You are on page 1of 53

Helhedssyn p kosten og kostmodeller

Anja Biltoft-Jensen
Afdeling for Ernring
Fdevareinstituttet
DTU
Danish Meat Association, orienteringsmde januar 2008.

Forml

Fokusere p helhedssyn p mad og mltider fremfor


enkeltstende eller udokumenterede forskningsresultater.

Illustrere sund kost og tomme kalorier.

Vise nogle eksempler.

Helhedssyn i ernringsoplysning er en stor


udfordring

Aldrig har vi haft adgang til s meget information om ernring.

Stadig mange der har uhensigtsmssige kostvaner.

Hver tredje dansker fr hovedparten af sin viden om ernring


gennem tv, radio og aviser.

Markedet er prget pseudo-eksperter med kontroversielle


budskaber.

Formidling omkring enkeltstende forskningsresultater.

Det frer til mange lsrevede budskaber i pressen.

Eksempler p lsrevne budskaber


Kartofler feder

Hvis du vil vre sund, skal du droppe de kogte


kartofler
B.T. 21 februar 2003.

Madpyramide sender kartofler i unde


Fredericia Dagblad 20 februar 2003.

Hver anden sundhedsbevidst forbruger vil vende


kostpyramiden
Mling p Mad & Sundhed.dk januar 2004.
47% svarede positivt p sprgsmlet:
tror du den omvendte kostpyramide er sundere end den
klassiske.

Lev fedt bliv slank

Atkins
Hovedbudskab: undg kulhydratrige fdevarer som brd,
kartofler, frugt og grntsager.
Spis ls af protein- og fedtholdige fdevarer som kd, ost og
smr. Appellere til alle, der nsker at tabe sig. Siden 1992 er
solgt over 45 millioner bger om kuren. Mange finder kuren
attraktiv.

Nils Ehler
Glem de hurtige kulhydrater, brd, ris, pasta og kartofler. Under
fordjelsen omdannes de til sukker - siden til fedt - og siden til
overfldige kilo!

Senere get over i en diskussion om glykmisk index og gode


og drlige kulhydrater

Kd er den bedste slankekur

Man taber sig mere ved at spise kd, end ved en


kaloriefattig slankekur, viser nye undersgelser. Eksperter
tror, at det kan vre fordi, kd stiller sulten bedre end
kulhydrater.
Kilde: Berlingske Tidende 23.5.03.

Mlk slanker
Drik mere mlk, hvis du vil tabe dig
En ny undersgelse fra Kbenhavns Universitet viser at det
er godt at spise eller drikke fedtfattige mlkeprodukter hvis
man vil p slankekur. En gruppe forsgspersoner fik en uge
serveret mad med hjt indhold af fedtfattig mlk, ost og
yoghurt - og derefter fik gruppen en uge serveret mad uden
de magre mlkeprodukter.Og det viste sig, at
forsgspersonerne udskilte dobbelt s meget fedt, nr de
spiste mejeri-produkterne, som nr de ikke gjorde. Alts at
de blev slankere. De fem gram, der ryger ud om dagen,
bliver til et par kilo p et r, siger Arne Astrup
Kilde: DR Nyheder. 20. apr. 2007 06.42 Indland

Sund chokolade p vej mod kledisken

Danske forskere og kokke er get sammen om at udvikle en


verdensnyhed: Chokolade, der ikke feder.
Kilde: Nyhedsavisen 15. maj 2007.

Nu kan vi bare vlte os i chokolade uden at tnke p hje


kolesteroltal, fedmeepidemier og forkalkede kranspulsrer.
Kilde: Berlingske sndag den 25. marts 2007.

2008 Fuldkorn?

10

Medierne vil slge det vi gerne vil hre

Pressen er ikke ndvendigvis dygtige researchere de er


slgere af nyheder/historier. De formidler det vi gerne vil
betale for at hre.

11

12

Vi vil allerhelst have et quick fix

Vi vil gerne bevare illusionen om at vi via et quick fix hurtigt


kan fjerne de ekstra kilo, vi har vret 40 r om at opbygge
p sidebenene. Allerhelst vil vi bare spise en pille.

