Harmonilre

Kompendium
efter
Leif Thybo

6. udgave
1998

Harmonilre

Indhold
Intervallren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Komplementre intervaller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Forstrrelse og formindskelse af intervaller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Akkordlren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
De fire forskellige treklange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Firstemmig notation af dur- og molgrundakkorder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Stemmeomfang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Fordobling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Beliggenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Stemmeafstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Forbindelse af grundakkorder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Stemmefring i enkel koral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Om stemmefring i almindelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Det klassiske parallelforbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Skjulte paralleller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Antiparalleler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Regelmssig og uregelmssig stemmefring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Sljfer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Praktisk fremgangsmde til forbindelse af grundakkorder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
4- og 8-taktsperioden, den tonale kadence samt hel- og halvslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Akkordernes evne til at forbinde sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Harmonisering af en opgiven melodi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Fremgangsmde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
En almindelig regel angende frste akkords beliggenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Om anvendelse af oD i mol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Sekstakkorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Fordobling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Frygisk halvslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Dissonerende akkorder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
A: Spndingsdissonanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Dominantseptimakkordens omvendinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Anvendelser af dominantseptimakkorden og dens omvendinger i enkel koral . . . . . . . . . . 11
Den ufuldkomne dominant: D
/ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
B: Betoningsdissonanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Anvendelse af forudhold i enkel koral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
1) kvartforudhold (kaldes ogs kvartkvintforudhold) : 4D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
2) kvartsekstforudhold: 64 D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
3) subdominant med tilfjet sekst : S6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Ufuldkommen subdominant : S
/ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
C: Accidentale dissonanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Gennemgangsdissonansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Drejedissonanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Den Fux ske vekselnode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Den springvis indfrte, trinvis forladte vekselnode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Anticipation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Orgelpunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Parallelakkorder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Tertsfordoblede grundakkorder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Den skuffende slutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Modulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Modulation mellem nrtbeslgtede tonearter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Skalafremmede akkorder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
a) Variante akkorder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
b) Bidominanter og bisubdominanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Bikadence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Modulation eller ikke modulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Femklangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Den ufuldkomne dominantnoneakkord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Altererede akkorder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Anvendte akkordsymboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Kadenceoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Harmonilre

Harmonilre
Kompendium efter Leif Thybo
1998 Finn Johannessen

Intervallren
Interval betyder afstanden mellem to toner. De i en diatonisk skala, f. eks. i en durskala, forekommende intervaller kaldes diatoniske intervaller (de i C dur kaldes desuden stamint).
De diatoniske intervaller deles i to hovedgrupper: 1) De store - eller sm intervaller, hvis
strrelse alts varierer, nemlig sekund, septim, terts og sekst. 2) De rene intervaller, hvis
strrelse er konstant (undtagelser er forstrret kvart og formindsket kvint) nemlig prim,
kvart, kvint og oktav. Intervallernes strrelse mlt i hele og halve toneafstande er flgende: ren prim = 0, lille sekund = 1/2, stor sekund = 1, lille terts = 1 1/2, stor terts = 2,
ren kvart = 2 1/2, forstrret kvart = formindsket kvint = tritonus = 3, ren kvint = 3 1/2,
lille sekst = 4, stor sekst = 4 1/2, lille septim = 5, stor septim = 5 1/2, ren oktav = 6.
At to intervaller er komplementre eller svarer til hinanden vil sige, at de lagt sammen
udgr en oktav. Det viser sig, at der til det store interval altid svarer et lille interval, til
et rent interval et rent og til et forstrret interval et formindsket interval.
Man forstrrer et interval ved normalt at forhje (hve) dets verste eller fordybe (snke)
dets nederste tone. Omvendt formindsker man et interval ved kromatisk at fordybe
dets verste eller forhje dets nederste tone. Mens et rent interval umiddelbart lader
sig forstrre eller formindske, lader et stort interval sig kun umiddelbart forstrre, og
et lille interval sig kun umiddelbart formindske. Formindsker man et stort interval, fr
man et lille interval, og forstrrer man et lille interval, fr man et stort interval. Undertiden taler man om dobbelt forstrrelse eller om dobbelt formindskelse.

Komplementrintervaller
Forstrrelse
og formindskelse af
intervaller

Akkordlren
Hvis et intervals to toner klinger efter hinanden, taler man om et melodisk interval,
klinger de samtidigt, taler man om et harmonisk interval eller et samklangsinterval.
For harmonilren har samklange, der kun bestr af to toner, normalt ingen interesse,
idet den udelukkende beskftiger sig med akkorder d.v.s. samklange, der bestr af
tre eller flere forskellige toner. (Trffer man en samklang, der kun har to forskellige
toner, vil den altid reprsentere en samklang p tre eller flere forskellige toner, alts
en akkord).
For den harmoniske stilperiode (ca. 1700 - 1900), som denne fremstilling tager sigte p,
er den fundamentale akkord den tertsvis opbyggede treklang. Denne treklang forekommer p fire forskellige mder - nemlig bestende af:
1. stor terts + lille terts = durtreklang
2. lille terts + stor terts = moltreklang
3. lille terts + lille terts = formindsket treklang
4. stor terts + stor terts = forstrret treklang
De to frste treklange kaldes konsonerende, d.v.s. i sig selv hvilende akkorder, mens de
to sidste kaldes dissonerende, d.v.s. akkorder der krver at viderefres til konsonerende
akkorder.

De fire
forskellige
treklange

Harmonilre

Treklangens tre forekommende toner benvnes fra neden: grundtone, terts og kvint.
Bastone

Vedrrende bastone:

ligger grundtonen nederst er akkorden en grundakkord

ligger tertsen nederst er akkorden en sekstakkord
ligger kvinten forneden er akkorden en kvartsekstakkord

Stilling

Vedrrende sopranen: ligger grundtonen verst er akkorden i oktavstilling

ligger tertsen verst er akkorden i tertsstilling
ligger kvinten verst er akkorden i kvintstilling

Omlgning

ndring af akkordens verste tone kaldes omlgning.

