Forside til Hjemmeopgaver/synopsis

Institut for Tvrkulturelle og Regionale studier Kbenhavns Universitet Hvor der er krav om godkendt pensum, forsynes opgaven med bde litteraturliste og kopi af pensum

Navn: KU brugernavn: Telefon/e-mail adresse: Uddannelse:

Titel p eksamen:

Bastian Axel Larsen Friborg Mrf480 51881591 / mrf480@alumni.ku.dk Religionsvidenskab

Religionshistorie 2 Indiske Religioner og/eller Islam Skriftlig re-eksamen Religionshistorie 2 Indiske Religioner og/eller Islam

Kursustitel: Fagelementskode:

47310027-01

Eksamenstermin: Studieordning/r: Religion 2010 27/08 2012 Sommer, re-eksamen Niveau: Opgavetitel: St X Sprgsml 1: Koranen og hadith ifht. Jderne og BA X de kristne BA tilvalg
Kandidat Kandidat tilvalg bent Universitet Andet

Normalsider: (Normalt 2400 enheder pr. side. Se din studieordning under generelle bestemmelser) det i
studieordningen angivne maximale normalsidetal for hjemmeopgave m ikke overskrides.

9,967 ns

Eksaminator: Censor:

Sren Christian Lassen Kate stergaard

Det erklres herved p tro og love, at undertegnede egenhndigt og selvstndigt har udformet opgaven. Alle citater i teksten er markeret som sdanne, og opgaven eller vsentlige dele af den har ikke tidligere vret fremlagt i anden bedmmelsessammenhng. Det i studieordningen angivne maximale normalsidetal er ikke overskredet. Ved elektronisk aflevering af opgave vil log in p Absalon samt upload af materiale erstatte en underskrift p papir.
Dato: 27-08-2012 Navn: Bastian Friborg

Koranen og adth ift. jderne og de kristne

Jeg vil i det flgende komme ind p, hvordan udvalgte passager fra Koranen og adth, samt udvalgte Koran-kommentarer fra Ibn Kathir, forholder sig til hhv. jderne og de kristne, og dernst diskutere de forskellige opfattelser og deres baggrund i de historiske miljer, som de er vokset frem af.

Introduktion
Iflge den muslimske tradition, s blev Koranen samlet omtrent 40 r efter profeten Muhammads frste benbaringer (r 610), da alle hans tilhngere efterhnden var dde pga. krig eller alderdom, og man derfor var i fare for at miste hans ord. Det giver 40 r, hvor benbaringerne er get fra mund til mund inden de blev nedskrevet og samlet af Kalif Uthmn omkring midten af det 7. rhundrede. De sidste 1400 r skal, der, iflge muslimerne, ikke vre foretaget ndringer og manglen p streger og prikker til markering af konsonanter sandsynliggr, at denne pstand kan vre sand, da de tidlige muslimske skrifter ikke havde disse markrer. Mange nutidige, vestlige, ikke-muslimske forskere har dog argumenteret for det usandsynlige i pstanden om, at Koranen skulle vre skrevet i det 7. rhundrede og argumenteret for, at Koranen frst blev nedskrevet meget senere, i det 9. rhundrede, idet de ldste skrifter man har fundet af Koranen kan dateres til det 9. rhundrede. Dette giver alts en periode p omkring 200 r, hvor Koranen er get fra mund til mund, og kan vre blevet formet og ndret alt efter sin samtid og hvad fortlleren har fundet vigtigst (Brown 2009, 73). Forskerne er dog enige om, at den siden nedskrivningen, ikke har ndret sig vsentligt. Det er dog vrd at bemrke, at muslimerne selv vedstr, at der er afsnit der kan vre sorteret fra under redigeringen af Koranen (Ibid.). De siger dog at det var over en kort periode og ikke over flere hundrede r. Til at sttte lserne af Koranen, bliver Muhammads gerninger nedskrevet i adth, som s skal vre en sttte og en vejleder for, hvordan man som muslim br opfrer sig i forskellige situationer, og hvilke holdninger og svar man br give i givne situationer. Som det fremgr, er det ikke en enkel opgave, at stte Koranen i forhold til tid og sted. Brown har et strkt argument for, at Koranen er skrevet senere end det 7. rhundrede, da der er sproglige finesser, som har vret forldet og derfor vanskelige for muslimer i det 9. rhundrede at forst. Det har dog vret svrt for forskere, at vre specielt tekstkritiske, da Uthmn fik alle kilder, der ikke kom med i den endelige udgave delagt (Ibid.). Vi har alts kun de, af de tidlige muslimer udvalgte, tekster, som vi kan forholde os til.