Vi tror p pillerne - 60% af alle danskere tager kosttilskud i


en eller anden form.

Kilde: Den Nationale kostundersgelse 2000-2004

13

Forskere vil have midler til forskningen

Nr der skrives forskningsansgninger glder det ogs om


at vlge emner der er oppe i tiden.
Meget f forskningsprogrammer lgger vgt p
helhedssynet.

Synlighed tller for forskningsinstitutioner og forskere


presset til at formidle enkeltstende forskningsresultater ud
i pressen.

Vi glemmer bare, at stte resultaterne af vores forskning ind


i et helhedsperspektiv.

Ikke kun alm. mennesker der hopper med p


de lsrevne budskaber

Kilde: Kursus katalog


Ugeskrift for Lger,
efterr 2007.

14

F medier og forskere formidler et helhedssyn

Fordi det i bund og grund har vret det samme i 30 r


(ingen stor nyhedsvrdi, f poppede budskaber, og det er
mere kompliceret at videreformidle).

Men indstillingen fra medier og forbruger er ofte:


det kender vi jo,
det er kedeligt,
det virker ikke (har jo ikke kunnet stoppe fedmeepidemien)
desuden er eksperterne uenige.

15

16

Men kender vi helhedsperspektivet

Kendskab til de danske kostrd:


Frugt og grnt 33%
En eller flere af de 7 resterende rd 4-14%

Hvad kendetegner sund mad?


Grntsager 70%
Fedtfattig 55%
Magert kd, groft brd, fisk 8-10%
Kilde: Den nationale kostundersgelse 2000-2004
Trslef E og Valt P, 2007. Danskernes kendskab til og anvendelse af de 8 kostrd en kvantitativ
undersgelse. Rapporten findes i elektronisk form p adressen: www.sundhedsformidlerne.dk

17

Lsrevne budskaber giver skv opfattelse af


sund kost

I den Nationale kostundersgelse giver 1/3 udtryk for at deres kost


i hj grad og over halvdelen at den i overvejende grad er sund.

Til sammenligning er der under 3% af befolkningen der kan leve op


til anbefalingerne om, at kosten skal indeholde 3 g kostfibre pr. MJ
samt max 10 % af energien m komme fra mttet fedt.

Men hvis man tror, at man skal spise frre kartofter, ris og pasta
for at spise sundt - og det er det man gr - er man jo i god tro nr
man svarer at ens kost i hj grad er sund

Resultater fra Dan Thyr: Har du gjort noget for at ndre din kost.
I 1997 - 5% spiser mindre brd. I 2004 30% spiser mindre brd.

18

En sund kost bestemmes ud fra hele kostens


sammenstning

Det er kombinationen af forskellige fdevarer samt


mngderne, der er afgrende for, om kosten er sund eller
usund.

Ingen enkelt fdevare eller type af fdevare er i sig selv


skadelig for helbredet. Det er nrmere vedvarende indtag af
for meget, eller fravr af en bestemt fdevaretype over tid,
der ger risikoen for en usund kost.

Fx fremmer umdeholdent forbrug af energittte fdevarer


som slik, chokolade, sodavand og alkohol udviklingen af
overvgt og fedme og kan resultere i mangel p
nringsstoffer.

19

Budskaber om sund kost og vgtab fordrejes

De budskaber der formidles drejer sig ofte om at undg en


hel kategori af fdevarer eller nringsstoffer fx kulhydratrige
fdevarer eller kulhydrater.

Men det er ikke kilden til energi der burde vre det primre
fokus i vgttab og forebyggelse af vgtgning. Det er den
totale energi der spises ifht. det der bruges.