Firstemmig notation af dur- og molgrundakkorder

Stemmeomfang

For overskuelighedens skyld noterer den elementre harmonilre firstemmigt, tnkt

for blandet kor, idet de to nederste stemmer bas og tenor noteres p det nederste system med basngle, og de to verste stemmer alt og sopran p det verste system
med G-ngle.
Bas og sopran kaldes yderstemmer, tenor og alt mellemstemmer.
Sangstemmens naturlige omfang m respekteres:
bas:
F - d1
tenor:
c - a1
alt:
f - c2
sopran:
c1 - a 2

Fordobling

Det siger sig selv, at en firstemmig notation af en treklang vil medfre fordobling af en
af dens toner. I de forelbige velser med dur- og molgrundakkorder holder vi os til
udelukkende at fordoble grundtonen. Bestr akkorden sledes af en fordoblet grundtone + en terts + en kvint taler man om en regelmssig fordobling. Ved uregelmssig
fordobling udelades treklangens mindst vigtige tone kvinten, mens grundtonen fordobles endnu en gang, noget der isr benyttes ved slutakkorder (eks. 1).

Beliggenhed

En akkord siges at vre i tt beliggenhed, nr dens tre verste toner ligger s tt, de
kan. Gr de ikke det, er akkorden i spredt beliggenhed (eks. 2).

Stemmeafstand

Fremgangsmde

Af hensyn til den klanglige balance undgr man for stor afstand mellem stemmerne.
Sledes kan der vre: mellem tenor og alt
hjst en oktav
alt
sopran
en oktav
bas
tenor
en oktav + en kvint
bas
sopran to oktaver + en kvint
Fremgangsmde til notering af akkorder i tt og spredt beliggenhed:
a: yderstemmerne anbringes
b: treklangen brydes fra sopran og nedefter.
Ved tt beliggenhed noteres den frste tone man mder i alten og den nste man
mder i tenoren. Ved spredt beliggenhed overspringes den frste man mder, medens den nste anbringes i alten. Den tone, der blev oversprunget, anbringes i tenoren nste gang man mder den (eks. 3-4 og 5).

&

D-akkord
oktavstilling
tt beliggenhed

b
f-akkord
kvintstilling
spredt beliggenhed

b
b
b

b
b
eller:

b
b

Harmonilre

En dur- eller molskalas 7 toner indeholdes i de tre treklange, der har deres grundtoner
p skalaens 1., 4. og 5. trin. Treklangen p 1. trin kaldes tonika, treklangen p 5. trin
kaldes dominant, og treklangen p 4. trin kaldes subdominant. De betegnes T, D og S.
I dur er disse tre treklange durtreklange og i mol moltreklange. Dominanten i mol
forekommer dog oftest som durtreklang (skaldt variantakkord), idet dens terts er lavet til durterts for at give ledetonetrinnet, se senere.

De tre hovedakkorder

Durdominanten betegnes med +D , moldominanten betegnes med oD . Tonika, dominant og subdominant er de tre vigtigste akkorder i en toneart, de fastslr denne og
kaldes dens hovedakkorder.

D oD

Forbindelse af grundakkorder
Harmoniseringsvelserne foregr forelbig p grundlag af den enkle koral, d.v.s. nodemod-node sats, normalt i halvnoder. Den enkle koral undgr i modstning til den komplicerede koral (Bachs) bde i stemmefring og i samklang det individuelle og affektbetonede udtryk.
Stemmefring i enkel koral
I enkel koral er det forbudt at lade stemmerne bevge sig i forstrret eller formindsket interval. Mellemstemmerne m ikke springe over en kvint. Det samme glder
bassen, der dog tillige m springe en oktav (men alts ikke en sekst eller en septim).
Om stemmefring i almindelighed
Man skelner mellem tre slags bevgelser i stemmefringen:
modbevgelse, hvor stemmerne bevger sig mod eller fra hinanden (eks. 6)
sidebevgelse, hvor den ene stemme ligger, mens den anden bevger sig
(eks. 7)
ligebevgelse, hvor stemmerne bevger sig i samme retning (eks. 8),
bevger stemmerne sig tillige i samme interval, taler man om parallelbevgelse
(eks. 9).

7
& w w

Enkel koral

Forstrrede og
formindskede
intervaller

Modbevgelse
Sidebevgelse
Ligebevgelse

Det klassiske parallelforbud: benlyse parallelle rene primer, kvinter og oktaver er

forbudt.

Paralleller

Skjulte parallelle rene primer, kvinter og oktaver opstr, nr et stemmepar bevger

sig i ligebevgelse men ikke parallelt til ren prim, kvint og oktav (eks 10).
I enkel koral er skjulte paralleller tilladt overalt, undtagen nr de findes mellem yderstemmerne og overstemmen springer (eks. 11).

Skjulte paralleller

Antiparalleller, det vil sige modbevgelser fra oktav til oktav eller fra oktav til enklang
eller fra kvint til kvint (eks. 12) kan anvendes med forsigtighed.

Antiparalleller

&

12

&

10

&

11

Harmonilre

Regelmssig
stemmefring

Ved regelmssig stemmefring forsts, at de enkelte akkordtoner ved forbindelse af

to akkorder bevger sig den nrmeste vej til de efterflgende akkordtoner. Regelmssig stemmefring er det normale i enkel koral.

Uregelmssig stemmefring

Uregelmssig stemmefring kan ses i forbindelse med viderefring af ledetonen. Ved

et ledetoneskridt forsts halvtonetrinnet fra tertsen i en akkord til grundtonen i den
flgende akkord. Ved regelmssig stemmefring gr ledetonen et halvtoneskridt videre til den flgende akkords grundtone. Men undertiden anvender man uregelmssig stemmefring og lader ledetonen springe en terts ned til kvinten i den flgende
akkord for at opn fuldstndig harmoni: grundtone + terts + kvint (eks. 13a og 13b).
Man br undg at lade tenoren springe op fra ledetonen til tonikas terts.

# 13a
&
? #

#13b

&

14

Regelmssig stemmefring

Uregelmssig stemmefring

Uregelmssig fordobling

Regelmssig fordobling

forbudt

tilladt

Sljfer

Sljfer opstr nr et stemmepars underste tone i en akkord i den efterflgende akkord

bevger sig op over stemmeparrets verste tone i udgangsakkorden eller omvendt.
De br som regel undgs, dog kan de benyttes, nr stemmeparret srlig bas og tenor bevger sig til enklang med den verste stemme i trinvis bevgelse (eks. 14).

Stemmekryds

Stemmer m ikke krydse hinanden i en akkord, alts aldrig (eks. 15a):

Tvrstand

Tvrstand er forbudt, dvs. stemmerne m ikke fres sledes at der i to naboakkorder

forekommer samme tone bde i altereret og i ren form (med og uden fortegn), alts
ikke (eks. 15b):

&

15a

15b

& n
?