Metode
De kilder, jeg bruger, er udvalgte Korantekster fra Ellen Wolfs koranoversttelse og oversatte uddrag af adth, som findes opgjort i pensum. Da der er tale om oversttelser, vil der sandsynligvis vre noget, der er get tabt i oversttelsen, og jeg vil samtidig vre opmrksom p, at religise tekster, ligesom alle mulige andre tekster, er skrevet af mennesker i en bestemt tid og et bestemt milj. Som sekundr litteratur, bruger jeg Daniel Browns A New Introduction to Islam, hvilket selvflgelig vil prge perspektivet, idet han er muslim og har boet i gypten og Pakistan, hvor han blev fdt. Til slut vil jeg inddrage Charles J. Adams artikel, The Teachings of the Qur'an, i The Encyclopedia of Religion, da han, efter min mening, har en interessant vinkel p, hvorfor kritikken af jderne og de kristne er, som den er. Jeg vil forsge mig med kildekritik og komparativ metode, som beskrevet i Jrgen Podemann Srensens Religionshistoriske Kilder fra 2006, hvorfor jeg vil betragte udpluk fra Koranen og adth, som levninger1, da jeg ud fra dem vil drage slutninger om det milj, som de er opstet i og derefter stte forskellige passager op overfor hinanden, for at se om der er en udvikling i holdninger, og om denne kan afspejles i de historiske begivenheder p det pgldende tidspunkt (Srensen 2006, 60). Dette gres s resultaterne senere kan blive sat op mod hinanden i en diskussion. Jeg har valgt, at fokusere meget p den analytiske del, da jeg vurderer, at en analyse af Koranen er altafgrende, nr det kommer til at ville forst Islam, og for senere at kunne stte den op mod andres kommentarer og holdninger.

Historisk baggrund
Koranens forudstninger skal findes dels i Arabiens historiske baggrund og dels i de miljer af kristne og jdiske grupper, der holdt til omkring Palstina og Syrien (Brown 2009, 34). Kulturen i Arabien fr Islam var prget af polyteisme2, med sm kristne og jdiske enklaver rundt omkring, primrt i syd og i Medina. Der var alts tanker om den ene almgtige Gud, i omlb, s det var ikke noget helt nyt, da Muhammad kom frem og fortalte om sine benbaringer. Der var et behov for, at f cementeret monoteismen, som bliver sidestillet med oplysning frem for barbari. Som det vil fremg nedenfor, s hentede Islam inspiration fra andre religioner i omrdet, her i blandt specielt jdedommen og kristendommen. Inden Muhammads benbaringer, var det vi populrt kalder Mellemsten, prget af det Byzantinske stromerske storrige og det Persiske imperium. Der var en lang rkke forskellige kristne og dualistiske grupper, som opererede i omrdet, og der krte en udbredt debat om dels Jesus guddommelighed og

Rester fra fortiden, som vi bruger til at drage konklusioner om den tid og det milj, som de stammer fra (Srensen 2006, 6). 2 Tilbeder mere end n gud

Marias rolle, som mor til en gud eller profet. Denne debat var udtryk for en magtkamp, udover at vre en akademisk debat mellem de skriftkloge.

Korananalyse
Jeg vil nu trkke nogle udvalgte sraer3 frem, og stte dem overfor hinanden og dermed analysere dem. Sraerne minder flere steder om hinanden, bde p indhold og ordlyd. Da de ikke er kategoriseret efter emne, er der ofte nogle temmelig store spring mellem de steder, der behandler fx Jesus og hans status som profet, overfor de kristnes placering af ham ved Guds side. Jeg har valgt, at samle citaterne nedenfor, da jeg mener, det vil hjlpe til at gre min analyse mere flydende, nr jeg ikke behver springe fra emne til emne. Sraerne vil blive fremlagt i kronologisk rkkeflge, og derefter kommenteret i en sammenhngende analyse, for s at g til nste emne. Det vil blive klart, at der er en trd, som gr igen i flere af citaterne, nemlig den, at jderne bevidst har forfalsket Guds ord, mens de kristne er ofre for fejlfortolkninger og vildledning. Alle Korancitater er fra Ellen Wulffs oversttelse fra 2006 medmindre andet er angivet.