20

Udgangspunkt

Leve op til Kostrdene og Nordiske Nringsstofanbefalinger


Skal afspejle det virkelige liv (Undersgelsen af danskernes
kostvaner)
Drikkevarer skal medtages
Hele kosten - alle fdevarer ogs tomme kalorier i det omfang,
der er plads til
Energitrin ca. 10 MJ/dag
Voksne

21

Fdevaregrupper og mngder iflg. kostrdene

Brd, gryn, kartofler, ris og pasta 500 g/dag


Grntsager og frugt 600 g/dag
Mlkeprodukter (500 ml/dag)
Ost (25 g/dag)
Kd og g (100-125 g/dag)
Fisk (35 g/dag)
Fedtstoffer (25-30 g/dag)
Drikkevarer 1 liter pr.dag

(ikke i kostrdene)

22

Rangordning fedt, mttet fedt, sukker, kostfibre


Spis/drik dagligt
Princip: Basis fdevarer uden tilsat sukker og/eller fedt og med lavt indhold. I
nogle tilflde undtagelser for naturligt indhold. Hjt indhold af kostfibre for
relevante kategorier.
Kan spises/drikkes 2-3 gange pr. uge eller dagligt i mindre mngder
Princip: Basis fdevarer med moderat indhold af sukker og/eller fedt.
Moderat indhold af kostfibre.
Kan spises/drikkes 1 gang pr. uge i begrnset mngde
Princip: Basis fdevarer med hjt indhold af sukker og/eller fedt og lavt
indhold af kostfibre.
Spis/drik kun ved srlige lejligheder
Princip: Ikke basis fdevarer. Bidrager ikke positivt til kostens nringsindhold

Kostrd
Pr. 10MJ
Kategori

Cerealier og
kartofler
500 g/d

Frugt og
grnt
600 g/d

Mlk

Ost

Kd og g

Fisk

500 g/d

25 g/d

100-125 g/d

35 g/d

Dagligt

Sukker og fedt
5 eller naturligt
indhold.
Kostfibre 6 g.
Fuldkornsbrd
og pasta
Havregryn og
nogle muslier,
morgenmadsprod. uden tilsat
sukker og fedt
Kogte/bagte
kartofler

Frugt og
grnt uden
tilsat
sukker,
fedt og
salt

Alle
produkter
uden tilsat
sukker og
1,5% total
fedt og 1%
mttet fedt

Alle
produkter
uden tilsat
sukker og
15% total
fedt og
10% mttet
fedt
Nogle
fedtreducerede fast
oste og
friskoste

Alle produkter
70% kd uden
tilsat sukker og
10% total fedt
og 4%
mttet fedt.
Mager svine og
oksekd,
kylling, kalkun
og nogle
lammeudskringer

Sukker og fedt
10 eller naturligt
indhold.
Kostfibre 3 g
Pasta, ris, nogle
muslier.
Nogle
morgenmadsprodukter.
Fleste
grovbrd og
hvide brd

Ndder og
trret frugt
naturel

5% tilsat
sukker og
2,5% fedt og
2% mttet
fedt

Ost uden
tilsat
sukker og
20% fedt
og 13%
mttet fedt

Produkter med
20% fedt og
7% mttet fedt

1 gang om
ugen i
begrnset
mngde

Morgenmadsprodukter med
tilsat sukker
og/fedt
Guldkorn,
Frosties,
hvidlgsbrd,
croissant etc.

Syltetj,
syltet frugt
og grnt

Srlige
lejligheder i
begrnset
mngde

Slik, chokolade, is, kager, sukker, honning, sodavand, saft, l, franske kartofler, saltstnger, vin, spiritus

Variation til
den sunde
basis kost
2-3
gange/uge

Letmlk og
letmlksbaserede
surmlkspro
dukter
Sdmlk,
kakaomlk,
milk shakes,
sd frugt
youghert

Danbo 30+
og nogle
smreoste

Fuldfede
oste

Bacon
Plser
Pat
Flskesvr
Nogle kdudskringer

Fedtstoffer
og sovs
25-30 g/d

Drikkevarer

Alle
produkter
70% fisk og
10% total
fedt og 4%
mttet fedt

Sovs med
5% fedt og
1,5%
mttet fedt

Alt vand,
vandhane,
kildevand

Produkter
med 20%
fedt og 7%
mttet fedt.
Makrel i
tomat
Marinerede
sild
Rget fisk
Nogle
panerede fisk

Nogle plante
olier og nogle
plante
margariner

Nogle
panerede fisk
Sild i karry
sovs
Nogle
fiskepater

Smr
Blandingsprodukter
Kokos olie
Nogle
plantemargariner 20%
mttet fedt

1-1 l/d

Nogle
planteolier
(rene
fedtstoffer er
undtaget
total fedt
grnsen)
Ren frugteller grnt
juice,
Mineralvand,
Kaffe , Te

