat-
tet en effektiv markedsfaring af lokalomradet, information og kontaktfor-
midling til virksomheder, teknologisk service overfor eksisterende virk-
somheder og igangsettere, opssgende virksomhed etc.
Inden for hovedstadsomrAdet er der ogsé kommuner, der har oprettet
erhvervskontorer og ansat erhvervschefer - senest har Kebenhavns Kom-
mune oprettet et erhvervskontor - og der ydes ogsa forskellige former for
rAdgivning og service. Men der foregar ikke en samlet, koordineret ind-
sats for omradet, og der er ikke vedtaget en samlet erhvervspolitik for
hovedstadsomradet. For nogle &r siden etableredes "Initiativradet for er-
hvervsudvikling i Kebenhavns-omradet", men radet koordinerer ikke kom-
munernes erhvervspolitik, og resultaterne af rddets indsats har hidtil ve-
ret beskedne.
Hovedstadens kommuner ofrer mindre pa erhvervsfremme end gen-
nemsnittet af provinsens bykommuner. I en del kommuner i hovedstadsom-
rAdet er erhvervslivets bidrag til den kommunele finansiering i form af
takster, dekningsafgifter m.v. relativt hoj.
Fra statens side er der taget skridt til en mere aktiv markedsforing i
udlandet af Danmark som investeringsland med serlig henblik pa fremme af
udenlandske hgjteknologiinvesteringer i Danmark. Markedsforingen rettes i
ferste rekke mod amerikanske og japanske investorer, og hvis indsatsen
giver resultater, er der meget, der tyder pA, at hovedstaden vil kunne f&
-19-
en betydelig andel af investeringerne, sifremt hovedstaden er i stand til
at fange reaktionerne op.
2.1. Echvervsucviklingsmuligheder i hovedstaden.
En erhvervsudvikling i hovedstaden forudsetter, at de rigtige er-
hyervsarealer er til rédighed, at de kan bebygges, og at der rimelig hur-
tigt Kan gives besked om, hvorvidt og pA hvilke vilkér et projekt kan
realiseres. Her har det hidtil knebet for projekter med tilknytning til Ke-
benhavns Kommune.
Udviklingen i Kebenhavns Kommune har i flere 4r veret bremset af,
at plangrundlaget ikke har veret i orden. Ferst for ganske nylig er kom-
muneplanen blevet endelig vedtaget og godkendt og grundlaget for at ud-
nytte de meget attraktive arealer langs havnefronten afklaret.
Det er desverre ikke ensbetydende med, at arealerne umiddelbart vil
kunne bebygges. En del arealer benyttes i dag til andre formal, og der
kan vere betydelige forureningsproblemer knyttet til arealerne. Der vil
vare store omkostninger forbundet med en rensning, og der er endnu ik-
ke fra statens side fastsat normer for, hvilken forureningsgrad, der kan
accepteres. Der er ogsa uafklarede problemer i relation til, hvem der skal
betale for rensningsprocessen.
Det er et problem, at byggesagsbehandlingen i Kebenhavns Kommune
har veret en langstrakt proces, i hvert fald for store projekter pa at-
traktive arealer. Det skyldes ikke alene de mere komplicerede problemer,
der er knyttet til et byggeri i et udbygget omrade, men ogsa interne po-
litiske uoverensstemmelser p& byens radhus har i flere tilfelde bidraget til
at trekke byggesagsbehandlingen i langdrag.
Der er ikke i alle kommuner i omr&det tilsvarende problemer. I det
omfang kommunerne rader over erhvervsarealer, hvor planlegningsgrund-
laget er i orden, er den administrative proces, der er knyttet til en byg-
gesagsbehandling, en relativ kortvarig affere.
Der er i henhold til regionplanen udlagt betydelige arealer til er-
hvervsudvikling i hovedstadsomradet, men der er ikke en enkelt instans i
omradet, der har overblik over, hvilke arealer, der rent faktisk vil kunne
evhverves, til hvilken pris og i hvilken tilstand, de befinder sig. P&
grund af den administrative opdeling kan en presentation af byggemulig-
heder for interesserede forudsztte medvirken fra flere kommuner. Det kan
iien eventuel konkurrencesituation hemme hovedstaden over for en anden
eT
Shorhy Ken- 20 -
europaisk storby, hvor en enkelt myndighed har mulighed for at optrade
‘pA byens vegne med det fornadne overblik og den fornedne kompetence.
Det er endvidere en forudsetning for en erhvervsudvikling i byom-
rAdet, at infrastrukturen er i orden. Men ogsA her er der problemer. Der
“er flere steder i byen attraktive erhvervsarealer, der ikke kan udnyttes
pA grund af overbelastede vejstrekninger, og der er eftertragtede arealer
i havneomradet, hvor en udnyttelse er blokeret, indtil serlige vejanleg er
gennemfgrt.
Set i forhold til andre europziske storbyer fungerer selve trafikaf-
viklingen i byen ganske tilfredsstillende, men i en rakke henseender vil
forholdene kunne forbedres. Det er f.eks. en hemsko for byens udvik-
ling, at den belastes af uvedkommende gennemferdsel.
2.8. B
Det ville vare et vagtigt bidrag i erhvervsudviklingsbestrebelserne,
hvis byen blev mere synlig - og synlig pa en positiv mide. Hvis der ske~
te noget i byen, noget, der virkede tiltrakkende.
Kobenhavn er en aktiv by og helt klart landets dominerende by. Den
er hjemsted for regering og folketing, centraladministrationen, ambassa-
der, organisationer, erhvervsforetagenders hovedsader etc. Kebenhavn er
landets finansielle centrum og det reelle center for forskning og udvik-
ling. Betydende universiteter og lereranstalter, kulturelle og sportslige
aktiviteter er centreret i byen.
Kebenhavn er ogsa en historisk by og en smuk by med en god belig-
genhed ved havnen og ved rekreative arealer. Det er aktiviteter, der vir-
ker tiltrekkende, men det er ogs& aktiviteter, der skal plejes - de skal
holdes vedlige, fornyes og suppleres op.