Jderne og de kristne
1:7: Vejen, der flges af dem, som Du viser nde; ikke den, der flges af dem, som vreden rammer, eller af de vildfarne. Her ser vi, at der skelnes mellem tre forskellige grupper af mennesker, dem, som Du viser nde, dem, som vreden rammer og de vildfarne. Det vil sige, muslimerne som er p den rette vej mod frelsen, jderne, som med vilje har gemt og fordrejet Guds ord, og de kristne som er ofre for vildledninger og misforstelser, idet de tror at Jesus er Guds sn og hans lige. Der er alts de gode muslimer overfor de onde jder, og i midten hnger de kristne, som en forvirret flok, dog med lange udsigter til at blive frelst. Og det bliver gjort tydeligt, at vreden vil ramme dem, som ikke er p rette vej. At flge den rette vej hnger meget sammen med tawd, det muslimske gudsbegreb, som er dominerende i Islam, og som understreges i sra 112:1-4, al-Ikhl: Sig, Han er Gud, n, Gud, Den Evige, Han har ikke avlet, og Han er ikke avlet. Ingen er Hans lige. (Wulff 2006, 518). At de har s meget fokus p, at Gud er den eneste sande, kan lses som en reaktion p det polyteistiske milj, der dominerede den arabiske halv p Muhammads tid, og vi kan se de sidste to vers, som en reaktion p de kristnes treenighed, da iden om Jesus som ligestillet Gud kan lede tankerne hen p polyteisme. Det muslimerne understreger, er, at der kun er n gud. Den kristne semi-polyteisme er kernen i muslimernes kritik af de kristne.

Betegnelse for hvert af Koranens 114 vers-inddelte kapitler (Butler og Hoffmann 2008, 274)

At Islam er en monoteistisk religion er ikke til at tage fejl af, det trder bl.a. strkt frem i de sraer, der refererer til de jdiske og kristne mytologiske tekster. I disse passager nvnes Abraham ofte og det med en anerkendelse af, at han var hanif, et teologisk samlingspunkt for de tre monoteistiske skrift-religioner, Koranen gr det dog klart i sra 3:67 (Ibid., 54), at Abraham hverken var jde eller kristen. Det samme er tilfldet med de andre profeter jf. sra 2:140 (Ibid., 28). Det bliver understreget, at de var monoteister. Dette kunne umiddelbart ligne en nsten venligsindet holdning til jderne, dog mrknes det af de stadige bemrkninger om, at de skal tilbage p den rette vej, og beskyldninger for at have glemt eller ligefrem gemt vigtige passager af deres hellige skrift (sra 5:15) (Ibid., 88). 3:71: I Skriftens folk! Hvorfor hyller I sandheden ind i lgn? Hvorfor skjuler I sandheden, nr I har viden? Denne sra er en klar reprimande til jderne, fordi de har forvansket Toraen, som de havde fet den benbaret af Gud. 5:44: Vi sendte Toraen ned med retledning og lys, for at profeterne, der havde overgivet sig til Gud, og ligeledes rabbinerne og de skriftkloge kunne dmme for dem, der var jder, efter det af Guds skrift, som de var blevet betroet, og som de var vidner p. *+ De, der ikke dmmer efter det, som Gud har sendt ned, er de vantro. 5:46: Vi lod Jesus, Marias sn, flge i deres spor for at bekrfte Toraen, som forel fr ham. Vi gav ham Evangeliet med retledning og lys til bekrftelse af Toraen, som forel fr det, som en retledning og formaning til de gudfrygtige. 5:47: Evangeliets folk skal dmme efter det, som Gud har sendt ned deri! De, der ikke dmmer efter det, som Gud har sendt ned, er de gudlse. 5:48: Til dig sendte Vi Skriften med sandheden ned, til bekrftelse af det af Skriften, der forel fr den, og for at give vished derom. Dm imellem dem efter det, som Gud har sendt ned! Flg ikke deres lyster, bort fra sandheden, der er kommet til dig! For hver og en af jer har Vi sat en retning og en vej. Hvis Gud havde villet, havde Han gjort jer til t fllesskab; men Han vil stte jer p prve gennem det, som Han har givet jer. I skal strbe efter at komme frst med det gode! Til Gud vender I alle tilbage. Da vil Han underrette jer om det, hvorom I var uenige. Disse fem vers af den femte sra placerer bde jderne og de kristne, samt Toraen og Evangelierne i et ret konkret forhold til muslimerne og Koranen, og giver udtryk for at jdernes og de kristnes gud er den samme som muslimernes, og deres hellige skrifter bliver ogs anerkendt som tidligere benbaringer fra samme gud. 5:44 siger ogs de skriftkloge skal dmme efter det af Guds skrift, som de var blevet betroet, og som de var vidner p. Jderne skal alts dmmes efter Toraen, de kristne efter Evangelierne og muslimerne efter Koranen. Dmmer man efter noget andet, s er man vantro. Jesus bliver set som en