Alle fdevarer kan indg i en sund kost sprgsml om mngde


24
og hyppighed
Spis/drik dagligt
Lever op til Nordiske Nringsstof Anbefalinger (undtagen vitamin D og
jern for kvinder i fdedygtig alder)
Dkker 85 % af energibehovet p 10 MJ
Kan spises/drikkes 2-3 gange pr. uge eller dagligt i mindre mngder
Skal erstatte produkter i det mrkegrnne felt.
Der kan fx spises hvid pasta (250 g), juice**, Danbo 30+(25 g), hakket kd med
12% fedt (100 g) og lign. 2-3 gange pr. uge
Dkker 88% af energibehovet p 10 MJ
Kan spises/drikkes 1 gang pr. uge i begrnset mngde
Skal erstatte produkter fortrinsvis i det lysegrnne felt.
Der kan fx spises smr (15 g), stegte kartofler (250 g), plser (100 g),
brie ost (25 g) og drikkes kakaomlk (500 ml) n gang om ugen.
Dkker 91% af energibehovet p 10 MJ
Spis/drik kun ved srlige lejligheder
9-10% af energibehovet svarende til 250-300 g faste tomme kalorier og 500 ml
flydende tomme kalorier pr.uge.

25

Hvis man gerne vil tabe sig

Oplagt at sljfe frst og fremmest det mrkerde felt, men


man burde ogs overveje om man ikke kunne undvre det
lyserde felt (sparer 1200 Kj/dag svarende til et vgttab p
ca. 18 kg per r). Samme mngde.

Hvis man vil spare mere energi, skal man ned og designe en
specialkost der indeholder specielle udvalgte nringsttte
fdevarer. S kan man komme ned i ca. 6 MJ pr. dag.
Men mngderne der kan spises er betydelig mindre.

26

Et stort problem i dag er det mrkerde felt ses ikke


s ofte i sammenhng med resten af kosten

80% af brn og 70% af voksne spiser over 300 g faste


tomme kalorier om ugen.

75% af brn og 90% af voksne drikker mere end 500 ml


tomme kalorier p en uge (i opgrelsen for voksne indgr
ogs alkohol).

Hvert fjerde barn fr 35% af deres daglige energi fra slik,


kage, is, chokolade, snacks og sde drikke.

Problemet er at produkterne i det rde felt, har end tendens


til at skubbe den sunde basis kost ud dvs. ggeunge effekt.

Kilde: Den nationale kostundersgelse 2000-2004.

27

Gennemsnitlig forbrug af slik, sodavand o.lign


for moderat aktiv pige p 12 r
Pigen spiser og drikker i gennemsnit hver dag

2-3 glas saftevand


l sodavand
1 medium ispind
1 skive kage
plade chokolade (50 g)
pose blandet slik (50 g)
1 hndfuld chips
Kilde: Den Nationale Kostundersgelse 2000-2002.

28

29

30

31

32

33

Konsekvenser

For hjt indtag af sukker og fedt.

For lille indtag af kostfibre, vitaminer og mineraler.

Drlige forudstninger for at dkke hendes fysiologiske


behov for vkst og funktion, herunder indlring.

Gode forudstninger for at udvikle overvgt, samt


risikofaktorer for hjertekarsygdomme og andre
livsstilssygdomme.

34

Indtag af tomme kalorier i forskellige aldersgrupper


Alder
r

4-6

Faste
tomme
g/dag

Flydende
tomme
g/dag

Energi
faste
KJ/dag

Energi
flydende
KJ/dag

Energi
samlet fra
tomme
kalorier
KJ/dag

Rderum

90

227

1374

306

1680

300*

KJ/dag

Faktor 5
7-10

105

353

1635

480

2115

600

Faktor 3,5
11-15

103

432

1626

626

2252

700

Faktor 3

35

Stigende indtag af tomme kalorier konsekvenser for


kosten

Opdeling af brn (4-15 r) i kvartiler efter deres indtag af tomme


kalorier.

Giver mulighed for, at se p kostkvaliteten ved stigende indtag


af tomme kalorier.