Praktisk fremgangsmde til forbindelse af grundakkorder

1. bas og sopran givet i akkordtegnet
2.. frste akkord anbringes tt eller spredt
3. anden akkord anbringes, d.v.s tenor og alt fres videre p flgende mde:
a: grundtonen fordobles, hvis den ikke allerede er fordoblet
b: tertsen anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt
c: kvinten anbringes, eventuelt fordobler man i slutakkorden
grundtonen endnu engang i stedet for.
Nrmeste vej

Fringen af de to stemmer skal hele tiden foreg sledes, en tone, der skal anbringes
i anden akkord, fres fra den af frste akkords mellemstemmer, der ligger nrmest.
Skulle de ligge lige nr, vlger man den fring, der giver mindst bevgelse for begge
stemmer tilsammen (eks. 16 og 17).

Harmonilre

16

& b

? b

17

F: D5 spr. T3 spr. S5 spr. T8 spr. T8 spr. S5 spr. T8 tt D8 tt T3 tt T5 spr.

Hvis der trods denne fremgangsmde indtrder ulovligheder, undgr man disse ved
at bytte om p mellemstemmerne ligeledes bytter man om p mellemstemmerne,
hvis fremgangsmden ikke medfrer modbevgelse ved akkordomlgning.
4- og 8-taktsperioden, den tonale kadence samt hel- og halvslutninger
Akkorderne vil blive sammenstillet i perioder p normalt 4 takter, de skaldte 4-taktsperioder, der igen kan sammenstilles i 8- og 12-taktsperioder.
Af overordentlig betydning for periodens afrunding er kadencen, d.v.s. den prgnante
og karakteristiske sammenstilling af akkorder, der enten i form af eller som variant af
den skaldte tonale kadence optrder i enhver periodes slutning.
Den tonale kadence er en sammenstilling af de tre hovedakkorder, og den er det skematiske grundlag for alle vrige kadencer. Den tonale kadence i C-dur og i a-mol i tt
(a og c) og i spredt (b og d) beliggenhed i eks. 18.

&

?
18a

C: T8

S5 D3 T8

T8

S5 D3

T8 a: T8

S5 +D3 T8

T8 S5

D3

T8

Slutningerne deles i helslutninger, der har opadgende ledetonebevgelse og halvslutninger, der har nedadgende ledetonebevgelse. Desuden deles slutningerne i autentiske slutninger, dvs. slutninger der vedrrer forholdet dominant - tonika, og plagale slutninger, dvs. slutninger der vedrrer forholdet subdominant - tonika. Vi fr sledes:

D T
= autentisk helslutning
T D
=
halvslutning

S
T
= plagal
helslutning
T S
=
halvslutning
Ud over disse fire forhold mellem kvintbeslgtede akkorder m nvnes S D halvslutning, der isr er anvendelig i mol (eks. 19).

&

U
ww

# ww

19

a:

S3

D8

Den tonale
kadence

Helslutning
Halvslutning
Autentisk
Plagal

Harmonilre

Akkordernes evne til at forbinde sig

Den rytmiske sammenstilling af to akkorder p hver side af taktstregen kaldes jambisk.
Sammenstilling af to akkorder mellem taktstregerne kaldes trokisk. Den jambiske er
den, der bedst belyser akkordens evne til at forbinde sig, og vi har set, hvorledes de
kvintbeslgtede akkorder (d.v.s. akkorder med en kvints afstand mellem grundtonerne) forbandt sig godt, medens de sekstbeslgtede akkorder kun kunne ve en vis modstand mod at blive forbundet. Vi har tillige set, at akkordens evne til at forbinde sig under alle omstndigheder blev fremmet ved forekomsten af ledetoneskridt, andre halvtoneskridt, samt modbevgelse mellem yderstemmerne. Ved akkordvalget kan det have
betydning at vre srlig opmrksom p de jambiske forbindelser, hvor man ofte gr
bedst i at anbringe akkorder, der forbinder sig godt.

Harmonisering af en opgiven melodi

Fremgangsmde

Fremgangsmde:

Frste akkord

Frste akkord: tt
eller spredt?

Med hensyn til den frste akkord vil den altid vre tonika, hvis man begynder p fuld
takt. Begynder man p optakt, kan man begynde med en dominant, hvis man er i
stand til at bringe en T umiddelbart efter.
En almindelig regel angende frste akkords beliggenhed
Er melodiens hovedretningsbevgelse opadgende,
begynder man i tt beliggenhed.
Er hovedbevgelsen nedadgende, begyndes i spredt beliggenhed.
Isr tager man hensyn til, at man ved akkordomlgning br vre
i stand til at f modbevgelse (eks. 20).

b
&b b

20

? bb
Es:
Hvor oD ?

melodiens toner udtydes akkordisk, d.v.s. man konstaterer

i hvilke akkorder dens toner findes.
hvor der er flere muligheder vlger man en af disse, idet man
tager hensyn til de fr omtalte hovedretningslinier angende
akkordforbindelse.

D T

osv.

Om anvendelse af D i mol
D anvendes nr melodien krver det, d.v.s. nr D-tertsen findes som meloditone.
Det bemrkes, at man ikke m placere en D og en +D ved siden af hinanden.

Harmonilre

Sekstakkorden
Sekstakkorden er en akkord, i hvilken tertsen ligger i bassen (sekstafstand fra bassen
op til grundtonen). Sekstakkorden er mindre selvstndig end grundakkorden. Man
vil derfor sjldent slutte en periode og aldrig den sidste med en sekstakkord.
Ved sekstakkorden njes man ikke med grundtonefordobling, lige s almindelig er
kvintfordobling, hvorimod tertsfordobling undgs af klanglige grunde. Fordoblingsproblemet kan indskrnkes til flgende:
1. sekstakkorder i tertsstilling er automatisk tertsfordoblede (eks. 21)
2. sekstakkorden i kvintstilling vil af klanglige grunde nsten altid
vre kvintfordoblet (eks. 22).
3. tilbage bliver sekstakkorden i oktavstilling, hvor sprgsmlet om
fordobling som regel afgres ved stemmefringen (den nrmeste vej).