profet, der flger efter Toraen, for at bekrfte den, og med Evangelierne komme med retledning, der hvor jderne var get galt og havde glemt det benbaret. 74:31: Vi har kun sat engle som Ildens opsynsmnd og kun opgivet deres antal som en prvelse for dem som er vantro, for at de, der har fet Skriften, kan blive overbevidst, og for at de, der tror, kan blive bestyrket i troen; for at de, der har fet Skriften, og de troende ikke skal tvivle, mens de, der brer en sygdom i deres hjerte, og de vantro skal sige: Hvad nsker Gud med dette som eksempel? Sledes vildleder Gud, hvem Han vil, og retleder, hvem Han vil. Dette skriftsted, beskriver hvordan Gud har opdelt jderne og de kristne fra muslimerne, for at stte dem p prve, om de kan finde den rette vej. Bde jderne og de kristne har fet benbarede tekster fra Gud, og med Koranen, som er det sidste der vil blive benbaret, er der lagt op til, at jderne og de kristne, skal se sandheden i det Muhammad prdiker og vende sig imod lyset. Ogs her ser vi dog, hvordan jderne bliver beskrevet, som dem der brer en sygdom i deres hjerte, hvilket ikke kan siges at vre specielt flatterende. Det bliver benbaret, at det er med vilje, at Gud har gjort det sdan, og at han kunne retlede dem, hvis han ville4. Skal man s som muslim have ondt af jderne og de kristne? Svaret er ja, hvis man lser med de briller, der fokuserer p de sider og afsnit i Koranen, der er venligt stemt overfor jderne, og nej, hvis man lser med briller der fokusere p deres synd og lgnagtighed, ved at fordreje Guds ord og stte Jesus og Maria ved Hans side.

Jesus, Maria og treenigheds tanken

Problematikken omkring Jesus og Maria, str helt centralt i muslimernes kritik af de kristne. Noget tyder p, at der var en nr forbindelse med kristne miljer, da disse passager blev redigeret sammen til det samlede vrk, Koranen, hvorfor skulle der ellers vre s stort et fokus p netop dette, hvis ikke fordi, det var reaktioner p den debat, der florerede i den latinske verden. 2:135: De siger: Bliv jder eller kristne! S vil I vre retledte. Sig: Nej, Abrahams trosbekendelse! En gudsgende. Han var ikke en af dem, der stter andre ved Guds side. 3:45: Han [Jesus] vil vre hjt agtet i denne verden og i den hinsidige, en af dem, der bliver bragt nr. 5:72: Vantro er de, der siger: Gud er Messias, Marias sn. Enhver, der stter nogen ved Guds side, vil Gud ngte adgang til Haven. 5:73: Vantro er de, der siger: Gud er den tredje af tre. 5:75: Messias, Marias sn, var kun en udsending som andre udsendinge, der var fr ham, og hans mor kun en sandfrdig kvinde.
4

Jeg kan ikke umiddelbart se, hvorfor Gud ikke skulle retlede jderne og de kristne, det vil jeg dog lade vre spekulationer, som senere kunne udfoldes i andre opgaver.