Nar al: det positive er sagt om Kebenhavn, er det alligevel et
sporgsmAl, om der sker nok. Der er opfert meget fA monumentale byg-
ningsverker i byen i de senere ar, og der er f.eks. ikke opfert et eneste
sterre hotel- og kongresbyggeri i de sidste 15 ar, der kan tiltrekke turi-
ster. Der er meget f& kvarterer, der er nyetablerede eller omdannet pa en
made, der vekker interesse. Kobenhavn er internationalt set ret anonym.
Den er sjeldent forum for international opmerksomhed og sjeldent vert
for internationale begivenheder.
Der er lande, hvor staten bevidst satser pA at investere i hovedsta-
den med det forml at f@ hovedstaden placeret centralt i international
Ps
henseende: Nye bygninger hvert Ar strakt over en lengere periode, eller
en storre byggeaktivitet koncentreret om en enkelt begivenhed.
Det ville vere et verdifuldt bidrag til en erhvervskampagne for ho-
vedstaden, hvis der samtidig skete noget synligt i Kebenhavn. En ver-
densudstilling, en Olympiade, et gigantbyggeri som "Globen" i Stockholm,
som operaen i Sydney eller som den ny triumfbue i Paris, kunne vere med
til at skabe international opmerksomhed om byen Kebenhavn. Det er mu-
ligt, at den nye havnefront ville kunne danne basis for noget nyt og
spendende i byen.
2.9. Kebenhavns Kommunes forhold.
Et af de storre problemer for hovedstadsregionen er, at Kebenhavns
Kommune - centerkommunen for hele omr&det - harer hjemme blandt de
skonomisk svageste og mest belastede kommuner i omradet. Kebenhavns
Kommune har siden 1950 fet reduceret sit indbyggertal fra 768.000 ind-
byggere til 468.000 indbyggere} ‘det vil sige on reduktion med 40 pet., og
Kobenhavn har siden 1960 mistet over 100.000 arbejdspladser.
Kommunen er fortsat den starste arbejdsstedskommune i omrddet og
rummer beskeftigelse for vesentligt flere end det antal erhvervsaktive,
der er bosat i kommunen. Alligevel har kommunen omradets storste ar-
bejdslashed og en arbejdsloshedsprocent, der ligger over landsgennemsnit-
tet. Der er i vid udstrekning tale om arbejdslase med lange ledigheds-
perioder og sammensat af relativt mange uuddannede, mange enlige og
mange indvandrere og flygtninge. Det henger neje sammen med befolk-
ningssammensetningen i kommunen, der igen er en konsekvens af boligud~
budet.
~~ Kommunen har store sociale opgaver og store sygehus- og sundheds-
opgaver, men en del af disse opgaver har i virkeligheden landskarakter.
Byen virker i et vist omfang som opsamlingssted for personer med betyde-
lige sociale problemer, der kommer fra et sterre omrade end hovedstaden.
Det er et forhold, der ogs& registreres i andre hovedsteder, men som ik-
ke er mindre i Kabenhavn, bl.a. pA grund af meget belastede miljaer i
dele af byen og det store udbud af ringe boliger.
Sammensztningen af de personlige indkomster i Kebenhavns Kommune
er atypisk. Der er en meget stor andel af indkomster, som stammer fra
overforsier fra det offentlige.
I den rapport, som AKF offentliggjorde i 1985, understreges proble-
mernes omfang. AKF beregnede, at Kebenhavns Kommune - for de ud-- 22 -
giftsomrader der var omfattet af undersegelsen - havde et Grligt merud-
giftsbehov pa 2 mia. kr.
Kebenhavns Kommune star over for meget belastende sanerings- og
‘byfornyelsesopgaver og uleste trafikale problemer. Der forestir investe-
ringer i den gamle bydel og i en udbygning af sportsfaciliteter, kulturelle
institutioner m.m. En betydelig del af den fremtidige erhvervsudvikling,
der gerne skulle komme hele byomradet tilgode, paregnes at skulle foreg&
inden for kommunens grenser. Det er uheldigt, at netop denne kommune
er s& hirdt belastet.
Fra erhvervsside er det udtrykt, at kommunen har en organisations-
struktur, der i givne situationer kan svekke handlesevnen.
2.10. Kebenhavn med Oslo og Stockholm.
Udviklingen i Oslo og Stockholm byomrader har tegnet sig anderledes
end i Kebenhavn. Oslo og Stockholm-regionerne - der har henholdsvis ca.
850.000 og knap 1,6 mio. indbyggere - har begge haft befolkningsmassig
og erhvervsmessig fremgang igennem Grene. Udviklingen har veret relativ
kraftig i 1980'erne. Der har i begge lande veret udfoldet bestrebelser for
at fremme en udvikling i landdistrikterne, men udviklingen er fortsat i de
to hovedsteder. Der er foretaget betydelige investeringer i infrastruktu-
ren i byomiderne, og det er i vidt omfang sket med statslig stette.
De to byomrader er velhavende omrfder set i forhold til den ovrige
del af landet, og i begge byomrdder ligger indtegterne i de to centrale
Kommuner - i modsetning til Kebenhavns Kommune - p eller over gen-
nemsnittet for storbyomradet. Oslo og Stockholm er relativt sterre i byom-
radet, og da de samtidig - som fulge af store indlemmelser i 1940'erne -
har haft arealer til rédighed for byudvikling, har de begge haft mulighed
for at fore an i og prege udviklingen.
Norske og svenske kommuner har i hgjere grad end danske kommuner
mulighed for at tage aktivt del i erhvervsudbygningen, og bade Oslo og
Stockholm Kommuner her udnyttet mulighederne. De har investeret i
forsknings- og udviklingsprojekter i byomradet, stettet erhvervsudbyg-
ningen og gennem kommunale selskaber eller p& anden made ydet eksport-
assistance, konsulentbistand m.m. til virksomheder. Kommunerne har ydet
betydelige belsb til turistarbejdet og til en milrettet markedsfering af by-
samfundet.