&

b22

C:

T3 F:

21

T3

T3

T3

T3

Om fordoblingsproblemet kan ivrigt bemrkes flgende: tertsfordobling finder kun

sted i forbindelse med kadence og nr man ellers har yderstemmerne i modbevgelse
som for eksempel ved omvendingssekstakkorden, d.v.s. en sekstakkord der flger efter sin egen grundakkord.1, 2.
Kadence med omvendingssekstakkorden: autentiske helslutninger (eks. 23)
halvslutninger (eks. 24)
plagale
helslutninger kun i dur (eks. 25).
23

&

?
C:

T3 D

&

C:

24

T T3

T3 D

T3 D

T T3

T T3

T3

T3 D

1
Ved omvendingssekstakkorden har man lov til at foretage sekstspring nedad i bassen.
2
Hvis der samtidig med omvending indtrder omlgning, vil det ofte vre umuligt at fordoble
tertsen.

Fordobling

10

Harmonilre

25

Frygisk
halvslutning

&

C:

S3

S S3

S S3

S3

Kadence med kvintfordoblet sekstakkord: den frygiske halvslutning (eks. 26).

Frygisk halvslutning

&
#
?

26a
# b b b b

b b n
bb

a:

26

S3

S3

f:

D3

S3

Frygisk halvslutning klinger bedst i spredt beliggenhed.

Fremgangsmde

Fremgangsmde til viderefring af mellemstemmer til sekstakkord:

a: grundtonen anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt
b: kvinten anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt
c: grundtonen eller kvinten fordobles (tertsen kun i srlige tilflde,
se ovenfor) (opgave eks. 27a og b, se side 24).
Nr vi har to eller tre sekstakkorder efter hinanden med yderstemmerne i trinvis parallel-bevgelse, skal man ved stigende yderstemmer have faldende fordoblingstone, og
ved faldende yderstemmer have stigende fordoblingstone (eks. 28).
28

&

?

Fordoblingstone:

C:
o

T D3 S3 +D

d c

e f
o

D3 S3

D3 bruges ved trinvis nedadgende bas ( T

b29
b
& # ww

? b # n ww #

b
g:

D3 T

D3 S 3

D T3

D : eks. 29):

w
# w
w

T3 +D

11

Harmonilre

Dissonerende akkorder
Man deler dissonanser i tre grupper:

A: spndingsdissonanser
B: betoningsdissonanser
C: accidentale dissonanser

A: Spndingsdissonanser
Spndingsdissonansen hrer hjemme p den ubetonede takttid. Den har til opgave at
forge spndingen og dermed sammenhngen mellem den ubetonede og den flgende betonede akkord. Langt den vigtigste spndingsdissonans er dominantseptimakkorden; den fremkommer ved at man til durdominanten fjer en skalas egen lille
septim. Det mest spndingsgivende interval i dominantseptimakkorden er tritonusintervallet, der som regel viderefres sledes, at ledetonen gr opad, mens septimen
gr nedad, og som alene er i stand til at reprsentere dominantseptimakkorden.
Dominantseptimakkordens omvendinger
Dominantseptimakkorden kan optrde med hver af sine fire toner i bassen.
De forskellige omvendinger kaldes:

&

med grundtonen i bassen: dominantseptimakkord i grundform:

D7
= G - H - D - F (eks. 30)

D7

med tertsen i bassen: dominantkvintsekstakkord:

D 65
= H - D - F - G (eks. 31)

D 65

med kvinten i bassen : dominanttertskvartakkord:

D 43
= D - F - G - H (eks. 32)

D 43

med septimen i bassen: dominantsekundakkorden:

= F - G - H - D (eks. 33)
D2

D2

30

ww
ww

?
C:

D7

31

www

32

www
w

33

www
w

w
D 65

D 43

D2

Anvendelser af dominantseptimakkorden og dens omvendinger i enkel koral

D7 anvendes med gradvis indtrdende septim og kun i kadencen (eks. 34)
(det bemrkes, at der i frste kadence er uregelmssig fordobling i
tonikaen og i tredie kadence uregelmssig fordobling i D7):

# 34
&

?#

G:

T3 D-7 T

n


n

T3 D-7 T

C: T

T3 D-7

T3 D-7

D7

12
D 65

D 43

Harmonilre

D 65 anvendes, nr dominantens septim findes som gentagen tone i trokisk

rytme, kun i dur og fortrinsvis i kadence (eks. 35).

#35
&

?#

G:

S3 D 65

T3

T3

S3 D 65

D 43 anvendes ikke i kadencen, men kan med forsigtighed anvendes i

periodens vrige del, bedst med yderstemmerne i trinvis bevgelse (eks. 36).

# 36
&

?#

37

a: ren formindsket kvint

er tilladt
b: formindsket ren kvint
er forbudt

G:

D 43

D 43

T3

D 43

T3

Som det fremgr af eksempel 36, er det tilladt at g fra ren til formindsket kvint.
Derimod er det forbudt at g fra formindsket kvint til ren kvint (eks. 37).

D2

D2 anvendes i begyndelsen af perioden og skal indfres med liggende eller

trinvis nedadgende bastone og viderefres til tonikasekstakkorden
(eks. 38 a og b).
38a

&

?
C:

D2

T3

38b

D2

T3

Som det fremgr af eksempel 38 b, kan man i D2 ligesom i D7 udelade kvinten

og fordoble grundtonen for at give bedre stemmefring (opgave eks. 39, side 24).

13

Harmonilre

Den ufuldkomne dominant (trinlrens syvende trins sekstakkord: VII 6): D

/
Denne akkord forklarer funktionsanalysen som en D 43 akkord, hvis grundtone er udeladt; mens trinlren betragter den som frste omvending af den formindskede treklang p syvende trin, der jo som bekendt af funktionsanalysen ikke anerkendes som
selvstndig akkord. Sammenligner man den ufuldkomne dominant D
/ med D 43 ak3
korden, vil man finde, at de to akkorder normalt har samme funktion (eks. 40).

&

C: D 43 T

D
/

40

IV VII

41a

T C: V I

III VI

IV VII6 III VI6

41b

I6

D
/

I den ufuldkomne dominant D

/ fordobler man enten den funktionelle kvint eller den
funktionelle septim, men derimod aldrig den funktionelle terts, der jo optrder som
ledetone (sml. fordoblingen i den anfrte kvintskridtsekvens VII6) (eks. 41).