112:3-4: Han har ikke avlet, og Han er ikke avlet. Ingen er Hans lige. I sra 2:135 kan vi se, hvordan muslimerne advares mod at lade sig friste af jderne eller de kristne og holde sig til den sande vej. De anerkender Abraham, som en monoteist gudsgende (alts hverken jde, kristen eller muslim). Der rettes en kritik mod treenigheden, og det ppeges, at Abraham ikke satte nogen ved Guds side. I sra 3:45 anerkendes Jesus, som en stor profet, der er nr Gud, ikke ved siden af Gud. Det bliver betragtet som en meget stor synd, at stte nogen eller noget ved siden af Gud, hvilket kan skyldes det religise milj, som profeten Muhammad og hans tidlige tilhngere levede i, hvor strste delen af befolkningen var polyteister, og de derfor var meget opsatte p at skille sig ud fra dem og holde fast ved, at der kun var n Gud. Muslimerne bruger ogs Messias om Jesus, men som et navn snarere end i den kristne betydning den salvede, da det er blasfemi at stte nogen ved Guds side, og fordi Han ikke, som universitets skaber har taget sig nogen mage, og derfor ikke har avlet. Maria hdres i Koranen, som en gudfrygtig og sandfrdig kvinde, som p besked fra Gud fdte profeten Jesus, ved jomfrufdsel. De to ovenstende analyser er her opdelt for overskuelighedens skyld, de har dog mange ting til flles og sttter hinandens udsagn, selvom disse til tider kan vre selvmodsigende.

adth og Korankommentar5
Korankommentatoren Ibn Kathr Imd al-Dn Isml ibn Umar (1300-1373), var elev af den retslrde teolog Ibn Taymiyya (1263-1328) og tilhrte dermed den strmning i den islamiske tradition, som beskftiger sig med en forholdsvis dogmatisk fortolkning af Islams kilder med udgangspunkt i ahl al-sunna wa-al-adth traditionen6 og Koranen. Ibn Kathr er i sine fremstillinger prget af en udtalt skepsis, specielt overfor ikke-islamiske kilder, som betragtes som suspekte. Et ngleord hos Ibn Kathr er udrensning, han vil rense den islamiske tradition, for al ikke-muslimsk materiale. Han levede i tiden efter de mongolske invasioner og under korstogene, alts i en tid, hvor Islam, havde et akut behov for, at vende sig indad og bekrfte sig selv som vrende den rigtige og ypperste vej (Butler og Hoffmann 2008, 117). Han gjorde i sin lsning af Koranen meget ud af, at Jesus var profet, som kom fra Gud med en rettet udgave af Tawrh (Toraen), men alts ikke Guds sn (Kathir 2000, 193-195, 234-239). Gud havde ladet Maria bringe Jesus, s ibn Maryam, Jesus, sn af Maria, til verden ved jomfrufdsel (det sker p Guds befaling, men det gr ikke Jesus guddommelig), for at han kunne belre om Skriften, Visdommen, Torahen og Evangeliet jf. sra 3:48, han kaldes da ogs for Guds ord, kalima allh (Butler og Hoffmann 2008, 140). Det var meningen, at han skulle rette op p jdernes fejltagelser og fordrejninger. Iflge Ibn Kathir, er denne del af den hellige
5 6

Muhammads tradition Lgger sig tt op af de, af adthen omhandlende personer (Butler og Hoffmann 2008, 117)