BAde i Oslo og Stocholm er der udfoldet bestrebelser for at skabe
storre forsiielse for det synspunkt, at en udvikling i storbyen ogs&
= 23 -
kommer den gvrige del af landet tilgode. Kampagner under mottoer som
“Oslo - porten til Norge" og "Sverige behover Stockholm" har bidraget til
en lidt mere positiv holdning til byen, men der er fortsat i Rigsdagen og i
store dele af befolkningen en skepsis over for verdien af en fortsat by-
udvikling i storbyomrdderne. Der er i begge lande "storbyudredninger"
under forberedelse, men de ventes forst at foreligge i 1990.
3._Initiativgruppens forslag.
Det er initiativgruppens opfattelse, at hovedstadsregionen har lidt
under, at der ikke hos de statslige og kommunale myndigheder har vaeret
en afklaret holdning til, hvad landets hovedstad egentlig skal bruges til,
og hvilke ressourcer, den ngdvendigvis mA disponere over. Hovedstaden
er ikke og skal ikke vere en konkurrent til provinsen, men det er i hele
landets interesse, at hovedstaden fungerer godt og kan tilfere landet res-
sourcer udefra. Hvad der er godt for hovedstaden, er godt for hele lan-
det, ikke alene i kraft af, at/det giver gkonomiske ressourcer, der kan
fordeles over landet, men ogsa - og nok s& meget - som folge af, at en
aktivitetsudvidelse i hovedstaden har en tendens til at smitte af pa og
brede sig til andre dele af landet.
Det er pa ingen m&de gruppens tanke at legge op til, at andre byer
i landet skal afholde sig fra - eller begrense indsatsen ved - en selv-
stendig optreden udadtil. Tvertimod. Det er i landets interesse, at hvert
eneste lokalsamfund fungerer sé effektivt som muligt. Men det er vigtigt,
at der vises forstdelse for, at der er visse opgaver og visse indsatser,
der kun kan udfoldes ét sted, og at der i den stadig mere internationali-
serede verden er investeringer, der kun er interessante i hovedsteder
eller i andre kraftcentre.
Initiativgruppen har koncentreret sine overvejelser om, hvad der kan
gares for at fi en udvikling i gang i omrddet. Der er grund til at frem-
have, at problemerne ikke kan loses fra den ene dag til den anden og ik-
ke lases alene ved, at der tilfores omradet en virksomhed, bygges en bro,
anlegges et vejstykke eller opferes et kunstmuseum. S&danne investerin-
ger vil kunne vere en forudsetning for - og verdifulde bidrag til - at f&
vendt udviklingen og f& hovedstaden ti] at fungere mere effektivt. De vil
specielt kunne bidrage til at f4 udsendt et troverdigt signal om, at der
nu sker noget.
Et sédant signal er vigtigt for at pakalde sig udlandets opmerksom-
hed. Det er imidlertid liges& vigtigt, at modtageapparatet er i orden.= m4 -
Hovedstaden mA have ressourcer og organisation til at fange reaktionerne
op og ff bragt tingene pa en rimelig plads.
Initiativgruppens dreftelser har fort til opstilling af en liste over
forslag og tiltag, som hver for sig og til sammen vil kunne bidrage til at
fremme aktivitetsniveauet i hovedstadsomradet.
Forslagene er ikke opfert i prioritetsorden, men det forste forslag -
etablering af en fast forbindelse over @resund - prioriterer gruppen ser-
deles hejt. Baggrunden for forslagenes fremsettelse er kun belyst spora~
disk, men der er for hvert forslag henvist til de yderligere oplysninger,
der fremgar af bilagsmaterialet.
Etablering af en fast forbindelse over @resund.
Etablering af en fast forbindelse over @resund, "K - M forbindel-
sen", vil vere til gavn for erhvervs- og beskeftigelsesudviklingen pA
begge sider af sundet. Kebenhavn vil kunne blive et trafikknudepunkt for
Norden, og med en udbygning af relationerne mellem de to landsdele vil
hele @resundsomr&det kunne udvikle sig til et betydningsfuldt kraftcen-
ter.
Det vil efter gruppens opfattelse vere en rentabel investering ogs
set fra et privatekonomisk synspunkt. Finansieringen vil derfor nappe
blive et sterre problem.
Investeringen vil give en hurtig og afgorende effekt pi beskeftigel-
sen i hovedstaden, og alene beslutningen om at etablere en forbindelse vil
sette noget igang p& begge sider af sundet. 1 selv anlegsfasen vil den
faste forbindelse resultere i en merbeskeftigelse svarende til 20.000-25.000
mand&r.
Gruppen er ikke gfet ind i en vurdering af, hvilke af de flere pro-
jekter, der er udarbejdet for en fast forbindelse, der i givet fald ber fo-
retrekkes. (Se afsnit 6.1.5 i bilagsafsnittet).
Kebenhayns Lufthavn.
Kastrup Lufthavn er et af hovedstadsomradets mest vardifulde akti-
ver. Enhver bestrabelse pA at fastholde og fremme udviklingen af luft-
havnens heje internationale stade vil ikke alene vere i hovedstadens men i
hele landets interesse. Der ber fra myndighedernes side vises forstéelse
for og smidighed over for forslag og ensker, som Iufthavnen mitte frem-
sette til forbedring af konkurrencesituationen.
- 25 -
Det er af afgorende betydning, at Kastrup Lufthavn bevarer sin pla-
cering som international transitlufthavn. Myndighederne ber derfor ved
tildeling af koncessioner til provinslufthavne vere opmerksomme pa, at
man ikke derved bidrager til at udhule Kastrups internationale placering
og understetter andre europziske transitlufthavne, hvor myndighederne i
hojere grad soger at samle den internationale trafik. Lufthavnen og SAS
kan selv bidrage til at forbedre forholdene for transitpassagerer fra pro-
vinsen, f.eks. ved at forbedre forholdene i indenrigslufthavnen (udover
det, der allerede er sket) forbedre transportforbindelserne mellem inden-
rigs- og udenrigslufthavn og arbejde for en bedre tilpasning af afgangsti-
derne etc.