36

Kvartiler ifht. indtag af tomme kalorier


Kvartil ifht indtag af
tomme kalorier

Alder
r i
gennemsnit

Energi indtag i alt


KJ/dag

Energi fra tomme


kalorier
KJ/dag

Energiprocent fra
tomme kalorier
E%

1.
0-1,3 MJ

8,4

7216

906

13

2.
1,3-1,8 MJ

8,6

8116

1566

20

3.
1,8-2,7 MJ

9,1

8743

2210

26

4.
> 2,7 MJ

10,2

10289

3418

34

Kostens indhold af udvalgte fdevarer ifht.


indtag af tomme kalorier
Rugbrd
g/10 MJ

Frugt og grnt
(incl. juice max
100 ml)
g/10 MJ

Fisk (plg og
aftensmad)
g/10 MJ

Drikkemlk
g/10 MJ

1.
0-1,3 MJ

63

504

14

442

2.
1,3-1,8 MJ

52

434

12

398

3.
1,8-2,7 MJ

47

410

11

361

4.
> 2,7 MJ

37

358

292

Kvartil ifht indtag


af tomme kalorier

Kostkvalitet

38

Indtag af drikkemlk og soda- og saftevand ifht indtag


af "tomme kalorier"
Drikkemlk

g per 10 MJ

500

Sodavand og saftevand

400
300
200
100
0
1

2
3
Kvartiler "tomme kalorier"

Nringsstofindtag ifht. indtag af tomme kalorier


200

1 kvartil

2 kvartil

3 kvartil

4 kvartil

g/10 MJ i forhold til NNR

180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
sukker

Kostfibre

Selen

Kalium

40

Alkohol Voksne tomme kalorier

NNR 2004: Forenlig med sund kost max 1 genstand om


dagen for kvinder og max 2 for mnd (sfremt det ikke
overskrider max 5% af energien).

SST: Genstandsgrnser sat ift. risiko for get ddelighed


er max 2 om dagen for kvinder og max 3 om dagen for
mnd.

Opdeling af voksne (15 - 75 r) i kvartiler efter deres indtag


af alkohol.

Giver mulighed for at se p kostkvaliteten, ved stigende


indtag af alkohol.

Kilde: Den nationale undersgelse af danskernes kostvaner 2000-2004.

41

Kostkvalitet ifht indtag af drikkevarer med


alkohol
Kvartil ifht
indtag af
alkohol

Alder
r (gns)

Energiindtag MJ
per dag
(gns)

Drikkevarer
m. alkohol
g/10 MJ

Frugt
g/10 MJ

Grnt
g/10 MJ

1.
0-20 ml/dag

41

8.8

0,5

240

196

2.
21- 148 ml/dag

42

8.9

102

251

197

3.
149 - 377 ml/dag

45

9.3

290

221

181

4.
> 377 ml/dag

45

9.9

806*

176

167

* Svarende til 1 l, 3 glas vin og 1 snaps

Kostkvalitet

Indtag af drikkevarer med alkohol ifht. indtag af


drikkemlk og vand (voksne 15-75 r)
1200

Drikkemlk

Drikkevarer m. alkohol

Vand

g per 10 MJ

1000
800
600
400
200
0
1

Drikkevarer med alkohol

Kilde: Den nationale kostundersgelse 2000-2004.

43

Sund chokolade p vej i kledisken

Chokolade bliver til sund basis kost.

Det er lykkedes med alkohol isr vin, som det nrmest


er lykkedes eksperter og medierne, at f til at fremst som
en sundhedsdrik til hele befolkningen.

Et glas vin, tak


Et dagligt glas alkohol til kvinder og et til tre til mnd
holder hjertekarsygdom p afstand, fastslr ny
undersgelse fra Motions- og Ernringsrdet
Kilde: Hjerteforeningens Nyhedsbrev 4/9 2007.

Et skrplan - og det er med til at forskyde befolkningens


opfattelse af hvilke fdevarer der er basis fdevarer.

44

Anbefalinger fra den Amerikanske ditistforening


om helhedssyn p kosten

Fokuser p mltidsmnstre og hele kosten i stedet for


enkelte fdevarer eller nringsstoffer.