D
/ : aldrig
tertsfordoblet

Fremgangsmde til viderefrelse af mellemstemmerne ved ufuldkommen dominant:

Fremgangsmde

1. Tertsen anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt.

2. Septimen anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt.
3. Kvinten eller septimen fordobles, aldrig tertsen.
Nr man anvender D
/ , m man iagttage reglen om paralleller fra formindsket til ren
kvint, som blev givet under D 43 akkorden4. Imidlertid undgr man mange fejltagelser,
hvis man, nr man anvender D
/ , njes med de seks fremtrdelsesformer i eks. 42 (med
funktionel terts, funktionel kvint eller funktionel septim verst).
terts verst
kvint fordoblet

42

septim fordoblet

C:

D
/

&

D
/

D
/

kvint verst

septim verst

kvint
fordoblet

septim
fordoblet

D
/

D
/

D
/

3
I visse tilflde, bl.a. indenfor den i baroktiden s almindelige skaldte kvintskridtsekvens ville
det dog vre rimeligere at tale om syvende trins sekstakkord (evt. grundakkord), idet akkorden her ikke er nogen afledning, men str ligeberettiget med de vrige akkorder i sekvensen.
Kvintskridtsekvens med kun grundakkorder (eks. 41 a).
- grund- og sekstakkorder (eks. 41 b).
4
Ren formindsket kvint tilladt, formindsket ren kvint forbudt.

14

Harmonilre

Kadence og vending med D

/ i dur: eks. 43.
43 NB: kun i dur !

&

?
D
/

C:

T3

T3 S D
/

Vendinger anvendelige bde i dur og mol i eks. 44.

44 bde i dur og i mol

&

D
/

T3

T3 D
/

D
/

&

C: T3 D
/

T3 D
/

T3

C: T

D
/

D
/

T3

T D
/

T3

15

Harmonilre

B: Betoningsdissonanser
Mens den ufuldkomne dominant alts frst og fremmest betragtes som spndingsdissonans, selvom den hyppigst trffes p betonet takt, finder vi de udprgede betoningsdissonanser i form af de skaldte forudhold, der i srlig grad egner sig til at understrege betoninger. Deres viderefrelse kaldes oplsning. Definition p forudhold:
Ved forudhold forsts en eller flere akkordfremmede toner, som ligger over fra foregende akkord, indtrder p betonet takt og p den flgende ubetonede takttid oplser sig trinvis nedad til akkordtone. (Hvis forudholdstonen er ledetone fra foregende akkord, vil den dog oplse sig trinvis opad til grundtonen).

Forudhold

Det at den (de) akkordfremmede tone(r) ligger over fra forgende akkord kaldes forberedelse. Den til forudhold svarende uforberedte dissonansvirkning kaldes forslag.
Anvendelse af forudhold i enkel koral
Forudhold anvendes i enkel koral kun i kadence og kun i flgende former:
1) kvartforudhold (kaldes ogs kvartkvintforudhold): 4D
Dette anvendes mest p dominanten. I dominantkvartforudholdet er dominantens terts
p betonet takttid erstattet af kvarten. Denne kvart ligger over fra foregende akkord,
hvor den alts m findes som akkordtone, og oplses p nste taktslag trinvis nedad
i tertsen.

Kadencer med 4D i eks. 45.

# 45
&

?#

G:

T3 4D D T

b
b b n

bbb
T3

DD T

T3 4D D T

T3 4D D

T3

D D

2) kvartsekstforudhold: 64 D
Kvartsekstforudholdet anvendes ogs mest p dominanten. Kvartsekstforudholdet afviger fra kvartforudholdet ved at det ikke blot har forudhold for tertsen men ogs for
kvinten. Dertil kommer kvartforudholdets tydelige dissonansvirkning (beroende p
sekundsammenstdet mellem kvart og kvint). En slags dissonansvirkning hrer man
dog i sekstens og ikke mindst i kvartens forhold til bastonen, hvilket giver sig til
kende, nr de to toner oplses ned i kvint og terts.
Kadencer med 64 D :
P grund af den lidet udtalte dissonansvirkning behver man ikke som i nedenstende
eksempler at forberede bde kvarten og seksten (eks. 46).
Meget almindeligt er det at njes med forberedelse af kvarten (eks. 47).
47
# 46
&

?#

G:

T T3

6
4

D D T

6
4

D D

6
4

D D

6
4

Forberedelse

16
S/

Harmonilre

6
4

Man kan i visse tilflde ogs helt udelade forberedelse, nemlig nr 64 D indfres med yderstemmerne i trinvis modbevgelse (med forudgende S/ , herom senere) som i eks.48.
Undertiden benytter man sig af den skaldte indirekte forberedelse, hvorved forsts,
at kvarten og seksten nok findes i foregende akkord, men ikke i de samme stemmer
(eks.49).
I de to sidste tilflde burde man rettelig tale om dominant kvartsekst-forslag i stedet
for forudhold.

#48
&

?#

S6

6
4

S/

G:

D D

S/

6
4

D D

49

indirekte forberedelse

T3

6
4

D D

3) subdominant med tilfjet sekst : S6

Et forudhold af mere kompliceret natur er den skaldte subdominant med tilfjet sekst.
Denne akkord, som trinlren benvner anden trins kvintsekstakkord, forklarer funktionslren sledes: til S, hvis kvint ligger over fra foregende akkord, fjes seksten (lig med
dominantens kvint). Den derved opstede dissonans oplses nu ved at kvinten gr
trinvis ned, samtidig med at der indtrder akkordskift til D, til hvis terts oplsningen
alts sker. (Denne form for dissonansoplsning samtidig med akkordskift er overordentlig hyppig i mere kompliceret harmonik).
Kadencer med S6 se eks. 50.

# 50
&

?#

G:

T3

S6 D

T3

S6 D

S6 D

T3

S6 D

S6 kan ligesom D7 forekomme i alle omvendinger, dog hyppigst med den funktionelle grundtone, kvint eller sekst i bassen (svarende til trinlrens 2. trins kvintsekstakkord, 2. trins sekundakkord og 2. trins septimakkord).
S6 D 65
5

Anvendelse af S6 med kvinten i bassen S6 giver mulighed for kadence med D 65 ogs
5
i mol (eks.51).

b
& b

? bb #

51

g:

+
D 65
S6
5

#52

G:

T3

S6 D
6

17

Harmonilre

Nr man anvender S6 med seksten i bassen S6 , vil man ofte udelade dens terts (sva6
rende til udeladelsen af kvinten i 2. trins septimakkord). Man taler da om en ufuldstndig subdominant, men benytter ikke noget specielt akkordtegn for at vise, at tertsen er udeladt (eks. 52).