De nuverende trafikforbindelser til og fra lufthavnen er ikke til-
fredsstillende. Ved etablering af en @resundsforbindelse vil lufthavnen f&
udvidet sit kundeunderlag betydeligt og vil som et led heri £8 baneforbin-
delse til hovedbanegirden og en motorvejsforbindelse direkte til det over=
ordnede vejsystem. Det er dog! gruppens opfattelse, at disse investeringer
ikke bor afvente @resundsforbindelsen, Serlig anlegget af det sidste
stykke motorvej i omrédet (Tarnbymotorvejen) haster. Det vil skabe en
bedre forbindelse til det nye erhvervsomr&de pA Vest-Amager og vere et
vigtigt bidrag til en bedre trafikafvikling i byomrddet. (Se afsnit 6.1.4 i
bilagsafsnittet).
3.3. Kebenhavns Trafilhavn.
Kebenhavns Trafikhavn er inde i en positiv udvikling. Det er vig-
tigt, at havnen fortsat drives effektivt og bevarer sin status som basis~
havn. Havnens muligheder for traditionel havnedrift og for udnyttelse af
velbeliggende erhvervsarealer mA sikres ved anleg af de nedvendige vej-
forbindelser. Gruppen kan anbefale at Gittervej-projektet gennemfores og
at der sikres bedre forbindelse mellem nordhavnen og det overordnede
Vejnet. Gruppen finder, at havnens fremtid bl.a. ber planlegges ud fra
mulighederne for en eget samhandel med @st-Europa. (Se afsnit 6.1.2 i
bilagsafsnittet) .
ing af den kollektive trafik er nedvendig for at sikre, at
trafikken i hoyedstaden kan afvikles rimeligt, og for at hovedstaden kan
fungere effektiyt. Gruppen ‘mener, at der er behov for en forbedring af
S-togs-trafikken, og onsker at pege pi, at det i hvert fald er ngdven-= 26 -
digt, at den overbebyrdede strekning Dybbelsbro-Svanemellen ("Reret")
aflastes, at de eksisterende anleg moderniseres, og at vognparken forny-
es. Gruppen finder det rimeligt, at de kollektive trefikforbindelser til
Amager forbedres. Gruppen kan anbefale, at problemerne lsses ved en
realisering af Tunnelbane-projektet (Frederiksberg - Nerreport ~Amager-
bro), sdledes som det er anbefalet i Regionsplan 1989 og i DSB's plan
2000. Gruppen kan endvidere anbefale den af DSB foreslaede ringba-
neforbindelse. (Se afsnit 6.1.4 i bilagsafenittet)-
Den individuelle trafik.
Udover de allerede navnte vejanleg - Térnby-motorvejen og Gittervej
= kan gruppen g& ind for, at det overordnede vejnet i hovedstadsomradet
nu ferdiggeres. Det indeberer bl.a., at trafikforbindelserne til Frede-
rikssund forbedres ved udbygning af Jyllingevejs forlengelse som motor-
vej, og at der investeres i anleg, der begrenser - eller afbeder virknin-
gen af - den ungdige trafik gennem byen. Gruppen vil finde det rimeligt,
at staten tager sin reserverede holdning over for stotte til trafikinveste-
ringer i hovedstadsomradet op til overvejelse og i hejere grad fordeler
midlerne i forhold til trafikbehovet i de forskellige dele af landet.
Ved en eventuel gennemforelse af begrensninger over for biltrafikken
til byen, ber der efter gruppens opfattelse - udover de trafikale og
fiskale hensyn, der hidtil har domineret debatten - ogsA indg& et rimeligt
hensyn til erhvervsudviklingen i byen. (Se afsnit 6.1 i bilagsafsnittet).
3.6. Byen som sede for statsinstitution
Gruppen anser det for vigtigt, at byen bevarer sin status som admi-
nistrativt center. En eventuel udflytning af statsinstitutioner fra byomra-
det til provinsen ber ikke ske ud fra egneudviklingsmessige hensyn. En
udflytning ber kun ske i tilfelde, hvor det efter en vurdering af den pi-
geldende institutions egne forhold og hensynet til andre institutioners be-
hov for samarbejde med institutionen skennes hensigtsmessigt. Der ber
udvises serlig varsomhed ved udflytning af uddannelses- og forsknings-
institutioner fra hovedstadsomradet. (Se afsnit 6.4.2 i bilagsafsnittet).
3.7, Byen som sede for internationale kontorer.
Gruppen anbefaler, at der geres en forsterket indsats for at tilfere
hovedstaden kontorer og virksomheder med tilknytning til de internationale
organisationer, som Danmark er medlem af. Det vil bidrage til at skabe en
gs
international atmosfere omkring byen, som kan fremme interessen for an-
dre investeringer i byomrddet. Der ber f.cks. arbejdes for at f& EF's mil-
jeagentur placeret i hovedstadsregionen i tillnytning til det netop placere-
de miljeforskningsinstitut.
Landet mA vere indstillet p& at ofre det, som det nu engang koster
at huse sAdanne virksomheder. (Se afsnit 6.4.1 i bilagsafsnittet).
3.8. Byen som finansielt center.
Det er gruppens opfattelse, at der ber arbejdes for at sikre Keben-
havn en bedre placering i det internationale finansielle miljo. Der ligger
ikke heri, at Danmark skal bryde med fundamentele beskatnings- og rets-
principper for at tilfre landet en storre finansiel omsetning, men grup-
pen har fundet det rigtigt specielt at pege pA de muligheder, som den be-
tydelige obligationsomstning rummer.
Kebenhavns Fondsbers og Verdipapircentralen rader over nogle af
verdens mest moderne handels~ og afviklingssystemer, og det har i de se-
nere ar tiltrukket sig stigende interesse udefra. En forenkling og en mo-
dernisering af det danske realkreditsystem og en samling af obligationerne
i storre og bredere serier kan bidrage til at gere obligationsomsetningen
p& Fondsbersen mere interessant for sterre investorer. Det vil vere en
forudswtning for en international placering, at der ikke gennemfgres en
afgiftsbelegning af handel med verdipapirer.