tekst, henvendt til de kristne (Kathir 2000, 194-195) som information om, at de p dommens dag vil blive dmt af Gud, p baggrund af Evangeliet, Injil. Ibn Kathir understreger det faktum, at Jesus er sendt for at minde skriftens folk om tawd (Ibid., 234). Med tanke p Ibn Kathirs samtid, s kan det ses som et forsg p at holde den islamiske Jesus ren og skabe en kontrast til den kristne dogmatik. Det er en kontrast, der understreges yderligere med henvisning til Sra 5:72-75, hvor han i sin oversttelse og kommentar, skriver at as a Prophet, [he commanded] them to worship his Lord and their Lord, alone without partners (Ibid., 235) og dem der ikke gjorde dette, de kristne, Allh has forbidden Paradise for him, and the Fire will be his abode. Jderne hdres for at vre monoteister, dog med en skarp reprimande om, at de bevidst har gemt eller overset dele af den benbarede sandhed. De kristne ses som vildledte, de har iflge muslimerne misforstet den hellige skrift og begr den fejl, at stte Jesus og Maria op ved siden af Gud. I adthen, Hilsen, er der en positiv indstilling til jderne. Profeten fortller sine tilhrere, at de skal vre venlige og hilse tilbage til jderne, nr de hilser muslimerne med as-salamu alaykum (fred vre med jer!) (Sndergaard 2006, 418). Den samme opfrsel kan der lses om i det nste adth-stykke Adab (god opfrsel), hvor jderne overfuser Muhammad og hans kone Aisha, der svarer med skndige ord, hvorfor Muhammad irettestter hende og siger vis venlighed og undg grovhed (Ibid., 422).

Diskussion
I min analyse, har jeg vist hvordan forskellige passager i Koranen og adth, har forskellige holdninger til jderne og de kristne. P den ene side fordmmes den kristnes gudedyrkelse af Jesus, og det gres klart, at jderne og de kristne er lgnere og vildledte. Det pointeres dog ogs, at Gud eksplicit har skabt jderne og de kristne side om side med muslimerne, og opfordrer til, at de enkelte grupper holder sig til deres tro, som de har fet den af Gud, og at Han alene vil dmme iblandt dem p dommens dag. Tonen i adth-teksten, som er skrevet i det 9. rhundrede viser, at det var en tid med relativ fred mellem jderne og muslimerne. Teksten fokuserer mere p menneskene end p deres trosretning, dogmer. I strk kontrast hertil ser vi Ibn Kathirs Koran-kommentarer fra 1300-tallet, hvor tonen er langt strengere overfor jderne og isr de kristnes opfattelse af Gud og Jesus. Denne aggressive tone kan forklares ud fra den historiske baggrund, der fordrede et strkt behov for muslimerne, til at markere skelne mellem dem, jdedommen og kristendommen. Her alts en kritik af gruppernes dogmer, frem for grupperne selv. De i Koranen, varierende holdninger, kan ses som en historisk udvikling i Muhammads holdninger, da der i stigende grad har vret kontakt med jdiske og kristne grupper, der holdt til p den arabiske halv. I en artikel i The Encyclopedia of Religion fremlgger Charles J. Adams en teori for, hvorfor det er s gennemgende i Koranens kritik af jderne, at de har glemt eller ndret Guds budskab til dem i Tawrh.

Han argumenterer for, at Muhammad havde set sig selv som foreneren af de monoteistiske skriftreligionerne, og derfor blev negativ over, at de ikke kunne se hans lys og anerkende ham som profeternes segl (Adams 1987, 171-172). Med denne kritik af de religise grupperinger p den ene side, vil jeg p den anden side inddrage Brown, der argumenterer for, at den polemik der var mod jderne og de kristne, og som vi har set i Koran-teksterne, passer bedre ind i et nordligere, syrisk religist milj, hvor der er flere jder og kristne, end til den trre arabiske halv (Brown 2009, 75), hvor der var forholdsvis langt mellem jdiske eller kristne grupper.

Konklusion
Ved lsning af Koranen, er det ndvendigt at have en hvis forhndsviden eller vejledning, eller anden form for forudstning for, at kunne f noget brugbart ud af den. Man kan lne sig op ad kilder udefra, ssom adth eller lrebger. Lige meget, hvilken tilgang man benytter, vil der altid vre tale om en personlig vurdering og vgtning af de holdninger, regler osv., der kommer til udtryk i Koranen. Jeg mener ikke det nogensinde vil vre muligt, for forskere og troende at n til enighed om en rigtig tolkning. Dertil er Koranen ganske enkelt for uprcis. Det kan konkluderes, at der alene i diskussionen om tawd, i den islamiske litteratur og Koranen findes en stor mngde varierende udtalelser om jderne og de kristnes gudsopfattelser. De varierende holdninger, skyldes de forskellige teologiske diskussioner, der har vret gennem tiden i de jdiske og kristne grupper, som muslimerne har haft kontakt med, enten som herskende overklasse, eller som naboer i et by-milj, som fx Medina. De forskellige miljer har pvirket de forskellige forfattere, hvilket lader sig se i de Koran-tekster, jeg har valgt at trkke frem i det ovenstende. At Koranen er et historisk levn, tydeliggres ved, at den er et vidnesbyrd for holdninger i en periode, hvor en region har oplevet en gennemgribende religis forandring, fra polyteisme til monoteisme, og med pvirkninger af forskelig art fra de lokale og omkringliggende jdiske og kristne grupper og riger.