S6
6

Ufuldkommen subdominant: S/
Denne akkord, der af trinlren betegnes som 2. trins sekstakkord, forklarer funktionsanalysen som en S med tilfjet sekst, hvis kvint er udeladt (grundtonen fordoblet svarende til tertsfordobling i 2. trins sekstakkord) og som derfor kun i mol er i besiddelse
af en dissonansvirkning nemlig en tritonus. Ligesom D
/ kan /S anvendes overalt i perioden bde p betonet og p ubetonet takttid, i kadencen anvendes den i tilflde,
hvor melodien umuliggr anvendelse af S6.

S/

Kadence med S/ : eks. 53.

b
& b #

? b b
53

g:

T3

S/ +D

Kadencer med S6 eller S/ foran 64 D :

En srlig anvendelse af S6 har vi, nr den anvendes som en spndingsdissonans umiddelbart foran 64 D som i eks. 54.
54

& #

?
a: T3 S6

6
4

D +D T

T3 S6

6
4

D +D T

T3 S6

6
4

D +D T

T3 S6 64 D +D

Placering af S/ foran 64 D har allerede vret omtalt under behandlingen af

(se eks. 48).
Kadenceoversigt side 26-27 (eks. 55).

6
4

S6

6
4

T
S/

6
4

18

Harmonilre

C: Accidentale dissonanser
Herved forsts dissonanser, der ikke har egentlig harmonisk betydning, men hvis opgave nrmest er at udsmykke satsen.
Flles for de accidentale dissonanser er, at de er akkordfremmede, indtrder p den
ubetonede takttid eller p den ubetonede halvdel af den underdelte takttid og p forskellig vis forbinder akkordtoner.
Gennemgangsdissonansen
Gennemgangsdissonansen indfres trinvis og viderefres trinvis i samme retning (eks. 56).
56

&
?
C:

T 64
S3 T 64 S6

D3

57

T 64

S3

S6

I forbindelse med gennemgangsdissonansen nvnes ogs den skaldte tonika gennemgangskvartsekstakkord T 64 , der i koral kan bruges sledes, at den i forbindelse
med kadencen placeres mellem to subdominanter, hvoraf den frste er S3 og den anden er S6 (eks. 57).
Drejedissonanser
Drejedissonanser indfres trinvis og viderefres trinvis i modgende bevgelse (eks. 58).
Den Fux ske vekselnode
Indfres trinvis og viderefres springvis (eks. 59).
Den springvis indfrte, trinvis forladte vekselnode (eks 60).
Anticipation
Herved forsts forudgriben af en eller flere af en flgende akkords toner (eks. 61).
58

&

59

C:

D3

60

T3

61

Orgelpunkt
Herved forsts en bastone, der bliver liggende under flere akkorder, uanset om den
hrer til disse. Det krver dog, at orgelpunktet er en akkordegnet tone i den frste og
den sidste akkord (se Wohltemperiertes Klavier, bind 1, C-dur prludium). Det til orgelpunkt svarende fnomen i hjere stemmelejer kaldes liggetone. Undertiden finder man
i stedet for orgelpunkt den skaldte ostinate bas, der bestr af en rkke gentagne figurer (se Chopin: Polonaise i As-dur).

Harmonilre

Parallelakkorder
Ved parallelle tonearter forsts tonearter, der bestr af de samme toner, men har forskellig grundtone. (Ved psynonyme tonearter forstr tonearter, der har forskellige toner, men samme grundtone). Da en tonearts hovedakkorder som bekendt er opbygget af samtlige toneartens toner, kan man naturligvis af disse ogs opbygge paralleltoneartens hovedakkorder. Af skalaegne akkorder indeholder en toneart foruden sine
tre hovedakkorder tillige paralleltoneartens tre hovedakkorder i form af de skaldte
parallelakkorder.
Sledes indeholder f.eks. C-dur:

a - c - e som Tp (= a-mol: T)
e - g - h som Dp (= a-mol: oD )
d - f - a som Sp (= a-mol: S)

Tertsfordoblede grundakkorder
Vi har hidtil holdt strengt p, at vi i grundakkorder kun fordoblede grundtonen. Imidlertid kan man komme ud for tilflde, hvor man for at undg paralleller eller anden
drlig eller fejlagtig stemmefring, eller af klanglige grunde bliver ndt til at anvende tertsfordoblede grundakkorder. Hovedtilfldet er flgende: Nr vi har to sekst- eller
tertsbeslgtede akkorder, som flger efter hinanden med yderstemmerne i parallelbevgelse, skal den verstliggende af disse akkorder vre tertsfordoblet (det siger sig
selv, at begge disse akkorder m vre i tertsstilling) (eks. 62 og 63). Herunder gives
der en rkke tilflde, hvor tertsfordobling er p sin plads; vi skal her anfre et par
eksempler, hvor yderstemmerne gr i modbevgelse (eks. 64).

&

C:

Sp Dp

Dp S

S D

D Tp

Tp D

D S

62

T Sp

&

C:

Sp S

Dp D

S Tp

Tp S

D Dp

63

T Dp

&

C:

T Dp

64

T Dp

Sp

NB: tertsfordobling m naturligvis ikke finde sted, nr tertsen er ledetone.

19

20

Harmonilre

Skuffende
slutning

Den skuffende slutning

Den skuffende slutning er en kadence, hvor der efter en D ikke flger en T men en
akkord p 6. trin (i dur egentlig Tp, i mol egentlig Sp). Denne akkord vil nsten altid
vre tertsfordoblet. Analytisk set betragtes den som en skaldt stedfortrder for T og
noteres Ts.

Modulation
Ved modulation forsts overgangen fra en toneart til en anden. Denne overgang formidles af en skaldt omtydningsakkord, d.v.s. en akkord, som findes bde i udgangstonearten og i den nye toneart, hvis funktion omtydes, f.eks.: C-dur: D = G-dur: T.
Modulation mellem nrtbeslgtede tonearter
Ved nrtbeslgtede tonearter forsts sdanne med 0, 1 og 2 fortegns forskel. De praktiske velser kan passende foreg i 4-takts perioder, idet periodens frste halvdel benyttes til at sl udgangstonearten fast og den sidste halvdel ved hjlp af en kadence til
at sl den nye toneart fast, mens omtydningsakkorden befinder sig midt i perioden.