Gruppen skal endvidere foresli, at der - ligesom i Holland - udar-
bejdes en samlet handlingsplan for den finansielle sektors udvikling i EF's
indre marked. (Se afsnit 6.4.3 i bilagsafsnittet).
3.9. Byen som forsknings- og udviklingsby.
Det er gruppens opfattelse, at den sterke koncentration af forsk-
nings- og uddannelsesinstitutioner i hovedstaden ber fastholdes og insti-
tutionernes arbejdsresultater forbedres gennem bedre planlegning og ud-
videt samarbejde. Flytning af offentlige forsknings- og uddannelsesinstitu-
tioner, som f.eks. Landbohgjskolen, der vil kunne svekke forskningsba-
serede virksomheders interesse i at placere sig eller forblive i omradet,
m& undgas. ,
Det ber gennem den fysiske planlegning sikres, at der til enhver tid
er egnede arealer til radighed for forskningsbaserede virksomheder. Der
ber i hovedstaden seges gennemfort en samlet politik for forsknings- og
uddannelsesaktiviteter, der vil kunne gge det faglige samspil mellem insti-= 28 -
tutionerne og mellem institutionerne og virksomhederne. Samspillet mellem
de Kommunale myndigheder og virksomhederne om udvikling af det offent-
liges opgaver ber styrkes, og kommunerne ber gi mere aktivt ind og bak-
ke nye forskningsinitiativer op gennem stette til forskerparker etc.
Endelig vil gruppen pege p&, at etebleringen af en skandinavisk MBA-
uddannelse i Kebenhavn ikke alene vil komme, landets erhvervsliv til gode,
men tillige vil give landets virksomheder en mulighed for at folge den
internationale udvikling inden for virksomhedsledelse. (Se afsnit 6.2 i bi-
lagsafsnittet).
3.10. Byen som medicinsk udviklingscenter.
Gruppen finder, at der ber satses p& at udbygge Kebenhavns rolle
som nationalt og internationalt center for sdvel offentlige som private (in-
dustrielle) aktiviteter inden for sundhedssektoren.
Der ber foretages en opprioritering af den medicinske forskning i
omradet, f.eks. gennem etablering af en medicinsk forskerby og oprettelse
af forsknings- og udviklingsfonde med serligt henblik pA det medicinsk-
teknologiske omride. Der bor endvidere etableres en organisation til at
forest& nationale og internationale uddannelsestilbud-
Gruppen ken anbefale, at der gennemfores en centralisering af de
hejtspecialiserede behandlingsfunktioner til de kebenhavnske universitets-
sygehuse med Rigshospitalet i spidsen, og at der tages initiativer med
henblik pa at etablere Kebenhavn som medicinsk rehabiliteringscenter sdvel
i relation til patientbehandling som til handicapteknologi. Kebenhavn ber
have en placering som medicinsk kongresby. (Se afsnit 5.1 i bilagsafsnit-
tet).
3.11, Byen som indi
Gruppen finder, at der fortsat ber satses pi at skaffe industrielle
arbejdspladser til byen. Det gelder ikke mindst inden for de sektorer,
hvor byen har mulighed for at fremme udviklingen af de bestiende virk-
somheder eller tiltrekke udenlandske: investeringer i nye virksomheder. Da
45 pet. af de ansatte inden for elektronikindustrien og omkring 40 pet. af
ansatte inden for den medicinske industri er ufaglert arbejdskraft, vil en
fortsat udvikling af beskeftigelsen inden for disse brancher kunne blive
af serlig betydning for en del af den ledige kobenhavnske arbejdskraft.
Der er i de senere 4r foregiet en betydelig erhvervsudvikling i visse
af omegnskommunerne, bl.a. Ballerup Kommune, men ogs’ Kebenhavns
- 29 -
Kommune har mulighed for at tilbyde en attraktiv beliggenhed for indu-
strivirksomheder af denne art. Ved en forbedring af infrastrukturen om-
Kring de fortsat aktive havnesrealer i Nordhavnen og @sthavnen vil der
ogs& her Abne sig mulighed for udbud af velbeliggende erhvervsarealer.
(Se afsnit 5.1 i bilagsafsnittet).
Gruppen finder, at hovedstadsomrédet har et vesentligt vekstpoten-
tiale inden for de private serviceerhverv, og at det vil vere rimeligt i
den indre del af regionen at sikre velbeliggende erhvervsaresler til disse
erhverv.
Servicesektoren omfatter erhverv, der stiller store krav til lokalise-
ring. Der er flere velegnede placeringsmuligheder i byomridet - ikke
mindst de ekstensivt udnyttede erhvervsarealer mellem city og lufthavnen.
Det drejer sig f.cks. om omrdet syd for Bella Centret pA Vestamager og
stationsnare arealer i Sydhavnen mellem Centrumlinien og havnen, der har
en unik beliggenhed. En udnyttelse af disse arealer til serviceformal vil
kreve en mélrettet indsats for at give arealerne en hoj trafikal tilgenge-
lighea.
Mindre servicevirksomheder kan indpasses i den eksisterende byg-
ningsmasse. Disse erhverv er i dag ikke sf afhengige af en placering i
city som tidligere. Gruppen kan anbefale, at der i planlegningen tages
hensyn til, at servicevirksomheder foretrekker en lokalisering, der er let
tilgengelig og forbundet med prestige. (Se afsnit 5.2 i bilagsafsnittet).
Byen som turist- uds .
Gruppen finder det vigtigt at pege pA, at den traditionelle turisme
og den turisme, der knytter sig til kongres- og udstillingsvirksomhed
m.m., har en betydelig valutaskabende og beskaftigelsesmessig effekt.
Hovedstaden har i de senere ar - bl.a. pA grund af manglende hotel- og
‘kKongresfaciliteter - ikke kunnet udnytte mulighederne tilstrekkeligt. Det
er derfor vigtigt, at der nu ggres en indsats for at f@ realiseret storre
hotel- og kongresprojekter.