Perspektivering
I min perspektivering vil jeg kort trkke trden op til nutiden og vise, at der bruges forskelligartet retorik i Koran-oversttelserne, alt efter hvilken gruppe der har stet for oversttelsen7. Her vil jeg bruge Koranen Arabisk Dansk, oversat af A.S. Madsen. I denne udgave af Koranen forekommer der en noget strkere retorik, end den vi ser i Ellen Wulffs oversttelse. Som eksempel kan bruges sra 1:7 Deres vej, som Du har vist nde som ikke har (vakt Din) vrede, og som ikke er faret vild (Madsen 2006, 1), hvor det
7

Det samme kan siges om Biblen, jf. debatten om Jehovas vidners Ny Testamentelige Oversttelse (Kristendom.dk 2006).

samme vers i Ellen Wulffs oversttelse siger Vejen, der flges af dem, som Du viser nde; ikke den, der flges af dem, som vreden rammer, eller af de vildfarne (Wulff 2006, 15). Der lgges i Madsens oversttelse op til, at det er dem (jderne og de kristne), der har vakt Hans vrede, retorikken er ikke liges hrd i Wulffs oversttelse. Den hrde retorik gr igen i flere eksempler: 3:71 O I Skriftens folk, hvorfor forngter I Allahs tegn, nr I dog er vidner (til dem)? (Madsen, 2006, s. 75, min markering) overfor samme vers hos Wulff: 3:71: I Skriftens folk! Hvorfor hyller I sandheden ind i lgn? Hvorfor skjuler I sandheden, nr I har viden? (Wulff, 2006, s. 54, min markering). Og sdan gr det igen hele vejen. En grund til den lidt anderledes tolkning og vgtning i A.S. Madsens oversttelse, skyldes, at han tilhrer den muslimske reformgruppe Amadiyya8, mens Ellen Wulffs oversttelse er en videnskabelig oversttelse uden tilhrsforhold til nogen bestemt gruppe.

Bibliografi
Primr Litteratur:
Kathir, Ibn. Tafsir Ibn Kathir. 3. Darussalam Publishers, 2000. Madsen, A.S., ovs. Koranen - Arabisk - Dansk. 5. Kbenhavn: Borgens Forlag, 2006. Sndergaard, Svend. Islam. I GADS religionshistoriske tekster, redigeret af Bendt Alster og Christian Lindtner, 369-435. rhus: Systime, 2006. Wulff, Ellen, ovs. Koranen. Kbenhavn: Vandkunsten, 2006.

Sekundr Litteratur:
Adams, Charles J. The Teachings of the Qur'an. I The Encyclopedia of Religion, redigeret af Mircea Eliade. New York: Macmillian Publishing Company, 1987. Brown, Daniel W. A New Introduction to Islam. 2. Singapore: Wiley-Blackwell, 2009. Butler, Jean, og Thomas Hoffmann. GADS leksikon om Islam. Redigeret af Jean Butler og Thomas Hoffmann. Gylling: Gads Forlag, 2008. Srensen, Jrgen Podemann. Religionshistoriens kilder. Kbenhavn: Books on Demand, 2006.

Websider:
5. Juli 2006. http://www.kristendom.dk/laeserdebat/traad/164550 (senest hentet eller vist den 22. August 2012).

En gruppe med nogle meget radikale holdninger til bl.a. Jesus. Deres oversttelse siges dog, at lgge tttere p den arabiske udgave, hvilket gr den mere kritisk overfor jderne og de kristne, end Ellen Wulffs oversttelse.