Skalafremmede akkorder
Ved skalafremmede akkorder forsts akkorder, der indeholder n eller flere skalafremmede toner. De deles i to hovedgrupper:
a) Variante akkorder
Herved forsts akkorder, som ligger p samme trin som hovedakkorden men har modsat tonekn. Variantakkorder er flgende:
1) Dur-dominant i mol +D : den mest almindelige D-form i mol.
2) Dur-subdominant i mol + S : bevirker at man kan anvende kadence
med D
/ og ogs med D 65 i mol (eks. 65 - 66).
Disse to kadencer kaldes melodiske mol kadencer og finder lejlighedsvis
anvendelse i enkel koral.
3) T-variant Tv: anvendes navnlig som dur-slutakkord i molstykker (eks. 67).
4) Mol-S i dur o S : anvendes mest ved plagal slutning (ikke i enkel koral).

D
S

Tv
o
S

65

& # #

a:

T3

S D
/

66

#
# #

T3

S3 D 65

#
#

S6

Tv

I forbindelse med 64 D m nvnes den skaldte neapolitanske subdominant: Sn (trinlrens neapolitanske sekstakkord). Funktionslren forklarer denne akkord som en
o
S , hvis kvint er ndret til en lille sekst. Akkorden er alts skalafremmed bde i dur
og i mol. Anvendes ikke i enkel koral.

Sn

Kadence med Sn : eks. 68.

Sn

67

6
4

Sn anvendes ofte foran 64 D (eks. 69).

Harmonilre

b
& b b #
? b b
68

g:

69

Sn

Sn

6
4

D +D

b) Bidominanter og bisubdominanter
Ved en bidominant forsts en skalafremmed durakkord, som er overkvintbeslgtet
med en skalaegen akkord, hvortil den forholder sig som dominant.
Ved en bisubdominant forsts en skalafremmed akkord, der er underkvintbeslgtet
med en skalaegen akkord, hvis tonekn den har, og hvortil den forholder sig som subdominant. Bidominant og bisubdominant betegnes som D og S i parentes: (D) og (S),
dog betegnes bidominanten til dominanten DD og kaldes vekseldominant, og bisubdominanten til subdominanten med SS og kaldes vekselsubdominant. Eksempel p
samtlige dominanter og bidominanter i f-mol i eks. 70.

U
U
&
n
? b b
b b
bbbb

70

f:

Dp Tp

U
U
U
U

n n

n
(D) S

DD

Tp

Sp

(D) Dp

Bikadence
Ligesom vi er i stand til at anvende svel bidominanter som bisubdominanter over for
enhver af de skalaegne akkorder, sledes er vi ogs i stand til at anvende en fuldstndig
kadence over for enhver af de skalaegne akkorder. Sammenslutningen af en bisubdominant og en bidominant i en sdan kadence kaldes en bikadence, og det m her bemrkes, at man taler om bikadence, nr blot en af dens akkorder er skalafremmed.

Modulation eller ikke modulation

Man taler om modulation, nr den nye toneart indtrder fr kadence og fastholdes i
denne, eller nr den nye toneart frst indtrder i kadencen, men fastholdes efter denne.
Optrder den nye toneart kun i kadencen, er der ikke tale om modulation men om
bikadence.
Oversigt over samtlige kadencer i F-dur i eks. 71.
71

& b b #
? b

F:

S D

(S D) Sp

#
n b
b

(S D) Dp (S D)

(S D) D

(S D) Tp

21

22

Harmonilre

Femklangen
Femklangen findes i form af den skaldte dominantnoneakkord, der fremkommer ved
at man til dominantakkorden foruden septimen fjer nonen. Denne none bliver
i dur stor none og i mol lille none (eks. 72). Dominantnoneakkord med stor none har
mest betydning som rent klangligt fnomen. Glder det om at understrege forbindelsen til en flgende tonika, anvender man dominantnoneakkorden med lille none, der jo
giver forbindelsen et ekstra halvtoneskridt. P denne mde anvender man ofte dominantnoneakkorden med skalafremmed lille none i dur.
72

& www

www

b ww
w

? ww

# ww

ww

C:

D9 a:

D9 C:

>

D9

Den ufuldkomne dominantnoneakkord

Denne firklang forklarer funktionsanalysen som en dominantnoneakkord, hvis grundtone er udeladt (jvnfr forklaringen p den ufuldkomne dominant). Den ufuldkomne
dominantnoneakkord findes i to former:
D9
/

1) som afledt af dominantnoneakkorden med stor none: D9

/ (eks. 73, 1 og 2)
(svarende til trinlrens halvformindskede septimakkord).

>

>

D9
/

2) som afledt af dominantnoneakkorden med lille none: D9

/ (eks. 73, 3)
(svarende til trinlrens formindskede septimakkord).
73

& ww

ww

b www

w
? w

# ww

C:

D9
/

>

a: D9
/ C: D9
/
>

Langt den almindeligste af de to akkorder er den sidste D9

/ , som bestr af lutter lige
store intervaller, nemlig sm tertser plus en enkelt forstrret sekund5 (eks. 73). Ledetonen findes som den verste tone i den forstrrede sekund.
>

D9
/ egner sig srlig godt til modulation med enharmonisk omtydning, der alts forgr
p den mde, at en eller flere af tonerne omtydes enharmonisk, hvorved ledetonen
skifter plads.
>

D9
/ egner sig ogs srlig godt som bidominantakkord.

5
< = hvet en halv tone; > = snket en halv tone;
str tegnet over bogstavet er det kvinten, der er hvet eller snket;
str tegnet over talllet, er det den ved tallet betegnede tone, der er hvet eller snket.

23

Harmonilre

Altererede akkorder
Ved alteration i videre forstand forstr man enhver kromatisk ndring af en akkordtone. Ved alteration i snvrere forstand sigtes til den nedadgende kromatiske ndring af den funktionelle kvint i flgende tre akkorder:
>

>

>

(eks. 74)
1) dominanttertskvartakkorden: D43 eller D7
5

D7
5

2) den ufuldkomne dominant: D

/ (eks.75)

D
/

>

>>

3) den ufuldkomne vekseldominantnoneakkord: DD9

/ (eks. 76)
(de parallelle kvinter i eks. 76 kaldes Mozart-kvinter).
74

75

& ww
? b ww
>

>

D
/

D7
5

C:

bb

D9
/

76

>>

77

& b
n
? b bb n
F:

>>

DD9
/

6
4

D D7

Disse tre altererede akkorder anvendes ikke mindst som vekseldominanter.