Der bor udfoldes bestrebelser for at fore nye turister til byen
("chartertrafik den anden vej") og for at f& flere kongresser og udstil-
Jingsarrangementer (garanti i opstartfasen etc.) Byen ber gores mere tu-
ristvenlig. Udvidede abningstider i den indre by i turistsesonen, tilladel-
ser til casinoer, tilretteleggelse af kulturelle arrangementer af forskellig~ 30 -
art, sportsarrangementer etc. vil kunne bidrage til at skabe en bedre at-
mosfere for turisterne.
Den kebenhavnske turisme er et af de omrider, som kommunerne i
hhovedstadsomradet godt kunne yde sterre gkonomisk opbakning uden at
sprenge rammerne for, hvad kommunerne andre steder i landet yder. Alle
gode krefter - herunder ogsi kommunale - ber sette sig sammen og f&
skabt grundlaget for en bedre turistpolitik i hovedstaden. (Se afsnit 6.3 i
bilagsafsnittet).
Byen som kulturby.
Kebenhavn er landets kulturelle hovedstad og internationalt set en
by, der er velforsynet med severdigheder og kulturelle aktiviteter. Det
er overvejende staten, der af historiske grunde har stdet for investerin-
gerne, og det er gennemgéende staten, der stir for den daglige drift. De
kommunale bidrag til byens egentlige kulturliv er beskedne.
Det er gruppens opfattelse, at en bys kulturelle stade i stigende
grad er en konkurrenceparameter for byens turistmessige og erhvervs-
massige placering. Byen har flere tilbud pA verdensplan - inden for bal-
let, opera, musik, museer, film, jazz m.m. - men der synes at mangle en
koordinering af byens tilbud, en ordentlig markedsfering og vilje og evne
til at ofre de sidste midler. Der vises fra privat side interesse og vilje til
at trade til med skonomisk bistand til konkrete projekter.
Kabenhavn er af EF udpeget til i 1996 at vere "Europas Kulturby".
Det er en forpligtende opgave og samtidig en enestdende chance for at
presentere byens kulturliv pA alle niveauer. Det er gruppens opfattelse,
at der ved en falles og koordineret indsats fra stat, kommuner og private
sponsorer bor geres en serlig indsats for at udnytte de muligheder, som
ret 1996 byder. (Se afsnit 6.4.4 i bilagsafsnittet).
3.
Byen som .
Der forestar meget betydelige investeringer i sportsanleg, hvis for-
holdene i hovedstaden skal bringes op pa et rimeligt internationalt stade.
Byen har behov iser for en tidssvarende Idretspark og et moderne atle-
tikstadion.
Gruppen har overvejet at indstille, at Kobenhavn skulle bringes i
forslag som kommende OL-by, men har afstdet fra det. Det vil i givet feld
tidligst kunne realiseres i Ar 2004, og det vil vere forbundet med en me-
get betydelig og risikobetonet investering (20-25 mia. kr.) Gruppen har
,
“sre
stillet sig tviviende over for, om der hos befolkningen og myndighederne
vil vere en tilstrekkelig positiv og konstruktiv holdning til, at et si om-
fattende - og p& mange omrader sA indgribende - arrangement kan gen-
nemferes. Gruppen skal derfor indskrenke sig til at foresiA, at der inve-
steres i flere sportsanleg af international klasse, og at der - med en mar-
kant sponsorststte - seges gennemfgrt internationale arrangementer, ver-
densmesterskaber og europamesterskaber etc. i et omfang, der kan bidra-
ge til at udbrede kendskabet til Kebenhavn som sportsby. (Se afsnit 6.4.5
i bilagsafsnittet).
Byen som boligby.
Det er -gruppens opfattelse, at en endring af boligkvaliteten og bo-
ligsammensetningen er en afgerende forudsetning for, at Kebenhavns
Kommune kan bringes til at fungere effektivt. Opgaven med sanering og
fornyelse af et betydeligt antal utidssvarende boliger og af hele kvarterer
i byomradet har et sédant omfang og en sddan hast, at det ligger uden
for, hvad Kebenhavns Kommune sely kan magte. Det semlede investerings-
behov kan siledes meget let belobe sig til omkring 40 mia. kr.
Gruppen finder, at det kebenhavnske sanerings- og byfornyelsespro-
blem ber trakkes ud af sammenhengen med saneringsproblemerne andre
steder i landet og soges lost ved en serlig indsats. Med de investerings-
rammer, der er angivet p& de statslige budgetter, vil der kunne ga 40-50
ar for de aktuelle byfornyelsesbehov i Kebenhavns Kommune er dekket. I
mellemtiden kan der meget vel ske en "forslumning" af yderligere et antal
boliger i kommunen.
Der er inden for byomradet flere velegnede arealer til nyt boligbyg-
geri. En mere varieret sammensztning af boligerne sdvel i nybyggeri som i
de byfornyede omrdder vil kunne bidrage til en mere alsidig befolknings-
sammensetning. (Se afsnit 4.3 i bilagsafsnittet).
3.17. Uddannelse af jdskraften.
Gruppen finder det vigtigt, at der i hovedstadsregionen - gennem
kurser og andre uddannelsesmuligheder - tilvejebringes grundlaget for, at
arbejdskraften i omradet kan indfri de krav, som den teknologiske udvik-
ling og veksten i serviceerhvervene stiller. Det er efter gruppens opfat-
telse uheldigt, at netop Kebenhavns-omradet i forhold til den gvrige del af
landet er underforsynet med de ordinzre specialarbejderkurser. Det kan
ikke undg& at g& ud over det store antal ledige i Kebenhavns Kommune,=~ 32 -
hvis uddannelsesniveau i forvejen ligger under niveauet for resten af
Danmark. (Se afsnit 1.3 i bilagsafsnittet).