Fremhv mulighederne i stedet for begrnsningerne.

Fremhv variation, proportion, moderation og gradvise


forbedringer.

Understreg, at nringsstoffer skal komme fra maden og ikke


fra kosttilskud/berigede fdevarer.

Fysisk aktivitet skal komplementere helhedssynet.

45

Visuelt helhedssyn

46

Y- tallerkenen

1/5 kd/fisk/g/ost
2/5 grntsager og frugt
2/5 brd/kartofler/ris/pasta
Mltidsplanlgning
illustrerer proportion, portion

Kilde: Fdevarestyrelsen og Fdevareinstituttet. Adopteret fra det Svenska Diabetesforbund 1987.

47

The healthy diabetes plate

vegetables
Meat/protein
Bread/starch/Grain

Kilde: Center for Disease Control and Prevention

48

AICR new American plate

Aim for meals made up of 2/3 (or more) vegetables, fruits


whole grains or beans and 1/3 (or less) animal protein.

Kilde: American Institute for Cancer Research

49

Tallerken modeller mngder og nringsstofindhold


Mltidsdel

Y-tallerken

Diabetes plate

American plate

Kd g

80

100

135

Frugt og grnt g

175

220

195

Kartofler, ris, pasta g

200

125

110

Sovs med lidt fedtstof g

50

50

50

Energi MJ

2,1

2,0

2,2

Protein E%

21

24

28

Fedt E%

25

30

34

Kulhydrat E%

54

46

38

Energifordeling

50

Food, nutrition, physical activity, and the prevention of


cancer: a global perspective. WCRF/AICR
RECOMMENDATION 3
FOODS AND DRINKS THAT
PROMOTE WEIGHT GAIN
Limit consumption of energy-dense
foods
Avoid sugary drinks
PUBLIC HEALTH GOALS
Average energy density of diets3 to be
lowered towards 125 kcal per 100 g
Population average consumption of sugary
drinks to be halved every 10 years
PERSONAL RECOMMENDATIONS
Consume energy-dense foods sparingly
Avoid sugary drinks
Consume fast foods sparingly, if at all

Energydense foods: foods containing 9501150 kJ pr. 100 g i.e. fast food, snacks,
baked goods, desserts and confectionary

RECOMMENDATION 5
ANIMAL FOODS
Limit intake of red meat and
avoid processed meat
PUBLIC HEALTH GOAL
Population average consumption of red
meat to be no more than 300 g (11 oz)
a week, very little if any of which to be
processed
PERSONAL RECOMMENDATION
People who eat red meat
to consume less than 500 g (18 oz) a week,
very little if any to be processed
Red meat refers to beef, pork, lamb, and
goat from domesticated animals

Processed meat: meat preserved by


smoking, curing or salting or addition of
chemical preservatives

51

Ernringsredskaber der understtter


helhedssynet

Nordiske Nringsstof Anbefalinger 2004

Kostrdene 2005

Y-tallerken

Frokosthnd

52

Kan tilfje tilgngelighed

Lever i et samfund hvor en hapsdog og liter sodavand


koster 20 kr, mens en danskvand og et ble koster 25 kr p
den nrmeste tankstation.

Pris p tomme kalorier er langt lavere end for basis


fdevarer fx koster chokolade 0,5 re per kcal og tomat 15
re per kcal.

Tilgngelighed

gr det sunde valg til det lette valg.

Succes med p frugt og grnt omrdet.

53

Konklusion og visioner for fremtiden

Vi kan blive bedre til at fokusere p helhedssynet og dermed tage


fat i de vsentligste problemer med kosten.

Mske burde vi udarbejde et st principper som de Amerikanske.

Behov for at undersge forskellige mder at sammenstte en sund


kost p indenfor rammerne af Nordiske Nringsstofanbefalinger og
kostrd, samt at afprve disse forskellige kostformer hvilke
kostformer er lettest at leve med og rummer derved strst potentiale
for forbedring af kostvaner?

Behov for at f viden om hvorfor selv veluddannede forldre er


ivrige efter at fylde deres brn med tomme kalorier selvom de
inderst inde godt selv ved at det er usundt.