>

>>

DD9
/

24

Harmonilre

Opgaver

U
#27a

&

U
w

?#

U
b 27b
b
w

b
& b

U

w

? b b
b b

U
# # #39 U

w
&
? ###

Harmonilre

Anvendte akkordsymboler
T

tonika

T3

tonika sekstakkord

T 64

tonika gennemgangskvartsekstakkord

Ts

tonika stedfortrder

Tp

tonika parallel

dursubdominant

molsubdominant

S3

subdominant sekstakkord

Sp

subdominantparallel

S/

ufuldkommen subdominant

S6

subdominant med tilfjet sekst

S6

subdominant med tilfjet sekst, kvinten i bassen

S6
6

subdominant med tilfjet sekst, seksten i bassen

dominant

durdominant

moldominant

D3

dominant sekstakkord

Dp

dominant parallel

D
/

ufuldkommen dominant

dominant kvartforudhold

dominant kvartsekstforudhold

6
4

D7

dominant septimakkord

D 65

dominant kvintsekstakkord

D 43

dominant tertskvartakkord

D2

dominant sekundakkord

D9

dominant noneakkord

D9
/

ufuldkommen dominant noneakkord

>

D9
/

samme med snket none

>

DD9
/
>>

DD9
/

ufuldkommen vekseldominant noneakkord med snket none

samme med snket kvint og snket none

25

Jo98

? #

G: T3

1|1 7|1

D D

&

G:

6
4

?#

T3

&

3|3 2|1

?#

G: T3

#
&

3|2 2|1

Almindelige kadencer

T3

T3

S6 D

T3

S6 D

Kadenceoversigt

S
T

T3 D

6
4

4|3 2|1

4 2|1

T3

6
4

D D

S/
6
4

6
4

DD

T3

S6
6

26
Harmonilre

6
4

G: T3

S6

6
4

&

?#

1 2|3 2|1

S/

G: T3

?#

&

3|2 7|1

Specielle kadencer

G:

S/

? #

&

2|1 7|1

S6
D 56
5

T3
S6

6
4

T3

D
/

kun i dur

5|6 7|8

1 1|1 7|1

3|4 4|3

6
4

T3

3|1 7|1

g:

T S3

S3

T 46

S6 D

4 3|2 2|1

3 4|5

G:

T3

S3 D 56

S6 D

5|4 4|3

T3

b
#
b #

frygisk halvslutning

b #
b

?#
G: T3

1|2 2|1

&

Harmonilre

27

28

Harmonilre

Stikordsregister
A

accidentale dissonanser 18
afstand 3, 8
akkordomlgning 7, 8
alt 4
alteration 23
antiparallel 5
antiparalleller 5
autentisk 7

gennemgangsdissonans 18
grundakkord 4, 5, 6, 19

bas 4, 5, 6, 9, 11, 15
begyndelsen af periode 12
beliggenhed 8
betonet 15, 17
betonet takttid 17
betoningsdissonanser 15
bidominant 21
bikadence 21
bisubdominant 21

kadence 7, 9, 12, 17, 18, 20, 21

kromatisk 23
kvartforudhold 15
kvartsekstakkord 4
kvartsekstforudhold 15
kvintbeslgtet 21
kvintfordoblet 9
kvintfordoblet sekstakkord 10
kvintsekstakkord 11, 16
kvintstilling 4, 9

D
D 9
dissonans 11, 16, 18
dominant
tertskvartakkord 11
dominantnoneakkord 22
dominantseptimakkord 11
drejedissonans 18
dur 3, 12
durdominant 11
dursubdominant 20

E
enklang

H
halvslutning 7, 9
halvtone 6, 8, 22
helslutning 7
hovedakkorder 5, 7, 19

L
ledetone 6, 7, 11, 13, 22
ligebevgelse 5

M
mellemstemmer 4, 5, 6, 10, 13
melodisk mol 20
modbevgelse 5, 8, 19
modulation 20, 21
mol 3, 7, 14, 17, 19, 20, 22

N
6

F
forberedelse 15
fordobling 10, 11, 13, 17, 19
formindsket kvint 3, 12, 13
formindsket treklang 3
frste akkord 6
forstrret sekund 22
fortegn 20
forudhold 15
frygisk halvslutning 10
funktionsanalyse 13, 17, 22
frste akkord 8

neapolitansk subdominant 20
nrmeste 6
nrmeste vej 9
nrtbeslgtede tonearter 20
notation 4

O
oktavstilling 4, 9
omlgning 7, 8
omtydning 20
omvending 9, 11, 13, 16
omvendingssekstakkorden
oplsning 15, 16
optakt 8

Harmonilre

parallelbevgelse 5, 10
parallelforbud 5
paralleller 5, 13, 19
periode 7, 9, 12, 17, 20
plagal 7, 20

variantakkord 20
vekseldominant 21, 23

R
regelmssig fordobling 4
regelmssig stemmefring 6

S
S6 se subdominant: med tilfjet sekst
sekstakkord 9, 12, 16, 20
sekundakkord 16
sekvens 13
septimakkord 11, 17, 22
sidebevgelse 5
skala 19
skalaegen 21
skjulte paralleller 5
skuffende slutning 20
sljfer 6
slutakkord 6, 4
sopran 4
spredt beliggenhed 8
spndingsdissonans 11, 17
stemmefring 5, 9, 12, 19
stemmekryds 6
subdominant 7, 16, 18, 20, 21
ufuldkommen 17

T
tt beliggenhed 4
tenor 4, 6
tertsfordobling 9
tertskvartakkord 11, 23
tertsstilling 4, 9, 19
tonekn 20, 21
tonika 6, 8, 12, 22
gennemgangskvartsekstakkord 18
stedfortrderstedfortrder 20
trinlre 16, 20, 22
trinvis 6, 10, 15, 16, 18
tt beliggenhed 8
tvrstand 6

U
ufuldkommen dominant 13
ufuldkommen dominantnoneakkord 22
ufuldkommen subdominant 17
uregelmssig stemmefring 6

Y
yderstemmer

29