3.18. Planlegning af byomrddet.
Gruppen finder det vigtigt, at der i planlegningen tages hensyn til,
at Kebenhavns-omradet er landets hovedstad, og at der skabes rammer for
aktiviteter, der ensker en lokalisering her. Rammerne for udviklingen af
byomradet behaver efter gruppens opfattelse ikke at vere de samme som i
provinsen, hverken i relation til bebyggelsestthed eller arealar:vendelse.
Det er af stor betydning for tiltrekningen af nye aktiviteter - her-
under ikke mindst internationale aktiviteter - at befgjelserne pA planieg-
ningsomrddet er samlet hos lokale myndigheder, s& bygherrerne Klart kan
f8 at vide, hvad de enkelte arealer kan anvendes til.
Gruppen finder det uheldigt, hvis staten griber ind i den lokale
planlegning i omr&det og bidrager til at skabe usikkerhed om byggemulig-
hederne. Med den endelige vedtagelse af kommuneplanerne i omradet og
ikke mindst vedtagelsen af Kebenhavns kommuneplan mA der nu vere
skabt forudsetninger for, at kommunale myndigheder selv kan sta for den
konkrete planlegning.
Gruppen kan anbefale, at der soges gennemfert en ny planlov, der
ophever bestemmelsen om, at bebyggelsesprocenter over 110 i kommune-
planen skal godkendes af staten, og bestemmelsen om statslig godkendelse
af regionplanen. De statslige planmyndigheder ber kun inddrages i plan-
processen, nér landspolitiske hensyn virkelig krever det.
Gruppen kan anbefale, at der gennem den lokale planlegningsindsats
legges sterre vegt pi erhvervsudbygningen, og kan anbefale, at det sker
ved en falles planindsats for omradet. (Se afsnit 4.4 i bilagsafsnittet).
itet_ i te
Det er gruppens opfattelse, at luft-, jord- og vandkvaliteten i Ko-
benhavns-omradet er bedre end i hovedparten af Europas svrige storbyer.
Da udnyttelsen af en del attraktive arealer i byomradet er afhengig
af en rensning af arealerne, finder gruppen det af afgorende betydning,
at der nu kommer gang i processen med rensning af de forurenede grunde
i byomr&det. De statslige miljomyndigheder mA snarest fastsette generelle
verdinormer for acceptable forureningsgrader og skabe klarhed over, i
hvilket omfang der fra statens side kan stilles midler til rédighed for
rensning af kemikelieaffaldsdepoter etc. Der ber skabes sikkerhed for, at
- 33 -
eventuelle stettemidler vil vere tilstede i takt med behovet. (Se bl.a. af-
snit 4.4 i bilagsafsnittet).
3.20. De landsdekkende udligningsorduinger og den kommunale organisa:
tion.
Selv om det ligger uden for gruppens egentlige opgave at fremsette
forslag pa disse omrader, skal gruppen foresla, at udligningsordningerne
tages op til fornyet vurdering. I fremtidige ordninger ber det sikres, at
hovedstadsomradet bevarer rédigheden over de midler, der er ngdvendige
for at kunne lose egne opgaver med en udbygning af byen til en konkur-
reneedygtig hovedstad.
Gruppen finder det endvidere nedvendigt, at der - gennem et forma-
liseret samarbejde mellem kommunerne eller pi anden mde - tilvejebringes
organer der med et veldefineret ansvar og en dertil svarende kompetence
kan sta for varetagelsen af hovedstadsregionens falles opgaver.
Da den nuverende fortolkning af kommunalfuldmagten legger hin-
dringer i vejen for tilretteleggelsen af en rigtig udvikling i hovedstadsre-
gionen, ber kommunalfuldmagtens grenser ligeledes efter gruppens opfat-
telse tages op til fornyet vurdering. (Se bl.a. afsnit 2.4 i bilagsafsnit-
tet).
4. Afsluttende bemarkninger.
Som det er fremgéet af det foregiende, er det ikke muligt at finde
frem til en enkelt eller enkle losninger for at f& vendt udviklingen i by-
samfundet. Der er flere problemer knyttet til byomrddet, og det har veret
nedvendigt at opstille flere forslag og forslag af forskellig karakter. Der
er forslag, der direkte tager sigte pA at fremme erhvervsudviklingen i
byomradet, og forsiag der ikke i sig selv skaber sterre beskeftigelse,
men sigter pa at fremme byens placering og omdemme og dermed indirekte
virker beskeftigelsesfremmende. Der er ogsA forslag, der skulle kunne
lose op for nogle af de bindinger, der har hemmet byens udvikling.
Det er vigtigt, at forslagene - eller i hvert fald hovedparten af dem
- gennemfores, men det hele behever nadvendigvis ikke at ske pa én
gang. Det er derimod afgorende, at der legges en plan for investeringer-
ne, og at planen far et sidant omfang og en sdan troverdighed, at der
kan skabes tillid til, at der nu for alvor sker noget i hovedstaden.
Gennemforelsen af de stillede forslag vil forudsette agede investerin-
ger fra sAvel statens, kommunernes som det private erhvervslivs side. 134 -
relation hertil vil det vere afgorende, at der for kommunerne i omradet
skabes grundlag for en felles finansiering og en falles optreden.
Gruppen finder det endvidere af afgerende betydning for en sterre
Kommunal indsets i omr&det, at den sterste kommune og den centralt be-
liggende kommune, Kebenhavns Kommune, far lst sine gkonomiske og
strukturelle problemer pA en s&dan mAde, at kommunen far ressourcer til
at gA aktivt ind i lesningen af de store opgaver, der forestér i byomra-
det.
Det er gruppens h&b, at nerverende rapport kan danne grundlaget
for en debat om hovedstadens forhold og udgangspunktet for en fremtidig
hovedstadspolitik, der vil kunne tilfere byen ogede muligheder for at vir-
ke til gavn for hele landet.
Peter Christoffersen, Hans Jensen, Anne Sirgitte Lundholt, Johan
Schroder og Christen Serensen, der fuldt ud har tilsluttet sig rapporten,
har ensket, at rapporten blev ledsaget af den pa de folgende sider gen-
givne "Supplerende Udtalelse".