Religionshistorie II 2012-I (islam) pensumoversigt

Kildetekster:
Alster, Bendt og Christian Lindtner, GADs religionshistoriske tekster, G.E.C. Gads Forlag, Kbenhavn 1984, s. 418-423 Andreasen, Esben (udv.), Sirat Rasul Allah, Systime, rhus 2010, s. 12-14, 22-27 Bykelebi, Ismail, Islamhndbogen, Kilden Forlag, Kbh. 2005, s. 150-152, 166-167 10 n.s. 7 n.s. 6 n.s.

Donohue, John J. & John L. Esposito (Ed.), Islam in Transition, Oxford University Press, New York 1982, s. 20-23 Ernst, Carl W. (transl.), Teachings of Sufism, Shambhala, Boston 1999, s. 150-159 Freigeh, Chadi, Islam. Livssyn og Systemer, Al-Khilafah, Kbh. 2005, s. 52-61 Koranen, oversat af Ellen Wulff, Forlaget Vandkunsten, Kbenhavn 2006, s. 15, 33, 37, 51-53, 86-88, 91-96, 117-118, 129-130, 208, 234-235, 245-247, 348-349, 471-472, 502, 518 [sura 1; 2.183-187, 219; 3.35-51; 5.1-19, 44-76, 90-93; 7.11-25, 142-154; 16.67; 19.16-36; 20.113-135; 37.16-49; 74; 96; 112] Koranen, oversat af Ellen Wulff, Forlaget Vandkunsten, Kbenhavn 2006, s. 28, 54, 106-109, 235-238 [sura 2.135-140; 3.64-73; 6.74-103; 19.41-98] Pedersen, Johannes og Svend Sndergaard (udg.), Islamisk mystik. Religise tekster, Spektrum, Kbenhavn 1999, s. 30-31 (al-Sarradj), 126 (Rumi), 145-149 (al-Sharani) Ramadan, Tariq, Europeanization of Islam or Islamization of Europe?, i: Shireen T. Hunter (Ed.), Islam, Europes Second Religion, The New Social, Cultural, and Political Landscape, Praeger, Westport 2002, s. 207-218 Rippin, Andrew and Jan Knappert (Ed.), Textual Sources for the Study of Islam, Manchester University Press, Manchester 1986, s. 105-108, 113-115 Skovgaard-Petersen, Moderne islam. Muslimer i Cairo, 3. udgave, Gyldendal, Kbenhavn 2007, s. 129-134, 143-144

3 n.s.

10 n.s. 9 n.s. 18 n.s.

9 n.s.

8 n.s.

15 n.s.

6 n.s.

11 n.s.

10

Tibi, Bassam, Euro-Islam: An Alternative to Islamization and Ethnicity of Fear, i: Zeyno Baran (Ed.), The Other Muslims. Moderate and Secular, Palgrave Macmillan, New York 2010, s. 157-174 I alt:

18 n.s.

130 n.s.

Baggrunds- og speciallitteratur:
Adams, Charles J., Quran (uddrag), i: Mircea Eliade (Ed.), The Encyclopedia of Religion, Vol. 12, New York 1987, s. 170-179 Brown, Daniel W., A New Introduction to Islam, Second edition, Wiley-Blackwell, Chichester 2009 minus s. 217-248 Ernst, Carl W., The Shambhala Guide to Sufism, Shambhala, Boston 1997, s. 167-183 Lassen, Sren Christian, Growing up as a Sufi. Generational change in the Burhaniya Sufi order, i: Ron Geaves, Markus Dressler and Gritt Klinkhammer (Ed.), Sufis in Western Society. Global networking and locality, Routledge, Oxon 2009 Rippin, Andrew, Muslims. Their religious beliefs and practices, Third edition, Routledge, London 2005, s. 175-199 Roald, Anne Sofie, Islam, Pax Forlag, Oslo 2004, s. 189-207 Said, Edward, Orientalisme. Vestlige forestillinger om Orienten, Roskilde Universitetsforlag, Roskilde 2002, s. 55-121 I alt: 614 n.s. 21 n.s. 75 n.s. 27 n.s. 28 n.s. 20 n.s. 423 n.s. 20 n.s.

11