Kebenhavn, den 30. november 1989
Peter Christoffersen Hans Thustrup Hansen Hans Jensen,
Anne Birgitte Lundholt
Per Kaalund
Kirsten Stallknecht
(Jormana)
Henning Strom
(nestformand)
Johan Schrgder
Christen Sprensen John Winther
Jens Kramer Mikkelsen
= 35 -
Su udtalelse.
Peter Christoffersen, Hans Jensen, Anne Birgitte Lundholt, Johan
Schreder og Christen Sorensen har fuldt ud tilsluttet sig rapporten, men
har onsket af afgive nedenstiende supplerende udtalelse:
"Efter vores opfattelse er det folgende ikke i modstrid med Initiativ-
gruppens rapport. Vi har imidlertid onsket at fremheve og understrege en
vakke forhold, com for os at se er yderst centrale.
Der er i afsnit 3 opstillet en liste over forslag til fremme af aktivi-
tetsniveauet i hovedstadsomr&det. En sddan liste - omend med et andet
indhold - havde en initiativgruppe med rette kunnet argumentere for,
uanset hvilke sterre bysamfund i Danmark, der havde fanget interessen i
1989. Balanceproblemerne i dansk ekonomi med bl.a. hoj og stigende ar-
bejdsloshed, forsterket af stilstanden i dansk gkonomi siden 1986, gor, at
der i alle storre bysamfund i Danmark med rette kan argumenteres for
nedvendigheden af sterre aktivitet. Dette er der ikke set bort fra i det
folgende.
Nér der pa trods heraf argumenteres for en ganske serlig indsats i
Kgbenhavn og hovedstadsomradet, henger det sammen med et hovedstads-
comrades serlige betydning. Hovedstadsomrader er centre for viden, kultur
og ekonomi, bl.a. fordi hovedstadsomrader trekker pA resten af landets
ressourcer. SAledes rejser unge under uddannelse ofte til landets hoved-
stad og forbliver efter endt uddannelse i mange tilfelde her. Det er vig-
tigt for et land, at niveauet for viden, kultur og okonomi er hgjt og sti-
gende i landets hovedstadsomrade. For herfra breder ringene sig til re-
sten af landet, ligesom der er en modsat, men ofte svagere, virkning den
anden vej.
Specielt i et lille land som Danmark m& det antages, at det ogsA er i
overensstemmelse med resten af landets interesse pA bare lidt lengere
sigt, at landets hovedstadsomrade er et sterkt omrade.
Der kan vere mange Arsager til udviklingen i hovedstadsomradet, og
det er muligt, at betydningen af den geldende atomistiske beslutnings-
struktur i hovedstadsomradet i det folgende overvurderes. Men s&vel be-
slutningsteori som -praksis understreger og viser, at der ikke vil blive
truffet de nedvendige og rigtige beslutninger set for et omrade under et,
nar der ikke er et tilstrekkeligt tet sammenfald mellem den enhed, der
far fordelen, og den enhed, der barer omkostningerne ved en beslutning.= 36 -
Selve nedsettelsen af Initiativgruppen - og de af Initiativgruppen frem-
satte forslag - er i sig selv et sterkt vidnesbyrd herom.
S&fremt der i hovedstadsomradet ikke kan skabes en tilstrekkeligt
effektiv administrativ struktur, vil en konsekvens efter vores opfattelse
ogsa blive, at staten vil fa/tiltage sig sterre og storre indflydelse pi be-
slutningsprocessen i hovedstadsomradet, sAfremt hovedstadsomradets dben-
bare problemer vel at merke ikke blot lades uleste i det geldende beslut-
ningsvakuum.
Som det fremg&r af praciseringen af gruppens kommissorium, ligger
det udenfor gruppens opgave at fremkomme med detaljerede forslag pA
dette omrade. Her skal derfor alene fremheves, at en eventuelt endret
inddeling i hovedstadsomradet ikke nodvendigvis ber udformes efter samme
retningslinier, der 14 til grund for kommunalreformen i 1970, Hovedstads-
omradets sterrelse gor det relevant at overveje andre muligheder, end der
er gennemfort i resten af landet.
Det er os magtpiliggende at understrege, at overvejelser om en
eventuelt endret administrativ struktur i hovedstadsomradet ikke mA bru-
ges til at udskyde beslutningsprocessen om de forskellige tiltag, som Ini-
tiativgruppen har fremfort.
Kommunale udlignings- og tilskudsordninger samt den administrative
struktur i hovedstadsomradet har ligget uden for Initiativgruppens cen-
trale arbejdsopgaver. Gruppen skulle ikke fremkomme med detaljerede for-
slag pA dette omride. Efter vores opfattelse er disse emner maske de vig-
tigste emner i den problemstilling, som gruppen har veret stillet overfo
at afdekke de nedvendige og tilstrekkelige betingelser for, at landet kan
f& et vitalt og handledygtigt hovedstadsomrade i hele landets interesse.
Konklusion.
Det er - som ogsa anfgrt i rapporten - i hele Danmarks interasse, at
hovedstadsomradet igen far mulighed for at blive dynamo i landets udvik-
ling.
Der kreves meget betydelige okonomiske ressourcer, som i en mange-
arig periode skal sette ind efter en langsigtet plan, der har bred lands-
politisk opbakning.
Set under ét ville hovedstadsomradet kunne lofte en vesentlig del af
finansieringsopgaven, forudsat at de i omradet opkrevede skatter ikke
overfortes til andre dele af landet i hidtidigt omfang.
-37-
Selv en forbedring af udligningsordningen vil imidlertid nappe vere
tilstrekkelig til at sikre gennemfarelse af en vaekstskabende investerings-
plan samt skabe andre danske og udenlandske investorers tro pA planens
gennemferelse, med mindre der etableres en stark, overordnet ledelse af
hele hovedstadsomradets regionplanlegning og med felles administration,
skatteudskrivningsret og hertil hgrende kompetence til provenuanvendel-